{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.019 visninger | Oprettet:

Hej allesammen {{forumTopicSubject}}

Jeg vil lige introducere mig selv.

Jeg hedder Ina og har været herinde on/off siden 2007.

Jeg har tidligere haft 4 dejlige katte. Desværre blev jeg allergisk over for en af kattene. Da jeg ikke var klar over hvilken en af dem (troede det var dem alle), valgte jeg med stor sorg, at videreformidle dem en efter en til nogle andre dejlige katteelskere.

Da jeg havde videreformidlet 3 ud af 4 af mine katte, fandt jeg ud af, at det var min korthårede huskat, jeg ikke kunne tåle.

Jeg valgte derfor at beholde min sidste elskede blandingskat Bonnie.

Efter et års tid, fik min venindes Maine coon kat killinger med en fritrendende Skovkat, som holdt til i området. Her faldt jeg selvfølgelig hovedkulds for en lille hankilling som hedder Harley. Jeg kom meget tit hos min veninde, så jeg var klar over at jeg godt ville kunne tåle ham, så jeg var ikke i tvivl om, at han skulle hjem og bo hos mig når han var gammel nok.

Som sagt så gjort. Harley flyttede ind hos mig.

Efter 2 uger spurgte min veninde mig, om jeg også kunne tage en lille hunkilling i pleje, indtil hun blev solgt. Det mente jeg ikke skulle være noget problem, så Paprika kom i pleje hos mig også.

Nogle gange går tingene bare ikke som præsten prædiker, så der kom ikke umiddelbart nogen køber til Paprika (derudover var hun jo også ret dejlig - shhh!!), så det endte op med, at hun kom i evig pleje hos mig - hehe.

Jeg havde så de 3 katte sammen i et par år.

Forrige år blev Bonnie så syg. Hun sjattissede over det hele og ind i mellem havde hun store forskelle på hendes pupiller.
Jeg forsøgte flere gange at tage hende til dyrlægen med hendes øjenproblem, da jeg var bange for en hjerneblødning eller en polyp i mellemøret, men hver gang jeg kom derover, var der intet galt med øjnene.

Da hun så begyndte at sjattisse, blev jeg rigtig nervøs og fik lavet en urinprøve på hende. Hun blev undersøgt igen og fik konstateret enten nyre eller blæresten.

Jeg fik at vide, at det ville kræve en operation, speciel foder resten af livet uden garanti for at det ikke ville komme igen i løbet af en måned.

Da jeg satte mig hjem og overvejede dette sammenlagt med hendes øjenproblemer, valgte jeg med sørgende hjerte, at det nok var bedst for hende at få fred.

Så Bonnie blev aflivet og jeg blev ening med mig selv om, at NU skulle jeg ikke have flere katte...!

Menn...

I november måned læste jeg lidt på en FB gruppe der hedder Aktive dyrevenner, at der var 2 katte der søgte nyt hjem - akut. Deres ejer havde fået flere blodpropper og var indlagt - lam i den ene side. Han ville skulle igennem års genoptræning inden han ville være i stand til at kunne varetage sig selv igen.
Derfor havde hans søn valgt at videreformidle kattene. De skulle væk inden for en uge.

Jeg læste artiklen flere gange, og tænkte at eftersom det var 2 hvide Maine Coon katte med tavle, så ville der sikkert være en kø på 100-vis af mennesker der gerne ville tilbyde dem et hjem.

Jeg havde dog ondt i hjertet over situationen, da den ene af kattene var døv, og jeg var bange for at den ville komme et sted hen hvor der ikke var nogen der kunne tage sig ordentlig af den.

Så hvad gjorde jeg?

Jo, jeg skrev til dem, at jeg havde et godt hjem, med lukket have på en lukket villavej, men at jeg havde 2 katte i forvejen, og egentlig ikke havde planer om at skulle have flere. Men hvis de skulle ende op med, ikke at kunne finde et egnet hjem til dem, så kunne de jo kontakte mig, hvis det havde interesse.

Det gjorde de så...!

Jeg havde selvfølgelig ladet mit hjerte løbe af med mig, og handlet overilet (havde lige glemt at informere kæresten) - fløjten...
Så nu skulle den helt store overtalelsesevne findes frem. Han nægtede selvfølgelig...

Til sidst fik jeg ham overtalt til, at han i det mindste skulle tage en tur med ud og kigge på kattene, og at vi så skulle tage stilling derfra...

Det kan godt være, at det er kvindelist, men vi fik kattene med hjem. smiley

De er faldet til nu, og alle har det godt.
Tidligere ejer bor i samme by som mig, og sønnen har fået at vide, at hans far skal være mere end velkommen til at komme og besøge dem når han får det bedre...

Så nu bliver jeg kaldt "kattemor" igen, og mit næste projekt er, at gennemgå hele haven, og lukke eventuelle huller, hvor kattene kan komme igennem, så Duchesse kan komme lidt ud, uden at være i snor.

Jeg glæder mig til mange dejlige år med mine helt fantastiske missekatte smiley

Det var lige en historie om mig.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hej allesammen
  • #2   3. jan 2012 Hehe.. Min kæreste har også indrømmet at han er helt skudt i Olivia og Duchesse smiley De er også helt fantastiske. Det er kun, når han skal børste hvide kattehår af sit sorte tøj, han brokker sig lidt..

    Jeres katte er også helt fantastisk lækre. Otto minder lidt i farven om min gamle Bonnie.


  • #3   6. jan 2012 Jeg måtte også frem med overtalelsesevnerne for at overbevise damen herhjemme om nr 2 men det lykkes :/). Ps rigtig dejlig læsning med sådan en dyreelsker som dig smiley

Kommentér på:
Hej allesammen

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce