Basal viden om farve genetik - langt {{forumTopicSubject}}

Pelsfarver og mønstre og genserier...:

Der findes i dag mere en 200 forskellige anderkendte farvevariationer og mønstre hos race katte. Kattens farve afhænger af hårets pigmentering. Pigmenteringen dannes af farvestoffet melamin,der er sort eller orange i sin grundfarve.
Vi opfatter f.eks den orange farve som en rød kat.
Der er 4 genserier som afgør kattens grund farve:

( A- serien ) A- er agutigenet, og dette bestemmer om kattens tabbymønster kommer til udtryk eller ej.
Indeholder allelerne "stort " A :tillader tabbymønsteret. og" lille"
a skjuler tabbymønstret ( det undertrykkes dog af det kønsbundne O- gen, hvorfor alle røde katte har tabbymønster.!

Farveserien (B-serien) dette er katttens farveserie.
Indeholder 3 alleler. B er sort ,b er chokolade,bl er sorrel.
bestemmer kattens grundlæggende farvefamilie, i det sort er den dominerende og hyppigste, men serien indeholder de recessive (Ikke dominerende) varianter chokolade og sorrel.

C-serien : Kattens albinoserie, der har 5 alleler, hvoraf de 3 første ses regelmæssigt . C er dominant og giver ingen albinisme.

Det orange farvegen (O- serien) er bundet til kattens hunkønskromoson (X-kromosomet ), og er enten orange eller non-orange. Hankatten bærer kun et X kromosom, så han kan enten være rød eller ikke rød.
Hunkatte er kun røde, hvis de har det orange gen i dobbelt dosis.
Har de et orange gen og et non oange gen bliver de tortiefarvede, og hvis de indeholder de to non- orange gener, så udtrykkes deres bagvedliggende oprindelige farve.

Fortyndingsgenet (D-serien ).
Dette D-gen er dominant, og lader farven være som den er. Hvis fortyndingsgenet d findes i dobbelt dosis, fortyndes farverne !
Sort bliver til blå, chokolade bliver til lilla og orange bliver til creme.
I - serien .SØLVGENET ! I er et dominant gen og katten er en sølvkat, hvorimod lille i giver "ikke sølv" katte.

L-langhårsgenet : L giver en korthårskat, I er ressevciv og giver en langhåret kat, hvis det er i dobbeltdosis.

O - serien. : O -genet er kønsbundet, hvilket vil sige, at det sidder på X kromosomet, og der er ikke noget tilsvarende gen på Y-kromosonet.
O- konverterer alle farver til rød, o lader farverne være som de er. En hankat, der jo kun har et enkelt X kromozon, kan enten være rød eller ikke rød. En hunkat kan være OO; i så fald er hun rød, eller hun kan være oo; i så fald kommer de bagvedliggende farver til udtryk.
Men hun kan også være Oo,- og her kommer begge gener til udtryk, idet en såkaldt co-dominans gør, at katten vil blive tortiefarvet !


W- serien og S-serien omhandler hvid pels eller hvide pletter.
Den hvide pelsfarve skyldes mangel på pigment i hårene. Der kan være tale om hvide pletter i pelsen (S-serien ), hvilket er ret almindeligt hos bla huskatte eller helt hvide katte.(W-serien)
Selv om katten er helt hvid er der ikke tale´om egentlig albunisme.
Albinoer ses meget sjældent og disse har som bekendt røde øjne.
Den helt hvide kat har normalt grønne, gule,eller endog end farve af hver, men den er ikke en albino.

Farvefordeling :

Håret kan være fuldfarvet,hvilket vil sige, at det har samme farve fra hårrod til hårspids.
Ensfarvede hår kaldes også rent genetisk for
non-aguti. Hårene kan også variere i farve, enten på grund af tværstribning,såkaldt ticking, eller på grund af en lysere underpels med mørkere spidser, såkaldt tippede varianter.
Genetisk set, kaldes de tværstribede hår for aguti

Ensfarvede katte: Hyppigst ses farverne hvid,blå,sort,lilla,rød og creme.
Røde og cremefarvede katte er dog aldrig helt ensfarvede, idet der altid ses et tabbymønster, som især etr tydeligt hos korthårede katte. Den chokoladebrune farve hos nogle racer, har man fået lavet, ved at indkrydse siamesere.

Tofarvede katte :
Her er større eller mindre områder af pelsen hvid.
Bestemmes af S-serien, hvor hvide pletter er dominerende.

Mønstrene kan variere fra næsten hvide katte med små farvede områder på hovedet, til farvede katte med enkelte hvide hår på hals eller bryst. Uønskede hvide hår eller pletter, er en af de fejl, dommerne slår ret hårdt mned på til en udstilling.
Inden for visse racer, f.eks Maine Coon og Perser, er hvide aftegn i forskelligt omfang dog tilladt.
Mængden af hvid pels afgør hvordan mønstret beskrives.
Hos bicolour katte, dækker farven mellem halvdelen og 2/3 af katten, hvorimod resten er hvidt.
Ved et van-mønster findes kun på hovedet og halen.

Tortie eller skilpaddefarvede katte :
Oprindeligt farverne rød og sort.
Farverne kan være jævnt sammenblandede eller optræde i mere afgrænsede områder.
Fortyndet tortie er en sammenblanding af blå og cremefarve.
Senere er også chokoladetortie og lillatortie opstået som blandinger af henholdsvis chokolade og rød sant lilla og creme.
Tortiefarven kan desuden ses i maskefarver, sammen med tabbymønstret eller med tippede pelsfarver.

Tortie katte er altid hunkat, da det orange gen er bundet til hunkattens kønskromosom
Den særdeles sjældne tortiefarvede han er som oftest en genetisk fejl, og derfor er en sådan han som oftest steril.

Trefarvede katte

Tortie med hvide aftagninger. herønskes det i forbindelse med udstillinger, at alle tre farver optræder i afgrænsede områder af pelsen.

Tabbymønster :

Det oprindelige pelsmønster med striber, marmoreringer og pletter.
Tabbymønstret kan man opdele i klassisk tabby,også kaldet blotched tabby, makreltabby med samallere striber samt plettet ellet spotted tabby, hvor linierne er afbrudte og danner et plettet mønster. Mønstret dannes på enten en gulbrun eller sølvhvid bundfarve.
Selve aftegningerne kan være i sort, blå, lilla,chokolade, rød,creme- eller tortie - farver.

Tippet pelsfarve : Underpelsen er lys, mens dækhårenes spidser har en anden farve.
Der ses alle variationer af farve på de tippede dækhår.

Der skelnes imellem:

Tippet,chinchilla eller shelle, hvor kun den yderste del af dækhårene er farvet. Betegnelsen chinchilla benyttes især om den sorttippede og grønøjede udgave af perserkatten.
Shaded, hvor hvor yderste treidedel af dækhårene er farvet

Smoke:
hvor yderste to treidedel af dækhårene er farvede.

SØLVFARVE :SILVER- GENET: ( I serien ), der er et nedarvet dominant gen, bevirker,at farven på den nederste del af hårene reduceres.
Derved fremtræder disse katte med en hvid underpels, og farvede spidser i forskellig lændge.
Der ses alle variatioer af farver på tippede dækhår,og silvergenet kan optræde i forvindelse med tabbymønster,og på tiskede katte.
Silvergenet kan ligeledes ses hos en lang række racer , både langhår og korthårs racer.

En tippet kat behøver ikke nødvendigvis at have et sølvgen,den kan godt have en lys bundfarve uden at være sølv.

Ticking : De enkelte dækhår er farvet i tværbånd i hele hårets længde, så farvede og lyse bånd veksler. Dette kaldes også aguti.
Et tabbymønster dannes ved, at hårene i de guldbrune eller lyse partier er tiskede, mens andre hår er fuldfarvede mørke.

I det næste afsnit, kal vi se nærmere på området:

Basal kattegenetik :

Kattens arveanlæg nestemmes af generne.
Vi kender do endnu i dag kun en brøkdel af kattens gener.
Generne sidder ordnet på 38 mkromosoner, der er ordnet i 19 par.Bortset fra kønskromosomerne, indeholder kromosomerne parvis nøjagtig den samme rækkefølge af gener.
Hvert eneste gen har to eller flere niveauer, og disse bestemmer hvordan det kommer til udtryk. Disse nuveauer kaldes for alleler .
Samtidig taler man om genserier, der indeholder genets kendte alleler.
Genet kan være dominerende hvilket beskrives med store bogstaver
A,B,C,D osv... Er genet dominerende,som eksempelvis
"Silvertabby" genet I , kommer det til udtryk blot det findes i et eksemplar.

Genet kan også være recessivt, hvilket beskrives med
lille a,b,c,d osv.. genet kommer således kun til udtryk, hvis det findes i dobbelt udgave, dvs nedarvet fra både far og mor.

Hvis der er tale om endnu flere alleler bruger man betegnelsen som f.eks cb,cs,ca til at beskrive mellemformerne.
Disse kan have forskellig gennemslagskraft.
Katten har arvet et sæt arveanlæg i form af gener fra hver af sine forældre. Den har derfor to gener for hver eneste egenskab, igen undtagen de gener, der sidder på kønskromoserne.
Har katten f.eks arvet er a - gen fra sin far og et a - gen frain mor, siges den at at være homozgot med hensyn til denne egenskab .
Da a er recessiv kræves, at dert findes i dobbelr dosis for at kunne komme til udtryk.
Hos aa-katten vil a derfor kunne komme til udtryk .

Har katten arvet et lille a og et stort A, så er den heterozygot
med hensyn til denne egenskab, og da A er dominerende
kommer A til udtryk . dette vil naturligvis også være tilfældet for en homozoygote AA - kat ..

Kønskromosonerne kan være X eller Y
XX er en hunkat og XY er en hankat. Y-kromozonet indeholder kun ganske få gener .
De gener, der er bundet til X-kromozonet. de såkaldte kønsbundne gener, får derfor intet modspil fra gener på Y- kromosonet.
Kattens genotype beskriver, hvordan den rent genetisk er skruet sammen.
Kattens fænotype beskriver,hvordan den ser ud.
Bag fænotypen kan der gemme sig recessive gener , der ,selv om de ikke kommer til udtryk på denne kat, kan gives videre til evt. afkom.
Genetikken bestemmer alså, hvordan afkommet kommer til at se ud, både mht. til pelsfarve,pelskvalitet, mønster, kattens størrelse, øjnfarve osv osv...
MEN genetikken er desværre også ansvarelig for, hvilke arvelige sygdomme som vidergives til killingerne . Arvelige sygdomme kan nedarbves dominant, feks PKD eller recessivt som f.eks øjnsygdommen PRA , der findes hos voksne abbysiniere .