DOSO - Min vej fra 10. til dyrlæge.. 2 {{forumTopicSubject}}

Nogen der gider læse hvad jeg har skrevet indtil videre og sige deres mening ? :o)

Indholdsfortegnelse:

Valg af uddannelse
- Dyrlæge – Hvorfor lige det?
- Brobygning/Praktik

Uddannelsesveje
- Om uddannelsen
- Forløb fra folkeskolen til færdiguddannet
- Adgangskrav
- Uddannelsessteder
- Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Arbejdets indhold
- Hvad laver en dyrlæge?
- Løn

Karrieremuligheder
- Hvor kan man arbejde?
- Fagdyrlæge og specialdyrlæge

Under uddannelsen
- Hvor skal/kan jeg bo?
- Arbejde under uddannelsen

Andet
- Litteraturliste
Valg af uddannelse

Dyrlæge – Hvorfor lige det?

Jeg har altid været glad for dyr, og har også altid haft dyr, så for mig var det meget naturligt at jeg også skulle arbejde med dyr. Jeg havde egentlig bare regnet med at jeg skulle være dyrepasser eller lignende, for jeg tror egentlig ikke jeg havde tænkt over at jeg kunne blive dyrlæge. At blive dyrlæge tager lang tid, og kræver utrolig meget, så man skal tænke sig godt om inden man bestemmer sig for at det er det man vil – og det har jeg gjort!
Jeg vil gerne hjælpe dyr, sørge for at de er raske, og give gode råd til dyreejere. Jeg synes det er spændende at ingen dage er fuldstændig ens, og det er de ikke som dyrlæge. Man ved aldrig om der kommer en akutpatient der vender op og ned på hele dagen.. Til tider kan man blive stresset, men når man så kommer hjem efter en god dags arbejde kan man være tilfreds med sig selv. For man har gjort et godt stykke arbejde. Man har reddet liv, eller i det mindste prøvet. Jeg vil have et arbejde hvor jeg gør en forskel. Desuden synes jeg at dyrs anatomi er rigtig spændende. Anatomi betyder læren om dyrets/menneskets opbygning. Man ser på kroppens, vævets og cellernes udseende og opbygning. Man lærer om de mange vigtige forskelle mellem dyr og mennesker og de forskellige dyrearter imellem. Hvad er det f.eks. der gør, at dværggeder er så tykke på midten, og at køer ikke er lige så runde bagpå som heste? Hvorfor risikerer en kat at blive syg af hundemad, og hvad sker der, hvis calcium-/fosforbalancen i foderet ikke er i orden? Jeg synes alt omkring dyrlægestudiet er spændende. I hvert fald alt det jeg har stiftet bekendtskab med indtil videre.
Jeg havde 3 super gode uger i praktik som dyrlæge. I uge 53 sidste år var jeg i praktik i Glamsbjerg Dyreklinik. Det var enormt spændende og lærerigt. Jeg havde egentlig troet at det med at se blod og åbne dyr ville skræmme mig lidt, men det gjorde det overhovedet ikke.. Jeg var med til en masse forskelligt; konsultationer såvel som operationer. Bl.a. var der en hunhund der havde meget meget slem omgang pyometra (livmoderbetændelse), som skulle opereres. Da hunden kom, løb der ildelugtende flåd ud af bagenden på hende, hun var meget sløv og man kunne nemt se at hun havde det rigtig dårligt. Da vi fik hende åbnet kunne vi se at hendes livmoder var FYLDT med puds og bakterier. Livmoderen havde en helt enorm størrelse. Det var helt vildt slemt. Det var så synd for den stakkels hund, men hun kom sig heldigvis fint efter operationen.
Havde vi ikke gjort noget, var hunden højst sandsynligt død nogle dage efter..
Jeg vil have et job hvor jeg kan være med til at redde liv.. Men jeg vil også have et job hvor jeg skal arbejde med dyr.
Så derfor er dyrlæge det helt rigtige job for mig.

Brobygning/Praktik
Jeg valgte at tage i praktik i stedet for at tage i brobygning, da jeg godt ved at jeg skal på gymnasiet efter 10.klasse. Jeg ville hellere ud og se om det nu var noget for mig at blive dyrlæge.
Så jeg tog en uge på Glamsbjerg dyreklinik, men der var desværre ikke andre dyrlæger der havde plads/tid til en praktikant, så i de sidste 3 uger måtte jeg finde på noget andet. Der tog jeg en uge ved en frisør, en uge i en tøjbutik og en uge som bogholder. Den første uge var som dyrlæge, og det var lige mig. Det var så spændende, og jeg var endda med til at operere på min egen kat. Hun havde fået pyometra (livmoderbetændelse), men heldigvis ikke så slemt som hunden vi behandlede. De andre på klinikken fortalte at det ofte kunne være hårdt at være med når det var ens egne dyr der skulle opereres, men det gik fint for mig. De 3 andre uger var da også okay, men det var bare ikke lige mig.. Der skete for lidt. Der sker utrolig meget ved en dyrlæge. Det kan jeg godt lide.
Så har vi lige haft 2 ugers obligatorisk praktik, uge 5 og 6, hvor jeg i den første uge var på Dyrenes klinik i Korup. Det var rigtig spændende og sjovt.
Endnu en gang blev jeg bekræftet i, at det var det jeg ville.

Så var jeg en uge på Odense Dyrehospital. Det var anderledes, for der var flere dyrlæger, og gang i meget mere end på de små klinikker. Det var stadig rigtig rigtig spændende, og jeg fik lov til en masse forskelligt. Jeg fik bl.a. lov til at bedøve nogle katte. Jeg skulle selv samle en sprøjte, fylde den med det de skulle bedøves med, og stikke. Det havde jeg ikke regnet med at få lov til, men jeg var utrolig glad for at jeg måtte.
Så alt i alt har jeg haft nogen utrolig gode uger, der har gjort mig 100 % sikker på hvilken uddannelse jeg skal tage.

Uddannelsesveje

Om uddannelsen
På uddannelsen til dyrlæge studerer man sundhed og sygdomme hos dyr.
Man lærer om dyrenes anatomi og fysiologi, dvs. hvordan dyrs kroppe er bygget op og fungerer og om de biologiske processer, der finder sted i kroppen.
En stor del af studiet handler om, hvordan man forebygger og behandler sygdomme. Man studerer årsagerne til at forskellige sygdomme opstår, hvordan de udbredes, eller hvordan man forhindrer spredning.
Man får en viden om de parasitter og bakterier, der ofte er en del af sygdomsbilledet, og om hvordan de forskellige sygdomme påvirker dyrene.
Veterinærmedicin handler også om mange andre områder, bl.a. levnedsmiddelhygiejne, der handler om, hvordan man holder fødevarer fri for farlige bakterier, hvorfor bakterier som salmonella opstår, og hvordan vi bliver af med dem.
Uddannelsen er delt op, så man i begyndelsen mest har teoretiske fag og først senere arbejder med levende dyr i de praktiske fag.
De teoretiske fag er f.eks.:
• kemi og statistik
• genetik, hvor man studerer dyrearternes oprindelse og udvikling
• fysiologi, der handler om de biologiske funktioner i dyr, fx hvordan de forskellige organer virker
• anatomi, som er læren om dyrenes form og opbygning. Faget danner bl.a. grundlag for arbejdet med at dissekere dyr
Senere får man mere praktiske fag, hvor man lærer at undersøge dyrene og at finde ud af, hvad de fejler ved f.eks. at tage blodprøver. Man får også en grundlæggende viden om de forskellige lægemidlers indhold, og hvordan de virker.
På kandidatuddannelsen kan man vælge mellem fem forskellige linjer: fødevaresikkerhed, produktionsdyr, mindre husdyr, biomedicin og heste. Man får flere praktiske fag på kandidatuddannelsen og lærer bl.a. at operere dyr.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, regneøvelser, laboratorieøvelser og projektarbejde. En del af undervisningen på kandidatuddannelsen foregår på KU's dyrehospitaler.
Man afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc. Bacheloruddannelsen giver adgang til flere naturvidenskabelige kandidatuddannelser på KU, bl.a. kandidatuddannelsen til veterinær.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde (specialet) der tager 1/2 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.med.vet.

Forløb fra folkeskolen til færdiguddannet

Når jeg er færdig med 10. klasse skal jeg starte på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg.
Det glæder jeg mig meget til. Jeg har valgt gymnasiet i Glamsbjerg fordi jeg så ikke behøver at bruge tid og penge på transport, da jeg jo allerede bor i byen.
Jeg håber at komme ind på den studieretning der hedder Naturvidenskab, da den tilbyder de fag jeg skal bruge for at komme ind på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). For at komme ind på KVL skal jeg have haft dansk på A- niveau, engelsk på B-niveau, matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på B-niveau på gymnasiet.
Det 3-årige gymnasieforløb er opdelt i to perioder: et grundforløb på ½ år, hvor alle har (næsten) de samme fag og et studieretningsforløb på 2½ år, som foruden de obligatoriske fag består af 2-3 studieretningsfag og et antal valgfag. Som valgfag har jeg valgt billedkunst og spansk. Det er ikke noget jeg rigtig skal bruge til noget, men synes bare det kunne være sjovt at have.
Bachelor i veterinærmedicin på Landbohøjskolen
Bachelordelen af dyrlægeuddannelsen er en bred biologisk uddannelse. Man lærer f.eks. om dyrenes anatomi, hvordan medicin virker i dyr og mennesker, og hvordan man sikrer sunde fødevarer. Man kommer også til at arbejde med de etiske problemstillinger, der f.eks. knytter sig til brugen af dyr til forsøg.
- Man lærer om dyrenes opbygning og livsfunktioner.
- Man skal deltage i debatten om etiske spørgsmål og holdninger til brugen af dyr.
- Man får kendskab til lægemidler og deres indvirkning på organismen.
- Man skal arbejde med fødevaresikkerhed, f.eks. i forbindelse med, hvordan man sikrer sig mod salmonella.
- Man får indblik i, hvordan man kan spore smitsomme stoffer i fødevarerne.

- Man skal have kemi, biofysik, zoologi, cellebiologi, fysiologi og anatomi. Man får indblik i dyrenes opbygning og en forståelse for de processer, der holder den enkelte celle og hele organismen i live.
- Man skal arbejde med sygdomme, deres årsager, udvikling, spredning, behandling og forebyggelse. Her lærer man om parasitter, bakterier, virus og andre sygdomme, så man får et grundlæggende kendskab til patologi, som er læren om sygdomme. Man har kursus i farmakologi og farmaci, som er læren om lægemidler og deres indvirkning på organismen.
- Man skal have kurser i fødevaresikkerhed, miljøhygiejne og toksikologi. Her lærer man om kontrol med fødevarefremstillingen. Her undersøger man virkningen af miljøfremmede stoffer på kroppen, og hvordan fødevaretilsætningsstoffer påvirker både fødevarerne og vores organisme.
- Man får kurset klinisk basiskursus på tredje år, hvor man introduceres for medicinske og kirurgiske sygdomme, samt lærer basale færdigheder om at undersøge og behandle dyr. Her arbejder man for første gang på studiet med de levende dyr.

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4

År 1
Zoologi, VMVT, Biofysik, Kemi
Cellebiologi, Kemi
Biostatistik, Genetik, Anatomi, Histologi og Embryologi samt Fysiologi Fysiologi, Anatomi, Histologi, Embryologi



År 2
Fysiologi, Anatomi, Histologi, Embryologi, og Anvendt genetik Anatomi, Histologi, Embryologi
Virologi, Immunologi, Patologi
PI, BM



År 3
FMT, Basal ernæring Etologi, Epidemiologi, Farmakologi, Klinisk basiskursus Farmakologi, Klinisk basiskursus Farmakologi, Klinisk basiskursus
Bachelorprojekt

De mørkegrønne felter er den obligatoriske grundpakke
De lysegrønne felter viser fagpakken i anvendt veterinærfag
De lyse felter er valgfrie kurser

De mørkegrønne felter er de obligatoriske kurser. De lysegrønne felter er fagpakken for veterinære, der skal vælges hvis man vil videre på den veterinære kandidatuddannelse. Det hvide felt er bachelorprojektet.

VMVT = Veterinærmedicinsk videnskabsteori
PI = Parasitologi og invertebratzoologi
BM = Bakteriologi og mykologi

Bacheloruddannelsen består af:
• Obligatoriske kurser (2 år)
• Valgfrie kurser (3/4 år)
• Bachelorprojekt (1/4 år)
I de veterinære basiskurser lærer man om dyrenes livsfunktioner. Man har kemi, biofysik, zoologi, cellebiologi, fysiologi og anatomi. Man får indblik i dyrenes opbygning og en forståelse for de processer, der holder den enkelte celle og hele organismen i live. Man lærer om de raske dyr. Man har også veterinærmedicinsk videnskabsteori, hvor man får kendskab til en uddannet veterinærs arbejdsområder, og man får mulighed for at reflektere over etik og holdninger til brugen af dyr.

Bachelorprojekt
Man afslutter sin bacheloruddannelse med at skrive et bachelorprojekt. Bachelorprojektet er et selvstændigt skriftligt arbejde. Her vælger man et fagligt emne, som man fordyber sig i. I bachelorprojektet skal man vise, at man har tilegnet sig faglig viden, som man kan bruge på en snæver problemstilling. Man har ¼ år til at skrive sit projekt, og man kan skrive både alene eller i gruppe.

Eksempler på bachelorprojekter kan være:
• Sygdomsbakterier i fødevarer
• Programmeret celledød – nyttig viden i kræftforskningen
• Bakteriesygdomme hos ræve
• Parasitter hos dyr i zoologiske haver
• Ultralyd – baggrund for skanninger
Adgangskrav
Som hovedregel gælder følgende optagelseskrav til gymnasiet:
At man har afsluttet 9. klassetrin og søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse.
- At man har udarbejdet en uddannelses-plan og at man i uddannelsesplanen ikke er indstillet til optagelsesprøve af sin skole.
- At man har haft 2-4 års undervisning i 2. fremmedsprog
- At man har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Dvs.:
Dansk, skriftligt + mundtligt
Engelsk, mundtligt.
Matematik, skriftligt
Fysik/kemi, mundtligt + praktisk
2 af følgende fag: engelsk skriftligt, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, tysk/fransk (de to fag udtrækkes hvert år for hver skole). Hvis man har gået i 10. klasse skal man desuden have haft dansk, engelsk og matematik og aflagt prøve i fagene.
Adgangskrav til Landbohøjskolen:
Til bacheloruddannelsen: gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav;
- Dansk på A- niveau
- Engelsk på B-niveau
- Matematik på A-niveau
- Fysik på B-niveau
- Kemi på B-niveau
Til kandidatuddannelsen: relevant bacheloruddannelse.
Uddannelsessteder
Man kan kun blive uddannet til dyrlæge et sted i Danmark; I København/Frederiksberg.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Som på så mange andre uddannelser kan man søge om at få SU.
Arbejdets indhold

Hvad laver en dyrlæge?
Som veterinær (dyrlæge) arbejder man med at behandle og forebygge sygdomme hos dyr. Det kan f.eks. være som praktiserende dyrlæge på en dyreklinik, hvor man behandler kæledyr som hunde og katte. Eller som ansat på et dyrehospital.
Man kan også arbejde med landbrugets husdyr, f.eks. køer og svin. Som dyrlæge i det moderne landbrug fungerer man som sundhedsrådgiver og sikrer, at landmanden behandler dyrene korrekt. Man kan også blive kaldt ud til vanskelige fødsler, eller når dyr skal aflives.
En del veterinærer arbejder i den offentlige fødevarekontrol, hvor de arbejder med kontrol af fødevarer og hygiejne. Arbejdet omfatter tilsyn med malkekvæg, mejerier, fødevarevirksomheder samt supermarkeder. Disse dyrlæger kontrollerer også dyrevelfærd og medicinforbrug hos husdyrbesætningerne.
På slagterierne kontrollerer veterinæren dyrene og undersøger, om hygiejnen og dyrevelfærden er i orden. Det sker både før og efter slagtning. Også det færdige produkt bliver kontrolleret.
Der arbejder også veterinærer ved Fødevaredirektoratets Veterinærtjeneste, som har ansvaret for at kontrollere husdyrenes sundhedstilstand og de praktiserende dyrlægers arbejde.
På Landbohøjskolen arbejder veterinærer som undervisere og forskere. De forsker også på andre af statens forskningsinstitutter, f.eks. Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Jordbrugs Forskning.
I medicinalindustrien er veterinærerne ansat som forskere og lægemiddelkonsulenter. Her er deres speciale medicin til dyr.
Enkelte dyrlæger har specialiseret sig i dyrenes adfærd, men egentlige dyrepsykologer findes ikke her i landet.
Løn
Lønnen for praktiserende dyrlæger med egen klinik varierer og afhænger af antallet af klienter.
Ansatte i dyrlægeklinikker får som nyuddannede 29.600 kr. om måneden med mulighed for at forhandle tillæg.
Hvis man bliver ansat i staten, er basislønnen på ca. 19.600 kr. om måneden i begyndelsen. Dertil kommer forskellige tillæg, bl.a. rådighedstillæg, som betyder at ens samlede begyndelsesløn kan komme til at ligge på mellem ca. 26.000 og 29.000 kr. om måneden.
Privatansatte dyrlæger (fx ansatte i medicinalindustrien) har en begyndelsesløn på ca. 30.000 kr. om måneden.

Karrieremuligheder

Hvor kan man arbejde?
Veterinærer og dyrlæger arbejder ofte i dyrlægeklinikker. I det offentlige er det som regel Fødevarestyrelsen, der ansætter veterinærer.
Der arbejder også veterinærer på forskellige uddannelsesinstitutioner, hvor de underviser eller forsker.
I det private erhvervsliv, er der mulighed for at arbejde i medicinal- og fodermiddelindustrien.
Fagdyrlæge og specialdyrlæge
En fagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening er en dyrlæge som, efter en vis årrækkes beskæftigelse på det pågældende område, har gennemgået et toårigt kursus, der indeholder teoretisk undervisning, praktiske øvelser og skriftlige opgaver og afsluttes med en afhandling baseret på egne observationer.
En fagdyrlæge har således en stor og udbygget indsigt i det pågældende fagområde og medvirker fagligt til at forny dette område.
Den Danske Dyrlægeforening sikrer gennem sin godkendelsesprocedure, at fagdyrlæger fungerer på et både fagligt og etisk niveau, der kan inspirere andre.

Der findes følgende fagdyrlægetitler:
Fagdyrlæge i Kvægproduktion og kvægsygdomme
Fagdyrlæge i Miljø- og Levendsmiddelhygiejne
Fagdyrlæge i Pelsdyrsygdomme
Fagdyrlæge i Svineproduktion og svinesygdomme
Fagdyrlæge i sygdomme hos hunde og katte

Specialdyrlæge
En specialdyrlæge er en dyrlæge, der indenfor et område - typisk snævrere end fagdyrlægeområderne - har uddannet sig til det højeste niveau på det praktiske erhvervsområde. Specialdyrlægetitlen tildeles af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter indstilling fra et specielt sagkyndigt udvalg nedsat i hvert enkelt tilfælde.

Der findes for tiden følgende specialistbetegnelser:
Specialdyrlæge i Diagnostisk radiologi
Specialdyrlæge i Pelsdyrsygdomme
Specialdyrlæge i Øjensygdomme
Under uddannelsen

Hvor skal/kan jeg bo ?

Når jeg er færdig med gymnasiet og skal på Landbohøjskolen, kan jeg evt. komme til at bo på Veterinær- og Landbohøjskole Kollegiet (VLK).

Værelserne der er på 10-12 kvm og indeholder ud over selve værelset en lille entre med skabe, spejl og håndvask. Der er telefon og dørtelefon på hvert enkelt værelse, desuden er der stik med internetadgang på hvert værelse.
Værelserne er fordelt på ialt 10 "gange" eller køkkener. Alumnerne på hvert køkken deles om fællesfaciliteterne køkken, bad og toiletter. Rengøring af fællesarealer i tilknytning til de enkelte køkkener står alumnerne selv for.
Nedenfor ses en skitse af værelset. Bemærk at tegningen ikke er målfast, og at værelset også forekommer spejlvendt af, hvad du ser herpå siden. Desuden afviger værelserne placeret i gavlen og stuen i såvel størrelse som indretning.

(HER ER DER ET BILLEDE!)

Nedenfor findes en oversigt over huslejen samt andre takster:
• Depositum er 2 mdr. husleje.
• Husleje for enkeltværelse er kr. 1530,-
• Ved indflytning betales indflytterafgift kr. 240,-
• Månedligt betales afgift til Alumeforeningen kr. 20,-
Ved fremleje betales fremlejeafgift i form af 15% af huslejen.
Arbejde under uddannelsen
Det er tilladt at arbejde under uddannelsen, men jeg tvivler på jeg får vanvittig meget tid til det. Lidt tid får jeg måske nok, og så må jeg jo tage et job i et supermarked eller sådan noget. Det er jo også svært at klare sig udelukkende på SU.

Andet

Litteraturliste:

www.vestfyns-gym.dk
www.KVL.dk
www.VLK.dk
www.UG.dk
MAXI-DUE
Den Danske Dyrlægeforening

På forhånd tak.. hehe