{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Far og datter-Mor og søn parring?
  • #1   25. maj 2007 Ok, så det bare på en hjemmeside at det var mor & søn, Men hvad så hvis mor og søn kun har det til fælles, altså at hun er hans mor, men hans far intet har med moderens linier at gøre? Er det så indavl eller linieavl?
    Er stadig lidt nybegynder på dette område med katte :o)


  • #2   26. maj 2007 Der vil jeg give Britta ret, der er jo også gode ting ved disse parringer, og ikke kun dårlige..

  • #3   26. maj 2007 helt ærlig.... Jeg sys simpelhen man er for langt ude hvis man parer en hunkat med hendes egen søn... der er så mange hanner i denne verden, hvorfor fanden så lige vælge og bruges sønnen.... så er jeg fløjtende ligeglad med om han har alt det der kræves for en go avlshan...

    en kvinde dyrker jo ligesom heller ikk sex med hendes søn, selvom hun sys han ser godt ud, og har nogle gode kvaliteter vel.. ? ved godt det ikk helt kan sammenlignes, men sys det er komplet onsvagt...

    /Mia


  • #4   26. maj 2007 ja jeg synes jo os stadig det er lidt halv klamt og selvom det foregår i det vilde så synes jeg ikke det er nødvendigt at vi mennesker lader det ske for det kan vel stadig give misdannelser.

  • #5   26. maj 2007 Britta og Tina: Ja men der er bestemt os stor forskel på vildkatte og på avl som er bevidst. Og derfor kan man ikk sammenligne de to ting efter min mening...
    En ting r at det sker ved et uheld, som ude i naturen, men når man er bevidst om det, sys jeg virkelig det virker for ugennemtænkt... os selvom man ved hvad man gør... der er jo mange andre hanner man kan bruge, og så sys jeg det er latterligt og dumt og bruge sønnen evt.


  • #6   27. maj 2007 Jeg har siddet længe og tænkt over denne tråd, idet det jo ikke er første gang vi har en sådan tråd og ej heller er det første gang, at vi ser hvor stor uvidenhed der er omkring dette med indavl/linjeavl.

    Jeg tager respekterer de opdrættere der klart melder ud, at den form for avl gør de ikke i, fordi de finder det enten moralsk forkert, eller fordi de ikke vil indlade sig på noget de ikke helt har styr på.

    Men jeg kunne godt tænke mig at høre de af jer, der uden så meget som at åbne en bog om genetik, udråber indavl til ækelt, ulækkert og dybt forkasteligt.
    Hvordan tror I at mennesket blev til? Hvordan tror I at vi fik de særpræg et menneske har i dag....2 arme, 2 ben osv?
    Hvordan tror I at de forskellige katte-hunde-heste-kaniner-hamstre- marsviner osv. osv er blevet til?

    Alle individer der har noget tilfælles med mere end een er et produkt at renlinjet avl.

    Hvis man bruger at avle på tætte linier, ja så har man allerede FØR man går i gang, helt styr på liniernes negative og positive sider. Man har styr på sygdomme og fejl på begge sider af linierne og man sætter IKKE i gang med en parring, hvis man finder frem til f.eks. en genetisk defekt, som evt. kunne forstærkes ved indavl.

    Jeg vil forøvrigt lige gøre opmærksom på, at det videnskabeligt er bevist, at det tager 9 generationer, før evt. defekter viser sig og de 9 generationer skal være ren indavl.

    Jeg vil bede jer om, IKKE at ytre jer så bombastisk om noget I tydeligvis ikke har forstand på og så tænke lidt på, at der er en årsag til, at I ser ud som I gør smiley


  • #8   29. maj 2007 Hejsa alle

    spændende debat om indavl/linieavl
    For mig er ordene det samme - altså om vi kalder det for det ene eller andet. Nogle finder linieavl for et pænere ord - fair nok så kalder vi det bare for det, for det er det samme.

    Jeg har da lavet masser af indavl igennem årene. Og jeg har 2 gange lavet direkte tilbageparring - 1. gang blev jeg faktisk rådet til det af min dyrlæge, som sidder i avlsrådet for hendes hunderace og er hammer dygtig - HUN burde om ikke andre, vide at det var meget forkert, hvis det var det.Og jeg tror simplethen ikke på, at hun ville råde mig til det, hvis hun mente der var noget negativt ved det.

    Jeg glæder mig over Lones mail - det er vist første gang jeg offentlig har hørt birmafolk tale positiv om denne form for avl. Så det er da dejligt, at jeg ikke er den "eneste" som ikke er skræmt af det.

    Jeg vil til hver en tid hellere lave en tilbageparring med sunde og raske linier, end lave en parring hvor jeg ikke ved hvad der ligger på linierne. MEN idet jeg jo ikke orker alt den planlægning med indavlede katte, så er det jo altså nemmere med udavl. Men ikke givetvis sundere killinger.......!!!

    MEN når vi nu snakker om avls, så mener jeg, at vi opdrættere skal overveje alle vores begrundelser for en evt. parring - for indavl kan være positiv og negativt ......og det kan udavl altså også være det samme.

    Jeg har faktisk set flere arvelige ting på udavl, end indavl ved vores kuld. Netop fordi jeg IKKE kender de nye parringer, men kender de indavlede linier temmelig godt. Og ja så dukker der ting op, som jeg ikke anede lå på linierne.

    men det har jo bare gjort avlen endnu mere spændende for mig, for jeg lærer ufattelig meget hele tiden.

    Hilsen Heidi


  • #9   30. maj 2007 Heldigvis er der kommet flere fornuftige svar, men jeg pipper alligevel lidt med.
    Jeg har opdrættet Maine Coon i 20 år, og jeg kender baggrunden for mine katte, både på godt og ondt. De gange, jeg har brugt en udparring, har været med krydsede fingre, og resultatet har heller ikke altid været lige godt. Jeg har skam også af og til foretaget både en ren søskendeparring og også tilbageparring far/datter, mor/søn med flotte resultater. Alfa og omega er blot, som andre også har nævnt, at kende linierne og vide, hvad man skal være obs på. En flot kat er nemlig ikke kun ensbetydende med et flot eksteriør. Sundheden skal også - og først og fremmest - være i orden.

    Hele tiden at parre ubeslægtede katte (hvis dette overhovedet kan lade sig gøre) er som at starte forfra med "Adam og Eva" ... hver gang.

    I øvrigt er det en anbefalet og ofte benyttet metode, skiftevis at foretage tilbageparring og dernæst udparring.


  • #10   31. maj 2007 Hejsa Mega

    du opdrætter nøjagtig som jeg har fundet ud af kan være lykken

    tak for dit indlæg

    Hilsen Heidi og birmabanden


Kommentér på:
Far og datter-Mor og søn parring?

Annonce