Stakkels mis. {{forumTopicSubject}}

Jeg er igang med at skrive en lille historie som følger en kat fra den blev født til den ender sit liv. DEN ER LANGT FRA FÆRDIG, men vil bare høre hvad i syntes indtil videre?

en historie af Lene Rinken Gottschalk! 15 år.

Stakkels mis.

Jeg blev født som killing, opvokset på en gård. Min mor blev stampet ned af den store hest, som menneskerne kaldte dem. Min mor døde allerede da jeg var 5 uger, så mine 4 søskende og jeg skulle opfodres af vores menneske madmor. Jeg var sønderknust, og kaldte på min mor igen og igen, jeg kunne ikke forstå at hun var kommet op i kattehimlen. Men væk var hun ihvertfald, og jeg måtte indse hun aldrig kom tilbage. Jeg var en af de 5 killinger som fra den dag måtte finde os i flere ting som menneskerne gjorde ved os. Men mest mig. Jeg var den grimme, store og fede røde hankat, som blev smidt i en dyb balje vand og taget op igen kort tid efter. Hvis jeg bed dem fik jeg tæsk, og fik bare en tur i baljen igen. Jeg tænkte på om alle katte havde været sådan noget igennem, men blev enig med mig selv, det bare var nogen snotunger. Da jeg var blevet 12 uger kom der en stor mand og hentede mig. Mine 4 andre søskende blev hentet for 1 uge siden. Den store mand havde en masse kattemad, og jeg følte der ville ske noget godt. Jeg var nysgerrig om hvor jeg skulle hen, og satte mig på forsædet i bilen vi kørte i. Vi kom til en rigtig flot indkørsel, og for en kort stund havde jeg det rigtig godt. Lige indtil jeg kom ud af bilen. En masse hundegøen, en masse miau'en og en masse larm for den sagsskyld. En gammel dame kom og puttede mig i en tramme kasse, og skrigen fra alle kattene blev højere og højere. Da vi trådte ind af den store tunge port, så jeg hvor meget det vrimlede med trammer og med hylende katte. Jeg blev smidt ind bag nogen trammer lige ved siden af en stor kæmpe flot hankat, også rød som jeg. Han kom nysgerrigt hen og undersøgte hvad jeg var for en lille en.
Jeg var bange, meget bange og holdte mig i det fjerneste hjørne. Den store mand smed en smule mad og vand ind til mig, som jeg levede af de næste 2 uger. Hvis jeg skulle tisse eller andet måtte jeg gøre det på en avis, hvor jeg kom fra skulle det gøres i savsmul. Efter de 2 uger begyndte jeg stille og roligt at opfatte hvad der skulle ske, eller ihvertfald hvor jeg var henne. Et katte internat i det fjerneste hjørne i Danmark. Hvorfor var jeg kommet herhen? Jeg var virkelig bange og havde en mistanke om at jeg et eller andet sted vidste at det ikke kunne blive værre nu.