Overtro om katte ! {{forumTopicSubject}}

Denne psykologiske forklaring på katteovertro er pga traditionshistoriske kendsgerninger, nemlig at katten dels har været betragtet som et helligt dyr og dels som et diabolsk dyr. Disse kendsgerninger hører med i billedet, når man vil forklare, hvorfor det varsler lykke eller ulykke at møde en kat, der løber over vejen. For os har forestillingen om den sorte kat som heksenes dyr altid spillet en stor rolle. Derfor mener vi, at det betyder uheld at møde den sorte, diabolske kat.

Man plejer at sige, at huslykken er reddet, hvis man fører en kat med ind i et nyt hjem. Man mente nemlig, at katten ville trække alt ondt og alle ulykker over på sig. Det vil med andre ord sige, at man forestillede sig, at katten var som en slags magnet, der sugede det onde til sig - og vel at mærke beholdt det i sig. På den måde er katten blevet et lykkedyr - også herhjemme. Man plejer også at sige, at hvis man stjæler en kat, så stjæler man huslykken fra det hjem, hvor den hører til.

I det meste af Europa har det i øvrigt været almindeligt, at man kastede en kat - gerne en sort kat - ind over dørtærsklen, inden brudgommen bar bruden over. Det var af den allerstørste betydning for hjemmet at have en sådan "lynafleder" - den skulle helst være den første, der kom over den i så mange henseender farlige dørtærskel, der er skellet mellem éns egen lille verden og den store. Dér hvor farerne lurede på én.

Derudover har man også ment, at det var en god ting, at sove sammen med katte, da de troede den sugede alt sygdom, specielt reumatiske sygdomme.

* Reumatisk betyder : Reumatisme var navnet for mange ukendte sygdomme. Først i løbet af de sidste 60 år har vi erfaret mere om disse sygdommes oprindelse, idet de mange symptomer på dem gjorde forskningsarbejdet yderst vanskeligt. Ordet betyder gigt. Men der er nu meget mere i det end det.

Siden middelalderen har man én gang om året slået i tusindvis af lokale katte ihjel rundt om i Europa - og altså også herhjemme. Franskmændene kastede levende katte i deres sankthansbål, tyskerne kastede dem i de bål de brændte i påsken, eller de kastede dem ud fra et kirketårn. Vi puttede den levende kat i en tønde i fastelavnen, og landsbyens karle blev så ved med at slå til tønden, til katten var død.



Man kan måske bedst forstå baggrunden for disse kattedrab, hvis man sammenligner dem med heksebrændinger eller hekselynchinger. Katten var ladet med alt ondt. Under det årlige kattedrab blev man så rart af med alt det onde på én gang. Det samme var tilfældet med de kvinder, og også mænd, der blev beskyldt for at være hekse: de var skyld i alt det onde i et lokalsamfund, altså også i meget af det onde, kattene sugede til sig. Heksene måtte dø, fordi de forvoldte ondt - kattene fordi de langsomt var blevet ladet med landsbyens ondskab. Derudover kommer naturligvis også den ovenfor nævnte forestilling om kattene som heksenes diabolske dyr. Et kattedrab kunne også være et heksedrab - i alt fald symbolsk.