{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.534 visninger | Oprettet:

12 uger og dermed basta. {{forumTopicSubject}}

Nu har der i den senere tid, været flere tråde hvor killingerne er kommet alt for tidligt fra deres mor og søskende. Der er rent faktisk en lov om dette og den SKAL overholdes uanset hvor mange undskyldninger sælger eller køber har.
Loven er altså ikke lavet for sjov eller for at genere avlere og købere, men for at beskytte killingen i dens fremtidige liv.
Alt for mange hopper på den undskyldning med at mormis ikke gider killingerne mere. Det er helt naturlig adfærd og opdragelse af en killing.
Jeg synes ofte det er unge der anskaffer/aftager en alt for ung killing, i den tro at de gør killingen en tjeneste eller måske fordi der går skruk i dem. En killing er altså et levende væsen og man risikerer at påføre den store psykiske traumer med uhensigtsmæssig adfærd som "gevinst". Hvor man urenlighedstråde findes der her på KG, hvor det viser sig at katten er kommet hjemmefra alt for tidligt, eller de flænser huset i stumper og stykker, aggresivitet osv. Alt sammen fordi nogen ikke længere gider hyggekuldet på deres helt fantastiske hunkat eller fordi nogen mener de hjælper den "stakkels" killing som mormis angiveligt ikke gider mere.
Når nogen så får påtalt at det faktisk er ulovligt og skadeligt for killingen, tænker de først på dem selv og bliver teenage-fornærmet. Nu er det kattens ve og vel det handler om og ikke bare her og nu, men i hele dens lang liv. Utroligt mange katte bliver aflivet med begrundelsen uhensigtsmæssig adfærd og den største del af dem er nettop kommet fra deres mor og søskende ALT for tidligt og inden de 12 uger. Flere og flere seriøse opdrættere sælger endda først deres killinger efter 16 uger og gad vide hvorfor ? Det er ikke fordi vi synes det er hyggeligt at beholde dem 4 uger længere, men fordi vi igennem vores erfarring har vurderet at dette er en bedre alder end de lovpligtige 12 uger.
Det kan simpelthen ikke passe at nogen i 2011, med alle de informationer, som er let tilgængelige, er uvidende om 12 ugers-reglen.
Prøv dog at hente informationer inden man anskaffer sig et levende væsen. Om ikke andet så for killingens/kattens skyld og glem jeres eget ego og følelser. Det er ikke særligt dejligt at have "reddet" en "stakkels" killing fra en "kold" mormis og så aflive den et par år senere, fordi den er skadet og ikke har lært at være kat. Det er meget meget få der kan løfte den opgave og det kræver man i forvejen har en kat der gider lære den lille det den skal lære. Og så skal man alligevel lade være. Det er nemlig de færreste der magter opgaven når det kommer til stykket.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  12 uger og dermed basta.
  • #1   16. okt 2011 Har intet at tilføje til dette her andet end du har så evigt ret... Rigtig godt skrevet...

  • #3   16. okt 2011 helt enig!

  • #4   16. okt 2011 Helt enig.. men helt ærligt så hjælper det jo nok ikke en s**d at skrive en så lang tekst om det..
    men er helt enig man hjælper ik katten på nogen måde ved at tage den fra før..


  • #5   16. okt 2011 Jeg leverer ikke killinger der ikke er fuldt vaccineret og neutraliseret - normalen her er:

    12 uger 1. vaccine
    14 uger neutralisering
    16 uger 2. vaccine

    så er de leveringsklare omkring 17 uger - vil man ikke vente, fint, så køb et andet sted.

    Mit formål er naturligvis at levere en killing der både er fysisk og psykisk stærk - og det er de det har mange år med den praksis vist mig.

    12 uger er i rigtig mange tilfælde et dårligt tidspunkt, både hvad angår korrekt vaccinering -. og en killing stort set uden immunforsvar.

    Men der er mennesker der ikke vil deres dyr og deres eget bedste - sådan vil det desværre nok altid være.


  • #6   16. okt 2011 Godt skrevet smiley

  • #7   16. okt 2011 Venter også til 16-17 uger pga samme grund som Lis

  • #8   16. okt 2011 Supergodt skrevet smiley men er bange for at så længe katten har den lavstatus den har i vores samfund er der ikke mange der retter sig efter det, men oplysning er og bliver den bedste måde at få budskabet frem

  • #9   16. okt 2011 jeg giver dig ret, loven burde sættes op til 15/16 uger før salg af killinger, men også hvalpe. jeg mener personligt at 8 uger er for tidligt for en hvalp at komme væk.
    Men godt skrevet Marianne
    mange af de der sælger deres killinger for tidligt er ofte nogen der har forvekslet hvalpe og killinge loven. smiley


  • #10   16. okt 2011 Jeg tror desværre heller ikke det hjælper ret meget, men er der bare en der tager det til sig, er der reddet en kat.
    Jeg bliver bare så frustreret, vred og ulykkelig, når man tænker på de stakkels katte, der helt uden skyld ender op som aflivet, når det næsten med 100% sikkerhed kunne været undgået.
    Ja, desværre er katte stadig lavstatus, når vi snakker kæledyr. Jeg håber at det en dag vil ændre sig.


  • #11   16. okt 2011 Er helt enig med jer alle sammen og så kunne jeg IGEN ønske mig, at det i "Marked" herinde som fast overskrift stod, at killinger skal være min. 12 uger, før de må overdrages.

    Selv QXL har det stående - med rødt!


  • #12   16. okt 2011 vi er fuldstændigt enige, på trods af at jeg selv har en kat der blev fjernet for tidligt...

    og jeg er ikke i tvivl om at nogen nok tænker på mig når de læser denne tråd og harmes over at jeg tillader mig at skrive...

    jeg påpeger nu igen at vi er enige hvad angår de 12 uger.

    Konrad blev fjernet af den grund at moren ikke gad dem (forståeligt) problemet var bare ikke så enkelt.. den landmand de boede hos, lagde IKKE mad ud... og fandt han en kat der var død af sult, ja så frydede han sig. moderen fik ikke mad, og det gjorde killingerne jo heller ikke... en syg kat var kærkomment syn, for så var der en mindre at fodre på!

    jeg vil lige påpege at i den situation, der SKAL man ifølge dyreværnsloven gøre noget. man må ikke gå som vidne til den slags uden at handle. dem der handlede i denne situation tog selv killingerne, fordi den ene af dem har haft egen privatfinancierede dyreværnsorganisation (og ja. det formelle papirarbejde der hører hertil var i orden da hun havde det)

    jeg fik at vide herinde at det havde været bedre at lade killingerne blive, og sulte ihjel... jamen flot.. så har de det da meget bedre, end hvis de bliver taget fra moderen (og bor samlet!) til de kan klare sig.

    jeg synes det er frygteligt at det skal være så sort/hvidt at folk der hjælper killinger fra sultedød, eller hvad de nu ellers skulle lide af skæbner skal bankes helt ned hvor peberet gror... hvad havde folk ikke sagt hvis man skrev herinde at man havde fundet et par killinger, men man lod dem ligge for de var ikke 12 uger, men man vidste godt at de ikke fik mad eller vand, men det er jo bedre de sulter... så tror jeg også der havde været råben og skrigen fra alle instanser hvis jeg kender jer ret...?

    vi er enige om at killinger ikke skal sælges og købes før de er 12 uger... men der må da være gråzoner? eller SKAL killinger rent faktisk bare dø, hvis de er i så frygtelig en situation at de har brug for hjælp, som i værste tilfælde er at blive fjernet fra mor? er det virkelig dét i mener?

    i så fald er jeg bekymret....


  • #13   16. okt 2011 Nu tænkte jeg ikke på nogen bestemt, men generelt, da der har været rigtigt mange i den senere tid og også rigtig mange der har adfærdsproblemer nettop fordi killingen er taget for tidligt fra.
    Jeg er udmærket klar over det du kalder grå-zone tilfældene, jeg er selv plejefamilie for Kattens Værn. Opgaven er bestemt ikke for alle, det er et stort ansvar og kræver at man har katte i forvejen der har lyst til at lære killingerne at blive harmoniske katte. Har man ikke det og heller ikke kvalifikationerne og tiden, skal man lade være og overlade det til dem der kan og har plads.
    I sidste ende er det for kattens skyld og ikke for din, min eller andres skyld.


  • #15   16. okt 2011 kathrine L

    Jeg harmes over at man er så egoistisk i sine forsøg for at hjælpe at man ikke i det mindste tager to killinger, det kunne måske bøde lidt på det.

    Der er alt for mange katte med adfærdsproblemer - ikke nemt at håndtere for ejeren og sådanne katte bliver kastebolde eller aflivet,

    Lige præcis sådanne tilfælde der er med til at give katten et dårligt ry.

    Hvorfor melder du ikke bonden for vanrøgt? Kan iævrigt fortælle dig at jeg er født på landet - dengang lagde man nu heller ikke mad ud til kattene, de var sagtens i stand til at forsøge sig selv også når de havde killinger


  • #16   17. okt 2011 er fuldstændig enig smiley

    vi mærkede selv hvordan nogen mennesker ikke vil vente til killingerne er minimum 12 uger da vi selv havde killinger..
    der var nogen ringede og spurgte om de ikke måtte købe en killing når den var 8 uger og blev meget fornærmede når vi sagde nej!!
    de blev ved med at sige hvis nu de kunne få killingen når den var 8 ville de selv vaccinere killingen og vi derfor ville slippe for den udgift..
    de fik bestemt ikke lov at købe killing hos os!
    vi vil aldrig sælge en killing under 12 uger og slet ikke uden vaccinationer og hvad der ellers høre med..
    ..


  • #18   17. okt 2011 det kan godt være at nogen katte ikke har brug for det... på det punkt er vi også enige...
    jeg ved ikke om dem der fandt killingerne har meldt manden, det har jeg ikke noget at gøre med, men jeg ved at moderen var totalt udmagret og kunne ikke fanges... ellers var hun kommet med.

    jeg glæder mig til i selv står i situationen og skriver om det herinde, når i alligevel har for meget hjerte (det håber jeg da i har.....) til at lade dem ligge og dø....

    i øvrigt findes der også dem der har gjort som jeg har, og sørger for at få killingen til dyrlæge, og har dyrlægen med inde over konstant.... og i øvrigt har fået en helt normal kat ud af det! (men det er i vel ligeglade med... den er skadet uanset hvordan jeg drejer den, ikke? )

    jeg gider ikke engang deltage i debatten.. havde de kunnet klare sig hvor de var, var de ikke blevet fjernet, og det håber jeg da at i kan forstå når jeg skriver det.... at i er så firkantede skriger til himlen og stikker mig i hjertet....

    i øvrigt kan jeg fortælle at hende der fandt dem (sammen med en anden) har haft egen dyreorganisation, så hun ved udemærket hvad man gør med sådanne killinger... problemet er nemlig at alle andre organisationer ville have penge for at tage dem, eller kunne ikke, pga. pladsmangel... så kan jeg sku godt forstå at man tager killingerne selv!

    og jeg er måske egoistisk.... men det var sku ikke for min egen skyld at jeg valgte at tage en halvvild killing til mig og betale 1000 kroner i dyrlægeregninger for at få ham på ret køl... hvis det er egoistisk at bruge min SU på en kat frem for mig selv, så ved jeg sku snart ikke hvordan det begreb skal forstås... men fint, det kan vi da godt sige er egoistisk... så har jeg heldigvis ikke noget problem med at være det, hvis det er sådan det forholder sig!





  • #20   17. okt 2011 Jeg forstår sådan set heller ikke du deltager i debatten, den handler ikke om dig og du læser åbenbart kun en del af det.
    Men uanset hvad, så er det stadig ulovligt og kræver tilladelse til at gøre som du har valgt. At du bruger 1000 kr på en killing, kan ikke få mig til at falde på halen, for det er ikke det, det handler om. Uanset hvor mange gange en killing bliver tilset af en dyrlæge ændre det ikke det faktum at killingen har eller kan tage psykisk skade af at komme væk fra mor og eller søskende.

    Faktum er at alt for mange tager alt for unge killinger til sig i den tro at det er ok, det er det IKKE. Det er og bliver ulovligt. Det er det simpelthen af flere grunde, der burde være åbenlyse for enhver der har det mindste kendskab til katte. Som jeg skrive længere oppe, mener jeg endda at 12 uger er for tidligt og jeg vælger selv at sælge når mine er 16 uger.
    Et andet faktum er at for tidlig fjernelse at killing/killinger, i over 90% af tilfældene giver massive adfærdsproblemer, så det alligevel ender med en aflivning. Så er det langt mere humant at aflive inden killingen måske i flere år har levet et trist liv med en frustreret ejer og ender op med at være meget uønsket og måske på gaden. Så jeg vil ikke være med til at pudse nogens glorie, fordi de mener at de er over loven. Det er muligt at det lyder koldt og kynisk, men jeg går ikke ind for at bevare et liv på enhver bekostning og slet ikke et umælende dyrs bekostning.


Kommentér på:
12 uger og dermed basta.

Annonce