Tyrkisk Van Soyadi's Ciddi Kiz Tyrkisk Van Soyadi's Ciddi Kiz Tyrkisk Van Soyadi's Ciddi Kiz Tyrkisk Van Soyadi's Ciddi Kiz Tyrkisk Van Soyadi's Ciddi Kiz
Marianne  .
Følg
Følger Følg ikke

Marianne .

Kvinde, 63 år, Nordjylland
Oprettet: 6. feb 2010
Offline - Senest online: 22. maj 2020 Bruger er på filterliste

MODTAGER IKKE UDFORDRINGER!!!!
Jeg bor lidt syd for Aalborg sammen med min voksne søn og alle vores katte, heraf 9 Tyrkisk Van.
Fra jeg blev født har der altid været dyr i mit liv og jeg kan ikke forestille mig et liv uden. Min kærlighed til dyr har jeg givet videre til mine børn, så vi er fælles om både det søde og det sure.
Som børnene voksede op og det gik op for mig at de en dag ville forlade reden, måtte jeg finde noget at udfylde mit liv med og efter flere år med grublen, fandt jeg ud af at jeg ville opdrætte katte. Så gik der yderligere et par år med at finde ud af hvilken race. Jeg bestemte hurtigt at jeg IKKE ville være med til avle katte med genetiske defekter og arvelige sygdomme. Jeg finder det forkasteligt at mennesker har ødelagt dyr, der oprindeligt har været smukke, stærke og raske.
Efter megen læsning, tog jeg en beslutning at det skulle være den Tyrkiske Van og tog mod til at kontakte Solveig Christensen. Heldigvis ville Solveig gerne sælge mig en avlshun og jeg var så heldig at hun havde planlagt kuld, så jeg skulle "kun" vente 8 mdr på at få Ciddi hjem.
Og så voksede mit opdræt stille og roligt.

DK Soyanne, reg. opdrætter af den fantastiske og gamle oprindelige race Tyrkisk Van.

Den Tyrkiske Van og den Tyrkiske Angora er begge oversete racer. Den er sund og rask i modsætning til andre racer. Så det er mig ganske uforståeligt. Men jeg tror på at der snart sker en ændring og katte-ejere tænker på kattenes helbred og sundhed og ikke om det er en såkaldt populær race. Ved at købe syge katte er man efter min mening med til at støtte opdrættere der laver syge killinger/katte.

Jeg har lejlighedsvis killinger. Jeg udvælger mine købere, da jeg ønsker det bedste liv for mine killinger. Alle katte der forlader hjemmet, er forsynet med FD stamtavle, de er fri for lopper og orm og er vaccineret 2 gange. Sundhedsbog og Eu-pas medfølger. Naturligvis er der osse en juridisk gældende kontrakt på katten. Den er for at sikre både mig som sælger og dig/jer som købere.

Den Tyrkiske Van er en livlig, intelligent og social kat, som er meget hengiven. En Tyrkisk Van er også en meget dominant (skal forstås positivt) kat og den vil meget gerne styre begivenhedernes gang. Den følger opmærksomt med hvad der sker omkring den og ”snakker” gerne med i dens menneskers samtaler. Den er nysgerrig og lægger ofte hovedet på skrå for at studere noget interessant. En Van elsker alle der vil lege med den og den apportere gerne ting. En Van vil gerne være der hvor der sker noget, den elsker at være i centrum og får den al din opmærksomhed ”snakker” den til dig og spinder højt. Den har en stor forkærlighed for vand, lige fra at lege med vandet til at svømme, hvilket selvfølgelig er "sjovt", men det kan være lidt belastende, da man hverken kan have sit eget badevand, opvaskevand eller andet vand for sig selv, uden at der også er en kat i det. Den Tyrkiske Van er en meget robust kat, der holder meget af at være udendørs. Den lader sig hverken afskrække af sne eller regn, men synes snarere at nyde et sådan vejr. Det kan derfor anbefales, at den har adgang til en løbegård. Dette er ikke bare for kattens skyld (for den kan til nød undvære), men også af hensyn til dets menneske. En løbegård er således en nødvendighed, hvis man vil se den udvikle en stor og flot vinterpels.


Hjemmeside: www.soyanne.dk

Specialklub: www.ankarakedi.dk




Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce