Nybegynder!! Nybegynder!!
Hej Allesammen.
Jeg er virkelig grøn i katteverdenen.
Har fået Shiva ved et tilfælde. Hun kom til min fars begravelse for nogle måneder siden. Hun blev ved at løbe ind og ville ikke ud igen.
Først havde vi hende i pleje og siden da fandt vi endelig frem til hendes ejer. Mod alt forventning spurgte han om vi ville beholde hende. Og hvem ville ikke beholde sådan en dejlig hunkat :o) Nu har hun været hos os i 2 måneder.
Jeg har haft hund i mange år og ved en masse om hunde - men må indrømme jeg føler mig på dybt vand med katte. Og vil jo gerne gøre det så godt som muligt for Shiva.
Så jeg vil rigtigt gerne have noget råd og vejledning fra jer kattemennesker.
Ang. aktivering. Hun er jo indekat. Hvor meget og hvordan skal hun aktiveres? Jeg er meget i tvivl.
Vi leger med sådan en stang med noget halløj uden for enden. Det synes hun er meget sjovt. Så har hun fundet sådan en lille bold lavet af et snørrebånd - og den kan hun godt lide at lege med. Den leger hun også med selv.
Min hund vil gerne lege med hende men hun gider ikke rigtigt. Sidder bare og glor på hunden. Men hun er ikke bange - og de er nogenlunde lige store! Håber på det måske kommer med tiden.
Så er jeg også lidt i vildrede omkring maden. Jeg har fået nogle forskellige prøver fra dyrlægen vi har prøvet og her var hun særligt glad for Royal Canine Young Female. Er det ok?
Har også tænkt på Olivers. Er det godt?
Jeg giver hende også vådfoder indimellem. Det kan hun godt lide.
Er der ellers noget foder i kan anbefalde? Gerne noget jeg kan købe over nettet ;o)
Ellers har hun fået en plads i vinduet hvor hunden ikke kan komme. Her har hun et tæppe kattegræs og sin mad. Hun har også et kradsebræt og er god til at bruge det ;o)
Håber i har lyst til at hjælpe mig lidt.
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.562
Af aktivering er der mange ting man kan anskaffe sig eller selv lave. Jeg har blandt andet en "ring" med en kugle, som mine er helt vilde med. Det er den der ligger nr 2 på denne side: http://www.zooplus.de/shop/katzen/katzenspielzeug/katzenspielzeug_beschaeftigung
På samme side er der flere jeg kan anbefale, men det er op til dig hvad du tror din kat vil synes om.
det er osse vigtigt at den har et højt (gerne til loft) kradsemiljø, de findes osse på det link jeg har lagt, dog under et andet faneblad. Ellers er der Jekas.
Olivers er ganske udmærket eller kan jeg personligt anbefale Applaws, Feline Porta (begge uden korn) ellers RoyalCanin, Sanabell osv osv. Du skal bare ikke købe tørkost fra supermarkeder, det er intet værd.
Det er en rigtig god ide med vådmad hver dag, da katte ikke er så gode til at drikke. Der kan du såmænd godt købe nogle af de poser i supermarked eller vælge fra det tørkostmærke du vælger. Råt kød er endnu bedre, der kan du bruge det du/i selv spiser. Dog skal du være opmærksom på at nogle fisk kan indeholde parasitter og osse for højt indhold af tungmetaller. Du skal i hvert fald ikke bruge penge på det såkaldte kattemælk man kan købe, katte har ikke brug for mælk og tåler det meget dårligt. Dog er surmælksprodukter gode hvis den har tynd mave.
Jeg vil osse anbefale dig at lave en katte-falckkasse. Deri er det en god ide med Zoolac, til dårlig mave. Saltvand til øjne og småsår og klorhexidin, termometer og en zinksalve eller levertransalve, Alt sammen til småskrammer.
Vær opmærksom på at en kat er meget hårdhudet og ikke gerne viser svaghed/smerter, så ved den mindste tvivl skal du kontakte dyrlægen. EN kat der pludseligt ser syg ud, kan være meget syg og dø meget hurtigt.
Selv om det er en indekat, så få den vaccineret hvert andet år, du eller gæster kan slæbe sygdomme med hjem eller den kan ved en fejl smutte ud. Få den osse neutraliseret og øremærket/chippet. Så får du for det første en mere harmonisk kat der ikke lægger under for hormonkuller og du er osse bedre sikret hvis hun skulle slippe ud. P-piller er ok for en periode, men ikke godt i længden.
Men tillykke med den lille kat, jeg håber i nyder hinanden i mange år frem.
apr 2011
Følger: 1 Katte: 1 Emner: 5 Svar: 67
Jeg bruger selv RC foder - vi bruger til steriliseret hunkat, som er meget fint og tit kan fås i store 12 kg sække hos Plantorama.. Tulle får også vådfoder - en lille klat hver aften, også RC.. Her havde vi dog prøvet at give hende noget til voksne katte (sensitiv) men hun var ikke vild med det og kastede op flere gange i træk efter at have spist lidt.. Så efter dyrlægens råd gik vi tilbage til killingevådfoder, som hun lapper i sig med STOR iver.. (Hun er 10 måneder gammel).
Mht aktivering er det en rigtig god ide at lege med hende, når man f.eks. lige kommer hjem - det har jeg god erfaring med.. Tulle har også en stang med noget halløj for enden som er det BEDSTE i verden for hende
Kattegræs er virkelig en god ting til en indekat, og det er dejligt for hende at have en plads som er "hendes", hvor hun kan gå hen og få fred. Det har Tulle også
Håber du kan bruge mine erfaringer til noget
mar 2011
Følger: 1 Katte: 1 Emner: 3 Svar: 4
Tusind tak for begge jeres svar.
Det lyder da rart at jeg allerede er på rette vej ;o)
Shiva er 2 år - så hun er allerede neutraliseret. Hun skal til dyrlægen i næste uge og tjekkes og vaccineres.
Det er en godt idé med en "nødkasse" Men de ting du nævner er allerede i hundens "nødkasse" så der er vi dækket ind.
Jeg vidste ikke at katte havde høj smertegrænse så den info er rigtig god at have i hovedet.
Med hensyn til det rå kød. Må hun få ben? F.eks en kyllinge vinge?
Hun elsker kogt kylling ;o)
Når min hund får rå ben har hun ikke vist interesse men måske en kyllingevinge?
Jeg synes faktisk hun er lidt kræsen. Hun vil ikke have rejer eller makrel. kun tomat sovsen. Men kogt kylling, bacon og lam vil hun gerne have *gg*
Marianne N: Det er nogle gode ting på den side du linker til. Har da fundet noget jeg gerne vil købe til hende.
Kradsemiljø... Til loftet?? Der er jeg nok lidt snobbet for det kan jeg ikke lige forestille mig i mit hjem *gg*
Min kæreste har godt nævnt det. Er det meget vigtigt for hende at have? Hun har jo det der kradsebræt hun bruger.
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943
Sascha R **Kradsemiljø... Til loftet?? Der er jeg nok lidt snobbet for det kan jeg ikke lige forestille mig i mit hjem**
Engang syntes jeg også, at kradsetræer var gyselige, men de behøver ikke fylde alverden, ej heller være af skrigblåt plys.
Gulv-til-loft-træer er IMO faktisk de mest diskrete og pladsbesparende. Jeg har to stk fra Kattens No 1 (Eiffel og Rundetårn) det er bare én lang søjle med hylder. Og i den rette farve, der passer til øvrig indretning, synes jeg de er pæne. Og vigtigst: kattene elsker de træer
På nedenstående side er der - synes jeg - nogle gode, flotte træer i ca 150 meters højde. Desværre sender firmaet ikke til dk, men man kan få nogen der minder om dem andre steder.
http://www.katzenglueck.de/index.php?cat=c3_Kratzbaeume-300.html&XTCsid=qtvcheabgmq5tuosdm1b996fo0
Nej, strengt taget behøver din kat ikke et gulv-til loft-træ, hvis hun har nogle gode kradsebrætter og har mulighed for at komme i højden på anden vis (fx adgang til at ligge ovenpå et skab). Ellers vil det være fint med et par væghylder (med påklistret tæppe). Der findes også vægkøjer.
Kyllingeben må i hvert fald ikke gives kogt. Rå burde der vel ikke være noget i vejen for (katte er jo designet til at æde bl.a. fugle, jeg giver dog aldrig selv ben af nogen art).
Mange katte er glade for kyller (=daggamle kyllinger - ved ikke hvor de kan købes). Måske var det noget for din kat...
Hvis du bestiller på zooplus, så prøv at bestille noget Feline Porta 21 vådfoder. Mine kræsenkatte elsker FP21 med tun/surimi - jeg tror endnu ikke jeg har hørt om katte, der ikke kan li det.
Bacon er salt og røget, så det bør begrænses til små godbidder. Kogt kylling og lam er fin vådmad for katte
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.562
Nybegynder!!