Fra lejlighed til katte-voliere {{forumTopicSubject}}
Igår var så dagen hvor mine to misser skulle flytte fra min lejlighed og til deres nye katte-voliere. Flytningen gik meget bedre end forventet. Har været så nervøs for hvordan de ville tage de nye omgivelser, specielt efter mange negative kommentarer herinde. Men det første døgn er gået rigtig godt.
Volieren er blevet rigtig fin. Den er ca 22-24 m2 og 2,5 meter høj. Den er bygget i forbindelse med carport og værksted så der er tag på, træ-væg på den ene side, mur i enden og så net på front og den anden side. Volieren er fyldt med udfordringer, huler og gangstier. Der er hylder i forskellige højder, træstammer, store grene, katte-huse og huler, klatretræer osv.
Min hunkat Freja ser ud til at elske det. Hun kravler rundt over det hele og man kan bare se at hun nyder det. I morges da jeg var ude hos dem havde hun næsten ikke tid til at blive kælet. Det var meget sjovere at kravle og klatre i de mange nye ting.
Min hankat Frederik har vist sig at være lidt af en bangebuks. Hver gang der kommer noget forbi på vejen skynder han sig ind i deres kasse, en stor isoleret kasse de har at sove i. Men han skal vist bare lige vænne sig til de mange nye lyde og lugte. Han synes også det er meget spændende, bare han lige har et trygt sted at gemme sig når det blir "lidt for farligt".
Er glad for at flyningen gik så godt og at begge katte har det fint i deres nye hjem. Kommer snart billeder....
Katja
mar 2008
Følger: 7 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 19 Svar: 118
Kan ikke beskrive hvor lettet jeg er over at det gik så fint igår. Det er selvfølgelig for tidligt at sige efter et døgn, om de kommer til at trives på sigt, men det var i hvert fald en god start. Har været så bekymret og ikke ku sove det sidste stykke tid, fordi jeg var nervøs for hvordan de ville reagere. Og for om det var den rigtige beslutning, jeg har taget for dem.
Freja nyder det virkelig derude. Hun er livet helt op og har meget mere energi end hun plejer. Men de er jo også vant til at være inde i lejligheden, hvor der ik sker ret meget, så der har de brugt rigtig mange timer på bare at ligge og sove. Nu er der hele tiden noget at kigge på. Katte, mennesker, hunde, fugle, biler osv. der kommer forbi. Og insekter og edderkopper at jagte.
Frederik skal nok komme efter det, når han lige føler sig helt tryg derude. Han plejer at være den mest legesyge og har været lidt rastløs i lejligheden og haft noget indebrændt energi en gang imellem. Så jeg er sikker på, at det også bliver godt for ham derude.
Vil være ude hos dem så meget som muligt. Om morgenen før arbejde, når jeg kommer hjem fra arbejde og før jeg går i seng. Har fået en træbænk derud med et tæppe på, hvor jeg kan sidde med dem, så det er skønt. Sad derude flere timer i aftes, og der var dejligt lunt og læ.
Får lige snarest taget nogle billeder af dem i deres nye hjem...
mar 2008
Følger: 7 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 19 Svar: 118
På sigt vil vi gerne have bygget terasse ovenpå carporten, og så blir der hul nede fra kattenes voliere så de kan komme derop også og være sammen med os der om sommeren. Vi vil også gerne have indhegnet hele haven engang.
Men indtil videre håber jeg bare de blir glade for at være i volieren. Det er i hvert fald positivt indtil videre. Jeg kommer til at savne dem en del indenfor og i sofaen, men det går nok. Så længe det er mig der savner noget og det ikke er dem. Det var nu også meget hyggeligt at sidde derude i aftes med dem. Kan jo altis tage et tæppe over mig og en god bog med derud..
Held og lykke med kattegården. Håber dine katte kommer til at elske den...
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
Og KG, kattegård til dine katte ... det bliver de glade for. Tillykke!
mar 2008
Følger: 7 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 19 Svar: 118
Ja, jeg husker godt dine kommentarer... Og forstod dem også godt. Men de var vist mest hæftet på mit første indlæg, hvor jeg skrev en noget mindre størrelse på volieret. Det var egentlig også lidt for at blive bekræftet i at den størrelse var for lille. For det syntes jeg også selv. Er glad for at vi fandt en anden løsning, så de har fået det plads de har nu.
Håber da at successen fortsætter. Som sagt er Frederik lidt en gangebuks lige nu, men han skal jo også lige have en chance. Men han har da brugt bakken og spist og drukket og opfører sig ikke unormalt, så han skal bare lige falde til. Sådan er det jo nok altid et nyt sted. Freja derimod har allerede indtaget det hele og været oppe og inde i alt hvad der er at kravle på og i. Hun ser ud til virkelig at hygge sig.
Tak for din kommentar....
mar 2008
Følger: 7 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 19 Svar: 118
Lyder som en dejligt løbegård de får... med en skøn udsigt...
mar 2008
Følger: 7 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 19 Svar: 118
Det går stadig fint med dem derude. Frederik er blevet meget mere modig nu og har været ude og udforske det hele. Gemmer sig heller ik mer når der kommer noget forbi på vejen. Men han er meget kælen og skal lige ha lidt ekstra opmærksomhed. Freja synes det er rigtig dejligt derude. Hun nyder det. :) Håber det fortsætter sådan...
Fra lejlighed til katte-voliere