Tøsen snart 11 år {{forumTopicSubject}}

Om 19 dage fylder Tøsen 11 år, jeg fatter det faktisk slet ikke, tænk at der er gået så lang tid, og få blot 2 år siden troede jeg slet ikke at hun ville nå dit 10 år, men det gjore hun og der er sket utroligt meget med hende blot indenfor det sidste år.
Jeg tror næsten alle her ved at hun har gigt, både i hofter og led på alle 4 ben, hun er desværre også svært overvægtig, men på trods af det så har hun det bare super godt, hun viser ingen tegn på smerter, hun får også sinde daglige tilskud mod gigt i led, og det må hjælpe hende utroligt godt, for hun hopper stadig op på både kradsetræ, seng og sofa ude besvær, ja selv vindueskarmen i stuen klarer hun uden besvær når blot min fodskammel stå rigtigt så hun kan sætte af på den, jeg har dog bidt mærke i at køkken vinduet i bliver besøgt særligt ofte mere, så tænker der skal en lidt højere skammel til derude, hun har altid hele dit liv brugt en skammel for at komme i vindueskarmene, hun har aldrig været særlig god til at hoppe højt, så det er der intet nyt i.
Men der hvor jeg aflæser at hun har det godt er at den gammel tossede kat pludseligt kan begynde at lege med en stofmus, eller en papirkugle fuldstændigt uopfordret hvis hun passere den på gulvet, hun har aldrig været en kat der leget specielt meget med mindre man opfordrede hende til det med en snor eller drillepind, den hopper hun også stadig på hvis man lokker, men inden for det sidste år er hun begyndt i ny og næ at lege selv, ikke længe men det er også lige meget, bare det jeg kan se hun har det godt, så er jeg fuldt tilfreds.

Jeg ved jo at en dag så kan hun ikke længere og jeg ved jo ikke hvornår den dag kommer, så jeg nyder hver dag med hende og nyder når hun leger og trives. Mange mener måske at hun burde have sagt farvel og at jeg ikke gør nok eller noget ved hendes overvægt, og det er også korrekt, jeg har opgivet og det har jeg i samråd med dyrlægen,fordi hun har gigt som hun har, så vil det være en større belastning for hendes led at motionere hende end overvægten er, og hun får så lidt mad som hun kan så det er aktiviteten der skal slås på hvis hun skal slankes.
Hun får ikke smertestillende og det er der jeg sætter grænsen, så længe hun har det godt og det måler jeg på at hun ikke ændre adfærd negativt, hun er ret god til at fortælle hvis hun har en dårlig dag, men smertestillende er der endnu ikke brug for, og så længe hun ikke har behov for det, så får hun lov til at leve livet i det tempo hun vil, jeg kommer ikke til at holde hende i live med smertestillende medicin, den dag bliver den dag jeg tager den tunge gang og siger farvel til hende, det bliver en hård dag, men jeg ved dagen kommer men forhåbentligt varer det længe endnu.

Jeg vil egentligt ikke noget med dette, blot fortælle at på sådan en råkold vinterdag der glæder jeg mig over mine 2 rovdyr der ligger på hver sin varme plads og sover, trods de ikke elsker hinanden så trives de og lever under samme tag i nogenlunde fred og fordragelighed når ikke der lige farer en djævel i Smilla

God søndag til jer alle