Når det forfærdelige sker....... {{forumTopicSubject}}

Vi kan vist godt blive enige om, at der findes personager i dette land, der mener at de kan tillade sig at tilegne sig andre menneskers ejendom, ja endda tillade sig at ødelægge det der ikke er deres. Jeg har altid ment, at den bedste straf for dem, var at de skulle prøve det på deres egen krop. Jeg har ved selvsyn oplevet et ungt menneske der ikke kunne lade være at stjæle. Han fik lov at føle på den måde, at hele hans værrelse blev ryddet for alt hvad han havde kært, kun hans seng stod tilbage. Han rasede længe over at nogen var så frække at tage hans ting og kunne ikke se sammenhængen. Der gik en rum tid før han forstod og så vidt jeg ved, har han holdt sig på lovens rigtige side siden. (dette ligger mange år tilbage)

Men nu har jeg så oplevet det igen og denne gang med frygtelige følger.
For 5 uger siden flyttede min dejlige huskat creamy, sammen med en killing hun holdt specielt meget af, op til en dejlig mand, som bare ønskede sig selskab (han er ny kørestolsbruger)
Det gik rigtig godt, det er jo svært at omplacere en voksen kat, men der gik kun 3 uger, så kunne han håndfodre Creamy med rejer.
Så pludselig ringede den nye ejer til mig, han græd og græd og til sidst måtte jeg have hjælp af en veninde som bor i nærheden af ham.
Det viste sig, at han havde været væk en enkelt nat, han havde taget killingen med, men ikke Creamy, for hun ville ikke i transportkassen. (fint nok, han kom jo hjem inden for et døgn)
Da han kom hjem var huset totalt smadret, alt af værdi var taget med,resten ødelagt til ukendelighed og han kunne ikke finde Creamy. Min veninde lokaliserede hende på toppen af et skab hvor der kun var meget lidt plads op til loftet. Men 2 timers lokken og kalden hjalp ikke, så hun tog ved Creamy og trak hende ud. Den stakkels kat bed og rev og det var ikke så sært. Hun havde fået så mange spark og slag og var tydelig meget bange. Hun kunne ikke styre sine ører og øjnene var kun pupiller. Hendes nye ejer kunne slet ikke samle sig, han græd bare, så vi måtte tage beslutningen for ham. Creamy blev aflivet og sov lige så stille ind i armene på min veninde.

Den nye ejer har udlovet en dusør på 5000 kr til de der opklarer, hvem der har været så onde ved Creamy. han er ligeglad med sine ejendele.

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at hvorfor hulan kunne de ikke bare lade katten være i fred, hun kan umuligt have gjort dem noget.
Jeg kan godt forstå den nye ejer, han har det rent elendigt. Han har dårlig samvittighed over at lade hende være alene hjemme og han er så rasende, at han endda vil udlove en dusør til dem der tamper ørerne af vandalerne.(hmmm jeg går ikke ind for vold, men jeg forstår hans reaktion)

for at afslutte overskriften:
..............er man totalt magtesløs.