{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.705 visninger | Oprettet:

Katteadfærd - gode råd søges {{forumTopicSubject}}

Hej skønne katte ejere smiley

På vegne af et familiemedlem, spørger jeg hermed om råd, vejledning og hjælp.
Sagen er, at de fik deres kat for en 6-7 år siden, fra killing af. Katten er en blanding af norsk skovkat og naboens vilde hankat. Katten kommer fra et hjem, hvor katte moderen og killingerne har stået i en kasse i stalden, uden meget menneske kontakt og pleje fra mennesker og passet sig selv.
Fra dag et af, fra den kom i huset, har den været 'sky' og ikke haft lyst til hverken at snakke- eller lege med mennesker.
Katten bor hos et ægtepar i deres gode alder, med masser af rolige omgivelser og kærlighed. Katten var en gave fra et andet familie medlem, efter de havde mistet deres tidligere kat.
Med tiden har de prøvet og prøvet og prøvet at få snakket lidt med den her kat og få løsnet lidt op i dens sky-hed, hvilket har resulteret i, at de dagen i dag begge to kan nusse den bag øret i kort tid, den ene ægtefælle kan bedre end den anden.
Katten er absolut ikke glad ved mennesker og slet ikke, når vi er flere på besøg.
Oftest vil man opleve når man er på besøg, at katten kommer ud og snuser til ens sko, når man har fået dem af og derefter vil katten hvæse af en.
Katten ser ikke sur eller bange ud - den ligner en ganske normal kat der trives, uden øre der ligger tilbage eller hår der rejser sig.
Efter man har fået skoene af, vil man opleve, at man sidder i stuen og drikker kaffe og så kommer katten ind i stuen, kigger på en, går forbi en og andre gange går forbi ens ben - men hvis man stikker fingerne ned for at snakke med den, hvæser den og går til angreb på en, med dens poter.
- Men lige så snart man er flere på besøg, og her snakker vi om, at man er 5 personer ialt og op til 8, skal man knap kigge på den, før den umotiveret springer på en og går amok.
Den bliver ikke provokeret af gæsterne, den får lov at passe sig selv og så kan det bare sige 'klik' for katten og man har den i flæsket.
Fornyeligt oplevede jeg, at vi var til fødselsdag hos dem og 4 gange sprang den på gæsterne og senere trak mig op i et hjørne, hvor den var ved at springe på mig.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ikke ville ske, hvis det havde været et lille forsvarsløst barn den havde angrebet!

Ægteparret nænner selvfølgelig ikke at aflive katten, for nu har de jo haft den så længe og er blevet glad for den, til trods af, at den absolut ikke er en kat som gider snakke, lege eller andet, som normale katte vil. - desuden angriber den ikke ejerne, kun gæsterne.

Problemet med katten opstår som oftest når man er flere end 4 - men den ser jo hverken truet ud, eller bliver truet?

Mit spørgsmål til jer er, hvad kan der gøres for at få ændret dens adfærd, så den ikke går amok på gæsterne og få ændret at den aggressiv - og er det noget man kan gøre? smiley

Jeg kan ikke lade være med at tænke på programmet på animal planet - min kat fra helvede - om der måske var nogle i Danmark, måske i Sønderjylland, som er adfærdsbehandler.

Katten er steriliseret og fejler ikke noget. smiley

Beklager det lange indlæg! Det er bare vigtigt at få det hele med.

Rigtig god dag smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Katteadfærd - gode råd søges
  • #1   6. sep 2014 Hvis jeg var ejer af katten ville jeg kontakte Michelle Garnier og få en snak med hende.
    Hun er katte ekspert og har hjulpet en af mine rigtig meget. Efter samtale over telefonen og et par mails sendte hun mig en flaske med dråber som katten skulle have, flasken kostede kun 150kr og efter 2 flasker havde jeg en næsten ny kat, uden alt for mange adfærdsproblemer :o)

    Jeg kan kun anbefale at prøve at snakke med hende, for det virkede hjemme ved mig.

    Hendes hjemmeside er: http://michellegarnier.dk/


  • #2   6. sep 2014 Tusinde tak for rådet og linket smiley

  • #3   6. sep 2014 Problemet ligger i at katten ikke er blevet socialiseret fra killing af, det er alt afgørende at en killing fra den er 2 uger og opefter får daglig menneske kontakt, får den ikke det vil den aldrig og jeg mener aldrig blive 100% tryg ved mennesker..

    Du siger godt nok at katten ikke ser sur eller bage ud, men jeg kan fortælle dig at katten er super stresset og utryg, det kan du bare ikke umiddelbart se på den..

    Der er efter min mening lavet 2 fejl her: 1. man har taget en kat som aldrig har haft menneske kontakt men har levet isoleret i en stald. 2 man har givet en kat som gave, det er 2 ting man aldrig gør, men det kan der jo ikke laves om på nu..

    Hvis katten fungere fint i dagligdagen og håndteres fint af ejere, så vil jeg nok i stedet for som ejer af katten lukke katten i et rum for sig selv et sted hvor der er ro og fred til den og hvor den så har mad, vand og bakke i den tid der er gæster, for hvorfor udsætte katten for den stress hver eneste gang, katten lærer ikke at falde til ro..

    Jeg formoder at katten altid har været sådan, for snakker vi om at det er noget nyt at den er blevet aggressiv så bør den til gengæld dyrlæge tjekkes, for så kan det være at vi taler om smerter og sygdom der gør sig udslaget..

    Har katten adgang til udelivet??


  • #4   6. sep 2014 Jeg kan kun give dig ret i det du skriver.

    - Ja, katten har altid været sådan. Som du selv er inde på, er den jo ikke blevet socialiseret af mennesker og har haft en traumatisk 'barndom'.
    Katten er dyrlæge tjekket, fejler intet - og har ikke adgang til udeliv. De har en have, men ikke erfaring med at tage katten ud i haven.
    De er bange for at den løber væk, hvilket jeg godt kan forstå at de er. smiley


  • #5   6. sep 2014 Ja jeg kan som sådan godt forstå at de kan være bange for at katten løber væk, men jeg kan blot godt have en tendens til at tro at dette forværre kattens situation, for den føler jo ikke at den kan flygte fra det som den er utryg ved og føler sig fanget, og når den føler sig trængt op i en krog (visuelt set) så er dens eneste forsvar angreb, for den kan jo ikke flygte, her snakker jeg set fra kattens syn, for vi mennesker vil jo bare sige at den bare kan gå ind i et andet rum, men sådan ser katten det ikke..

    Ville det være muligt for dem at indhegne haven eller noget af haven så de lavede en løbegård til den, og tror du det ville være noget de var villige til at gøre, for mit bud er at det faktisk kan mindske adfærden en hel del..


  • #6   6. sep 2014 Jeg kan sagtens følge dig i hvad du mener.

    Jeg vil i hvert fald forslå dem det, at det kunne være en mulighed. smiley


  • #7   6. sep 2014 Super men helt tryg ved fremmede vil den aldrig blive, men tænker at hvis katten har mulighed for at flygte ud i en løbegård og man evt laver noget huleagtigt den kan gemme sig i, så vil den måske ikke være så aggressiv når der kommer gæster men nok nærmere fortrække, det er bestemt et forsøg værd hvis man er villig...

    Den er jo også født i en stald og har vel som sådan prøvet udelivet, så frustrationerne kan også komme af at mangle det..


  • #9   6. sep 2014 Give en dårlig socialiseret kat som gave smiley Og så lever den som indekat - og ejerne har endda en have, men lader ikke katten komme ud smiley
    En kat der ikke er ordentlig socialiseret på mennesker bør ikke holdes som indekat.


  • #10   8. sep 2014 mit råd prøv at se min umulige kat - oftes har han en eller to sæt med hvor det samme sker. nemlig at katten overfalder gæsterne
    og det skyldes at katten er usikker, og dermed bliver agasiv i stedet for.

    oftes anbefalder han leg som afledning. mange glemmer at lege med deres kat. Og mange glemmer lidt katten i deres indretning af boligen. den skal have steder som er dens eget sted. det kan være et kradsetræ, seng eller noget andet


    det kan godt være at nogen ikke mener at katten har haft de bedste vildkår som killing, men jeg har nu så set flere gange det modsatte. vi har flere gange på internattet fået killinger ind - også med mor, og i forskelligere aldere. Og vi har altid killingerne i hænder hver dag. Og alligevel så vil der være killinger som aldrig bliver så kælende som man gerne vil have. vi har set det i kuld, hvor der måske er en eller to som aldrig kommer til at elske mennesker. og i de 8 år tror jeg at vi mindst have 4-6 stykker hvert år, som det bare ikke gik med. så her måtte vi endte finde en familie som virkelig forstod hvad de gik ind til, eller også blev de aflivet.

    jeg har selv 3 katte som kun snakker med os, hvis de selv gider. Jeg har måske 6-8 stykker som ikke kommer frem når der kommer gæster - og det er så lige meget hvor mange/få der kommer ind.
    og mine er altså indekatte med løbegård, og her er ikke nogen problemer



  • #11   8. sep 2014 Ville kontakte en adfærds ekspert...

    Så ville jeg søger for at den kan komme op i højden så den måske ikke føler sig så truet nogen hylder og en højt kradsetræ så den kan bevæge sig rundt uden at gå på gulvet..

    Tænker at en dårligt socialiseret kat må være meget bange nede på gulvet hvor den ikke har overblik over situtationen, når den er oppe har den bedre overblik og har nemmere ved at overskue situtationen...


    Og så lege med den med drillepind for at forstærke båndet mellem kat og ejer...

    Det er ting jeg selv har gjort ned min huskat med gode resultater ...


  • Dixie
    Dixie Tilmeldt:
    jun 2014

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 103
    #13   10. sep 2014 Jeg ser rigtigt mange gode råd på denne tråd, og vil derfor give mit besyv med.

    At finde det helt rigtige stykke legetøj, er vigtigt. Det skal være noget der fanger kattens opmærksomhed - altså er det ikke hvad som helst der kan bruges. Det samme gælder træningsgodbidder.

    Mine to drenge kan komme ud når de ønsker det, men de har også et par kattevenlige vindueskarme (med tæppe i), kradsebræt og en hylde i 2 meters højde, hvor de kan se ud - og som de elsker højt. Man er simpelthen nødt til at indrette sit hjem efter det husdyr man har - og når det drejer sig om katte - så er det bestemt en god idé at de kan komme op i højden, så de kan finde ro og selvtillid der.

    Mine katte har også to mennesker, der bruger katte kropssprog, når der bliver talt til dem. Begge katte kan også cirka 15 kommandoer, og jeg bruger træningen sammen med kattenes kropssprog, og kommunikationen fungere rigtigt fint.

    Det skal lige siges, at min ene kat er genert overfor fremmede - hvilke respekteres. Den anden er meget social - og jeg forklarer ofte gæster hvordan de skal forholde sig overfor mine dyr - hvilke indbefatter, at dyrene skal komme til mennesket og ikke omvendt.

    En positiv tankegang, virker overfor mine katte. Jeg kan komme dem i bad - hvilke er noget jeg måske gør en gang om året - uden at jeg skal være bange for at blive revet til plukfisk. Kattene brokker sig naturligvis, men de stoler tilsyneladende så meget på mig, at der ikke er mange ben i det. Selv medicin der skal gives oralt, går relativt nemt - fordi jeg er positiv, roser med store armbevægelser og omgående belønner med kattenes ynglings snack.

    Det kræver fakrisk en hel del indlevelse, at have et dyr i familien, og jo mere man gør i den retning, jo større chance er der for at få et velfungerende dyr.


Kommentér på:
Katteadfærd - gode råd søges

Annonce