{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
776 visninger | Oprettet:

Savnet - tackling? {{forumTopicSubject}}


Min "lille" baby blev påkørt og døde d. 14/8 i år og det har absolut været et mareridt siden. Han var min første kat og jeg fik lov at have ham i næsten 5,5 år, men det var stadig alt alt alt for tidligt.

Havde ikke troet at han kunne blive kørt over på en villavej, men det har været uheld i uheld, så chokket har også været stort.

Men så sidder man så her næsten to uger senere og bebrejder sig selv, vågner op med mareridt, græder og - ja, jeg var ude og køre bil igår og så katte over det hele. De var så tæt på vejen og jeg måtte hugge bremsen i flere gange i skræk (nej der var ikke nogen bag mig). Var rædselsslagen hele vejen hjem og brød hulkende sammen da jeg endelig ramte sengen og nu tør jeg næsten ikke nærme mig køretøjet igen.

Har mødt mange der kommer med den typiske attitude: "jamen det var jo bare en kat?" og er det simpelthen bare mig der overdriver?

Har også hørt den der "jamen du skal da bare have en ny." og på den ene side ja, det skal jeg engang, men alligevel føles det som mytteri bare at tænke det når jeg nu bare gerne vil have min baby igen.

Er det bare tid? Hvad har i gjort for at tackle tabet/skrækken?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Savnet - tackling?
  • #1   27. aug 2014 Det gør mig ondt for dig, og jeg kan forsikre dig for, at jeg absolut IKKE synes, det er overdrevet at føle dyb sorg over at have mistet en kat!
    Hvordan man tackler det? ....Ved ikke, desværre smiley . Gid jeg vidste det.

    Men at tale om dit savn og din sorg med nogen, der virkelig forstår det, tror jeg er vigtigt. Har du ingen IRL, der vil kunne forstå dit savn og din sorg over at have mistet din kat, så må du nøjes med os her på KG, selv om det ikke er helt det samme som "rigtige live-personer" .


  • #2   27. aug 2014 Nu er sorg og måden vi takler det altid forskellig, så hvad du skal gøre og hvordan du skal komme videre er der ingen facitlist på, du må blot tage det i det tempo du føler dig mest tryg ved..

    Der er mange når de har mistet som har brug for tid inden de lukker en ny kat ind i deres liv, nogle skynder sig at anskaffe en ny hurtigt for at fylde tomrummet, ingen af tingen er forkerte eller rigtige så dan set, for det er hvad der er bedst for den pågældende person der er rigtig..

    Jeg har prøvet det så mange gange i mit liv at jeg nok er lidt hård, selvfølgelig bliver jeg ked af det, men jeg ved jo at risikoen var der når jeg lukkede katten ud til fritløb, og så er det livet vej og livet går videre, men det er mig og det er netop derfor jeg ikke længere har kat til fritløb mere, jeg har indekatte med adgang til løbegård for jeg gider ikke længere samle min kat op ude på vejbanen længere, det har jeg ligesom gjort 5 gange nu, nok må være nok..

    Jeg kan ikke give dig en opskrift på hvordan du kommer videre herfra, du må tude og mindes så meget du har brug for, at du ligefrem er nervøs for at køre bil herefter kan jeg kun sige jamen så er det vigtigt at komme op på hesten igen, for hvis du ikke har prøvet at køre en kat ned før, hvorfor skulle du sø gøre det nu efter din egen kat er kørt ned, det var jo ikke dig der ramte den med bilen vel...
    Jeg har haft kørekort i 22 år og aldrig aldrig kørt et dyr ned, jeg er meget opmærksom på dyr i vejkanten og når det er mørkt så glider mine øjne over vejkanten og ser jeg et par lysende øjne så slipper jeg speederen og er ekstra opmærksom, og ja jeg har da været tæt på at ramme en kat, men det har ikke afskrækket mig, for jeg undgik jo og hvorfor skulle jeg ikke kunne undgå næste gang også..
    Så op på hesten og ud i bilen igen, ellers ender du jo med at blive bange for at køre bil..


  • #3   27. aug 2014 nu har jeg været på internat i mange år, og har mødt mange som dig.
    nogle køber ny kat samme dag, andre bruger måske op til 1 år inden de er klar

    men en ting er sikker det er kun dig selv som ved hvornår du er klar.

    det med at kører. jeg kører selv ikke ret gerne når det bliver mørkt, netop fordi jeg er bange for at kører noget ned - behøver ikke at være en kat, men bare et dyr
    så jeg kender det godt, men det afholder mig ikke fra at kører. jeg kører bare ikke så stærkt

    jeg har i mange år haft mange katte, men jeg bliver rigtig ked af det hver gang jeg mister en. Nu har jeg løbegård, så mine er altid sygdom og alderdom. Her har jeg tit måtte hører " jamme du har jo så mange....." jammen det er jo mine børn. og jeg holder af dem alle sammen.

    overvej om du ikke skal have en løbegård og så få dig en ny lille mis, eller to.


  • #4   28. aug 2014 Jeg stod også alene med min sorg da jeg havde mistet 4 katte pga. sygdom over 2½ år.
    Jeg kan ikke give dig opskriften, for det er forskelligt hvordan vi tackler sorg.
    Det jeg gjorde var at sætte mig foran KG, stortudende og skrev mit allerførste og lange indlæg. Endelig nogen der forstod hvordan jeg havde det. Jeg var ved at blive ædt op indvendig fra, tabte mig og fik ikke rigtigt lavet noget.
    Mads er bare den skønneste mis jeg nogensinde har haft - og jeg har haft mange.

    Jeg fandt et billede af ham i min mobil og det sidste jeg gjorde hver aften inden jeg lagde mig til at sove var, at sige godnat til Mads.
    Da der var gået lidt tid, satte jeg mig ved pcén og skrev hans historie. Alt hvad jeg kunne huske, alle detaljer fra hans 8 årige liv.
    Det hjalp og jeg har læst den mange gange.

    For mig var det så også en lettelse at jeg havde Elvis, ellers er jeg overbevist om at jeg havde fået en ny mis med det samme.

    Det er hårdt at miste, men det var jo ikke din skyld og livet går videre.


Kommentér på:
Savnet - tackling?

Annonce