{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.333 visninger | Oprettet:

NyMissemor O
NyMissemor O
Tilmeldt:
23. jul 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 8

Nye killinger- generte eller sky? Råd søges. {{forumTopicSubject}}

Hej,

Jeg er ny her og også ny kattejer. Håber i vil hjælpe mig.

I sidste uge hentede vi to små killinger på et internat. Internatet vidste ikke rigtig hvor de kom fra (der var 4), damen der kom med dem sagde de havde været vilde, men moderen var løbet væk. Internatet troede dog ikke på hende, da killingerne tydeligvis var vant til menneskehænder. De er ca. 10 uger gamle og havde været 3 dage på internatet da vi hentede dem.

Vi har to børn på 10 og 4, som er rigtig dygtige og tålmodige til at respektere dem.

Vi startede med at give dem et rum at være i. I går åbnede vi døren og de kom begge ud med det samme for at undersøge det hele. De spiser og drikker og går på toilettet og leger og har gjort det siden dag 1.

Den ene kan vi sagtens kæle med, hvis hun ligger på "sin plads" og vi kan også nu efter et par dage tage hende op og sidde med hende. En rigtig kælepot. Men hun kommer ikke selv hen til os, løber væk fra os, med mindre hun ligger på hendes plads, så må man gerne kæle hende og tage hende op til sig. Lyder det ikke meget normalt? Er ikke bekymret for hende her, hun skal nok blive en rigtig kælemis.

Hendes søster er dog mere genert, næste sky. Hun løber også væk fra os. Når hun ligger på sin plads, så kan man måske få lov at ae hende en lille smule. Hun har kun spundet et par gange, ellers ligger hun der bare eller flytter sig væk. I går sad jeg lidt med hendes søster på gulvet, og da kom hun hen og snusede til mig. Men når jeg kiggede på hende eller talte til hende flyttede hun sig et par meter væk. Jeg lagde kælemis i deres kasse, og generte-mis hoppede også op og jeg fik hende til at spinde. Senere samme scenarie og jeg kunne tage hende op. Men hun holdt op med at spinde, så jeg kælede hende bare et par minutter og lagde hende så tilbage i kassen. Har også prøvet at lokke med godbidder, men den hopper hun ikke på. Hun vil gerne lege, men hvis man prøver at røre hende, mens hun leger, går hun væk, så det er vi holdt op med (altså at røre under leg, ikke at lege).

Lyder det som en sky kat der evt. aldrig bliver rigtig god/kælen eller som om hun bare er genert og med kærlighed nok skal føle sig tryg? Går vi rigtigt frem eller er der andre ting vi skal prøve? Vil gerne respektere hende, men er også bange for at hvis vi lader hende være så vænner hun sig aldrig til os.

I alle tilfælde beholder vi dem begge, kan godt rumme en "sær" kat hvis "sær" bare betyder at hun ikke er så kælen. Men vil selvfølgelig gøre alt vi kan for at hun får de bedste muligheder for at blive en tryg kælemis.

Hvor længe kan det tage at få charmeret sig helt ind på dem?

Og sidespørgsmål: De er i kælderen nu, har pt. adgang til ca 60 kvm. Hvornår mon de kan håndtere at få adgang op til? Og hvornår kan vi flytte madskåle op? Og bør vi lade toilettet blive i kælderen eller flytte det, når de flytter op? Hvornår kan de finde rundt på 2 etager af 90 kvm?

Det blev lidt langt, men ville gerne prøve at give al relevant info. Håber der er nogen der har et par guldkorn.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nye killinger- generte eller sky? Råd søges.
  • #2   23. jul 2013 Internatet sagde, at når de var som de var og "så store" og fik lov at være sammen med en anden kat (søster), så skulle der ikke være problemer. Vil sige, at jeg stoler meget på hvad internatet siger.

    Mht. mit spørgsmål, så sover vi i kælderen og har også en stue dernede, så vi har alle opholdt os en del dernede. Vi ville/vil ikke have dem oppe med det samme, fordi vi har et åbent hus, hvor der kun er dør for toilettet (meget lille rum).

    Har du nogle gode råd? smiley


  • #5   23. jul 2013 Tak for det gode svar. Jeg vil sige, at det overrasker mig en del at I mener at internatet ikke har styr på tingene.

    Hvad "bør" de gøre med moderløse killinger på 10 uger?

    Jeg bliver virkelig ked af det ved tanken om at skulle aflevere de små tilbage, vi har allerede knyttet os meget til dem allesammen.

    Vil en killing på 12 uger eller derover aldrig være reserverede overfor de nye ejere?

    Vi har dem i kælderen fordi det er det eneste sted vi har et egnet rum til at lukke dem ind i (vi fik råd om at lade dem være 2-3 dage i et lukket rum med mad, vand og toilet indtil de var trygge). Ovenpå er der helt åbent, vi ville ikke kunne begrænse dem til et rum. Vi sover i kælderen, har en tv-stue dernede og har opholdt os meget dernede efter vi fik killingerne. Vil du sige at vi skal åbne op til nu? Kan de finde tilbage ned ad trappen til "deres rum"?


  • #6   23. jul 2013 Forresten, drillepinde og mus af forskellig art har vi masser af og tålmodighed har vi også på lager, heldigvis også børnene.

  • #8   23. jul 2013 Tak for det gode svar.

    IIIh bliver sq helt gal, troede det her internat var en slags retvisning for hvad der er bedst ift. katte. Hvad pokker skal man gøre som ny missemor, der findes så meget modsatrettet information på nettet og folks gode råd osv?! Nå, bare et surt opstød.

    Ja, synes det er svært allerede at vurdere om generte-mis bare er en kat der ikke er så kælen eller om hun er skadet.

    Tror jeg køber en kattebakke mere i dag, og åbner døren op til og ser om de kommer op af sig selv. Ellers tager vi dem op i morgen og giver dem en rundtur. Og vil holde øje med at der sker dagligt fremskridt de næste par uger, ellers må vi genoverveje hvad vi vil...


  • #11   23. jul 2013 Er lige kommet hjem fra arbejde, første gang de små har været alene hjemme. Genert-mis sad på trappen da jeg åbnede kælderdøren, så har ladet den stå åben nu, så må vi se hvornår de går op.

    Kælemis ville gerne snakke og genertmis, kredser omkring os, jeg prøver at lade som ingenting. Hun ser meget interesseret ud, det tager jeg som et godt tegn. Nu er jeg gået ind i et andet rum, og de følger begge efter mig, genertmis vil dog ikke rigtig indrømme at hun er interesseret. Synes det var en fin velkomst hjem fra arbejde.


  • #14   23. jul 2013 NyMissemor **Internatet sagde, at når de var som de var og "så store" og fik lov at være sammen med en anden kat (søster), så skulle der ikke være problemer. Vil sige, at jeg stoler meget på hvad internatet siger.**

    Jeg mener, at du trygt kan stole på internatet. smiley Hvis killinger er sky, er det i hvert fald ikke fordi de er kommet ud sammen i nyt hjem som 10 uger gamle. (Haha, bare se mine superkærlige kælekatte, der blev sendt ud sammen i endnu yngre alder :D)

    Klart at du ikke skal levere killingerne tilbage! Kan måske være, at Genertmis har et temperament, der gør at den er mere tilbageholdende og reserveret end den anden, men kan også være, at den bare er mere overvældet af alt det nye, og skal have mere tid til at se tingene (og jer) an.

    Og tillykke med killingerne. Jeg tror bestemt, at de nok skal udvikle sig til - for jer - verdens bedste katte smiley
    Det bliver spændende at få opdateringer om dem hen ad vejen.


  • #15   23. jul 2013 Altså jeg fik en vildkat fra en stald (meget vild)
    Men han rettede sig hurtigt til, det største problem var nye lyde der var lidt farlige, og selvfølgelig noget sky over for mennesker.
    Han lærte hurtigt hvad bakker var til, og at nus var godt smiley
    Han er mellem 11 og 13 år idag (vi har glemt hvornår vi fangede ham)
    Og er det største nusehovede nogensinde, så det kan gå godt smiley


  • #16   23. jul 2013 Tak for alle jeres svar, både positive og dem der gør lidt ondt...;-)

    Begge misser har været oppe og hilse, men piler ned igen når vi går hen til dem. Så vi prøver bare at lave de ting vi plejer og lader dem være. Har stillet noget vådmad heroppe, og det er der da blevet spist af.

    Vi havde også nogle plasticbakker/kasser, som snildt kan agere kattebakke en periode.

    På internatet sagde de også, at vi skulle supplere med vådmad, og at mærket var ligegyldigt, bare det var killingemad. Hvad siger i? De får Royal canin som tørfoder, og skal til at købe noget mere vådmad.


  • #18   23. jul 2013 Jeg siger også at det er ligegyldigt, om vådfoder er killingemad eller ej. Alle mine katte gennem tiden har været store og sunde, også dem jeg havde, inden der overhovedet var blevet opfundet killingefoder.

    Jeg ville dog nok give delvis killingetørfoder ... tja, bare fordi man kan smiley

    Og så vil jeg tilslutte mig Lottes forslag om Lux - bedste køb til prisen.


  • #19   23. jul 2013 I 1986 fik jeg min første kat nogensinde, der skulle de kun være 8 uger og med min uvidenhed om katte, købte jeg en lille hunmis, som boede med sine søskende i et bryggers hvor mormis selvfølgelig kom på besøg :((
    Den var så sky og bange at da jeg kom hjem med hende gemte hun sig i 3 uger, men jeg lod hende selv komme frem og med årene blev hun den bedste kat ever smiley
    Så giv de små pus en chance for at komme til jer når de er klar, så tror jeg at det nok skal gå smiley


  • #20   29. jul 2013 Vil bare lige sige at det går rigtig godt. De kan godt finde rundt i hele huset, og foretrækker at være hvor vi er. Genertmis vil gerne kæle, når vi sidder med kælemis, så kommer hun selv op og vil også nusses.

    De har rigtig meget glæde af hinanden, både i leg og socialt, er dog glad for at jeg har to hænder når der skal nusses, for kælemis kan ikke helt tåle når genertmis bliver nusset.


  • #22   29. jul 2013 Tak for en dejlig opdatering! smiley

  • #23   29. jul 2013 smiley jeg fik lige læst en lang og hyggelig tråd, hvor er det godt det går godt smiley

  • #24   29. jul 2013 Det er da bare dejligt at høre smiley
    Så skal det nok gå altsammen ;-D


  • #25   29. jul 2013 @lisbeth, ja det er helt klart kælemis der bestemmer. Det er dog genertmis der er fysisk overlegen, hun er en rigtig tyk baby hvor kælemis er lidt skravlet. Så måske kan det udligne lidt.



Kommentér på:
Nye killinger- generte eller sky? Råd søges.

Annonce