{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.647 visninger | Oprettet:
Mikael Miehs .
Mikael Miehs .
Tilmeldt:
31. aug 2007 Følger: 14 Følgere: 13 Katte: 4 Emner: 65 Svar: 338

aflivning og børn {{forumTopicSubject}}

min kæreste har en hund som hun skal ha aflivet i dag på grund af kræft, men er der nogen der har et godt råd eller har oplevet det med hensyn til børn?

min kæreste har en datter på 8 år og hun er vokset op med den hund siden hun var spæd da hunden er 10 år.

har i nogen gode råd til hvordan og hvorledes det skal gribes an og hvordan man eventuelt kan tale med dateren bagefter for hun vil uden tvivl være meget ulykkelig.. smiley

hun har fået at vide at hun skal aflives, men der er ik rigtig nogen reaktion på det endnu.

Min kærste har lovet at hun må komme med når hun skal aflives og holde om snif (hunden) mens den får sprøjten.
Kan det anbefales eller er det en meget dum idé og vil meget gerne høre hvorfor i mener det i gør..

Datteren er en meget følsom pige...

Hva er jeres erfaring og har i selv været med til aflivning da i var børn?


     Se svar (13)    >>     
Andre forumemner med "aflivning og børn"
Aflivning?
Hej. Jeg skriver egentlig på vegne af min mor. Hun har en alm huskat på 7 år. Hun står lidt i et dilemma, da hun gerne vil af med hende, men hun ved ikke om hun skal få hende aflivet eller ej.. Gr...
Skrevet af: Cille H - 15. mar 2010
Aflivning, eller hvad gør vi?
Åh altså, alting er da bare pisse hårdt lige nu. Så det her bliver langt, men hjælp søges gerne. Vi er så heldige at have fået et tilbud om udstationering i New York i et års tid, dog i en lejligh...
Skrevet af: Louise T - 1. sep 2018
Hvem vil redde Julius???
ja, netop redde,,, opretter denne tråd for en af mine venner.. min kollega står i den situation at de har fået en blandings lab i pleje, men ikke selv har mulighed for at beholde ham, så den sø...
Skrevet af: Maria nu med 2 katte ;) - 18. maj 2006
Se alle forumemner med "aflivning og børn"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  aflivning og børn
  • Renate B
    Renate B Tilmeldt:
    nov 2008
    Følger: 27 Følgere: 26 Katte: 3 Emner: 91 Svar: 995
    #1   15. jun 2009 Bedste er nok at forklare pigen hunden er meget syg og ikke kan mere. Og at aflive den er den eneste måde hunden kan få det godt på så den ikke lider mere.
    Hvis hun selv gerne vil være med ind når den får sprøjten er det nok det bedste for hende,så hun selv kan tage afsked på den måde. Går nok nogle dager før hun opfatter hvad som er sket og at den ikke kommer tilbage.


    Trøste kram smiley

  • *Beltane*
    *Beltane* Tilmeldt:
    maj 2007
    Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
    #2   15. jun 2009 Min søster var 9 eller 10 år da jeg fik min første rotte aflivet, det var en tilfældighed at hun var med..

    Rotten havde fået kræft og jeg opdagede det ved den var blevet så svag den ikke engang kunne klatre op til vanddunken..

    Min søster var tilfældigivs på besøg, og jeg havde kun scooter og det skulle gå lidt stærk, så meget upædagogisk gav jeg min søster min hjelm på, plantede hende bagest på sædet, og rotten i en transportkasse og så i kassen bag på scooteren og så tog jeg ellers den halvtime lange tur til dyrlægen..

    Dyrlægen foreslog godt nok at jeg kunne komme tilbage en uge senere for at få den aflivet (efter vi var dukket frem og kræften var konstateret) men i det tilfælde tænkte jeg ikke over min søster var med, jeg kunne bare ikke bære at han skulle lide en uge mere..

    Så jeg fik den aflivet, og vi græd begge da han sov ind, vi kørte så hjem (utroligt vi ikke mødte noget politi) og fandt et sted ved siden af en pony mark og begravede ham..

    Jeg er sikker på hun stadig kan huske episoden, men vi har snakket om det, og jeg tror ikke jeg kunne ha gjort noget for at forberede hende på det (jeg var jo ikke engang selv forberedt)..

    Som barn har jeg oplevet min far aflivede vores fugl, jeg var hunderæd for den fordi den var meget aggresiv, den blev også begravet bagefter, jeg kan godt stadig huske aflivningen, men det er ikke sådan jeg tænker "onde far" for jeg ved måden han gjorde dret på var hurtig og effektiv og lige efter dyreværnsloven, og fuglen var psykisk syg, ellers ville den ikke ha været så aggresiv.

    Jeg har også selv aflivet dyr, men kun når det har været nødvendigt, og det er ikke noget jeg har nydt at gøre, men hellere en aflivning end den lider unødvendigt..

  • Annbas
    Annbas Tilmeldt:
    feb 2009
    Følger: 44 Følgere: 41 Katte: 2 Emner: 51 Svar: 341
    #3   15. jun 2009
    Det er en rigtig dum ide...... Jeg er 38 og i `03 fik jeg min irske setter på knap 12år aflivet..... Det kom som et chok for mig, hvor hurtigt han faldt sammen..... og var ....VÆK...! Er ellers vant til at være hårdhudet nok.... men han var jo mit et og alt...min ven for livet.... Lad dog pigen beholde sine gode minder ,så hun ikke skal gå og tænke på det sidste øjeblik.... Så hold hellere en pæn " begravelse" hvor hun kan ligge blomster osv...


  • Janni L
    Janni L Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 4 Følgere: 3 Katte: 3 Emner: 19 Svar: 104
    #4   15. jun 2009 Mine to børn har været med - efter eget ønske - de 3 gange vi har måtte sige farvel til vores katte ... Det har været hårdt ja, men mit syn på det er at man følger sine venner det sidste stykke vej når det kommer dertil, det har jeg så givet videre til mine børn. De var ikke mere end 7 og 11 den første gang - og hvis de var blevet skræmt, så er jeg sikker på de havde valgt fra da de skulle beslutte det den næste gang...

    Jeg synes hun skal have valget, også fordi der så kan snakkes ud om det sammen bagefter. Jeg lavede et billede til vores datter da vi mistede Bella sidste år, med billeder af katten og hende, samt teksten fra regnbuebroen - den er hun meget glad for.

    og så vil jeg da tilføje at det gør mig ondt med jeres hund

  • Betina *
    Betina * Tilmeldt:
    dec 2007
    Følger: 23 Følgere: 22 Katte: 9 Emner: 157 Svar: 738
    #5   15. jun 2009 Det kommer an på barnet, jeg har en dreng på 5 som har været med når vores mus er blevet aflivet - en gng en lille killing der havde brækket benet også..

    Han er med inde, og har fået lov at holde dyret når det er bedøvet (sover ind)
    Vi har snakket meget om at mormors hunde er oppe i himlen, at de er der fordi de var syge og ikke havde det godt mere..

    Min datter på 3 har sin egen holdning til det - de duer ikke mere siger hun - og det er jo rigtigt nok..

    Synes en så stor pige godt kan komme med til dyrlægen - men hun må være forberedt på at mor græder og bliver ked af det fordi vovsen skal sove ved dyrlægen...

    Min dreng mener at når vi begraver dyret, så om natten får det vinger og flyver op i himlen - tror det er godt for børn at have nogle forestillinger om døden, og ikke bare den rå forklaring..

  • Tinka
    Tinka Tilmeldt:
    dec 2006
    Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
    #6   15. jun 2009 Om pigen skal være til stede ved selve aflivningen kan jeg godt være en lille smule i tvivl om. Tviven kommer sig af, at jeg desværre har oplevet aflivninger, der ikke er gået så gelinde - og det er frygteligt at være vidne til.. Men i hvert fald skal hun have lov at sige farvel og se hunden når den er død. Dét er meget vigtigt!
    Jeg var 14-15 år da vores hund blev aflivet. Han kom til dyrlæge … og kom bare aldrig hjem igen smiley Jeg så ham ikke død, og fik ikke engang sagt farvel!!!!! Det nagede mig i årevis (og nu hvor jeg tænker på det, gør det stadig ondt). At tale om hunden, sørge sammen, græde over ham, var ikke noget man gjorde i min følelesesforskrækkede familie. Jeg var henvist til at sørge på mit værelse og tude ned i hovedpuden (og vræle i vilden sky, når jeg var alene hjemme). Meget trist at være så ensom i sin sorg.
    Så jeg vil sige snak med pigen, giv hende lov til at græde og sørge, trøst hende.
    En fin begravelse vil være et meget stort plus!!! Hvis I ikke selv har have, så er der dyregravpladser. Jeg er sikker på, at en fin begravelse kan hjælpe meget til at komme gennem og over sorgen.

    Hunden ønskes god rejse til Hundehimlen.

  • Rikke S
    Rikke S Tilmeldt:
    nov 2008
    Følger: 1 Følgere: 1 Katte: 1 Emner: 5 Svar: 43
    #7   15. jun 2009 Puha.
    Jeg tror personligt ikke, at jeg ville tage mit barn med.
    Vi havde selv en hund vi måtte aflive som jeg var meget knyttet til, og jeg var bund ulykkelig! Men til gengæld også rigtig lykkelig for, at jeg ikke skulle med til dyrlægen. Jeg var selv 10-11 år den gang.
    Syntes ikke datteren skal med. Derimod skal I/hendes mor lade hende være ked af det, sige at det er okay at hun er ked af det. Snak med hende om det. Snak om hvorfor det var nødvendigt at hunden blev aflivet.

  • Malene
    Malene Tilmeldt:
    okt 2008
    Følger: 26 Følgere: 24 Katte: 3 Emner: 30 Svar: 196
    #8   15. jun 2009 har i fået aflivet den?


  • Malene
    Malene Tilmeldt:
    okt 2008
    Følger: 26 Følgere: 24 Katte: 3 Emner: 30 Svar: 196
    #9   15. jun 2009 I skal lade hende være derinde for så bag efter vil hun tænkte på at det var godt hun fik sagt det sidste farvel..
    Jeg var selv 8 da vi fik alivet vores første kat

  • marianne j
    marianne j Tilmeldt:
    aug 2008
    Følger: 1 Følgere: 3 Katte: 4 Emner: 26 Svar: 602
    #10   15. jun 2009 hvor er de andre indlæg blevet af..... bliver de bare slettet?
    træls atbruge tid på et emne hvis det bare "forsvinder" igen

  • *Mega* .
    *Mega* . Tilmeldt:
    maj 2007
    Følger: 73 Følgere: 74 Katte: 10 Emner: 59 Svar: 5.741
    #11   15. jun 2009 Nu er det jo nok for sent, men jeg ville forklare barnet, at hunden nu er så gammel og syg, at det gør ondt på den at leve.
    Forklar også, at dyrlægen ikke kan gøre den rask, men at han kan hjælpe den med at dø i fred.

    Og så ville jeg (både for hunden og barnets skyld) lade dyrlægen komme hjem, så aflivningen foregår i vante, fredelige omgivelser.

    Børn har en livlig fantasi, så jeg synes, det er vigtigt for dem selv at opleve, hvor udramatisk en aflivning er.

  • *Beltane*
    *Beltane* Tilmeldt:
    maj 2007
    Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
    #12   16. jun 2009 marianne J - hvilke andre indlæg?

  • Jannie K
    Jannie K Tilmeldt:
    jul 2009
    Følger: 8 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 5 Svar: 130
    #13   22. jul 2009 Vi har haft vores store dreng med, når vi har været nødsaget til at aflive en kat. Selv om det har været hårdt, og han har grædt (ligesom os), har han alligevel haft mulighed for at sige rigtig farvel og holde om den, mens den gav slip. Efterfølgende har vi begravet den på svigerforældrenes bakke, og holdt en lille mindestund. Det har betydet rigtig meget for Nikolaj.


Gå til toppen
Kommentér på:
aflivning og børn

Annonce