Aflivning, eller hvad gør vi? {{forumTopicSubject}}

Åh altså, alting er da bare pisse hårdt lige nu. Så det her bliver langt, men hjælp søges gerne.

Vi er så heldige at have fået et tilbud om udstationering i New York i et års tid, dog i en lejlighed på 80kvm hvor man ikke må have kæledyr. Det sætter os selvfølgelig i et kæmpe dilemma, da vi har katten Musse på 14 år.

I forvejen har vi et stort dilemma omkring hendes livskvalitet.
Musse hader alle andre end mig og min mand, hun hvæser og river alle der prøver at hilse på hende også selvom de gør det helt efter bogen og har forsøgt i 14 år. Oveni fik vi en søn for halvandet år siden, som hun absolut heller ikke gider, men som hun dog tolererer findes og ikke river ham, men markerer meget tydeligt at vi skal få ham væk, hvis han nærmer sig hende.

Dog stoler hun ikke på at Alexander kan lade hende være, så hun er nu begyndt at holde sig væk fra os. Vi ser hende stort set aldrig før Alexander er lagt i seng, hvilket er utrolig hårdt når hun er en indekat og vide hun bare ligger i et værelse for sig selv.
Musse har aldrig været den store sociale menneske/katte elsker, eller de er spændende nok på afstand, og andre katte er fuldstændig no-go. Pt bor vi i et hus på 200kvm, så hun kan snildt være i fred, men er samtidig meget udenfor familien, hvor hun i 14 år har været centrum og mit livs kærlighed. Desværre må jeg erkende at børn desværre ændrer ens følelser for ens kæledyr, dermed ikke sagt at jeg ikke elsker hende, men hun bliver nedprioriteret i forhold til min søn. Og det i sig selv gør hjerteskærende ondt at indrømme.

Vi er begyndt at blive lidt i tvivl om hvorvidt hun trives og er lykkelig. Hun er kun aktiv når Alexander er lagt i seng, hun gider dog ikke lege mere, men kommer frem og vil ligge i sofaen og nusses. Hun plejede, at sove i samme seng som os, nu går hun ned på sit værelse når vi går i seng, så vi har stort set ingen tid med hende eller til hende. Og jeg er bange for, at hun føler sig forvist til værelset, selvom vi kæmper for at få hende inddraget i hverdagen. Vores søn generer hende aldrig, men sætter sig pænt på gulvet og siger hej og venter på hun kommer til ham, så det er ikke pga hun bliver rørt, jagtet eller andet små drenge kunne finde på. Hun kan bare ikke overskue hverdagen med et ekstra familie medlem.

Vores dilemma går på, skal vi sige nej tak til NY pga Musse ikke kan komme med og vi ikke ser anden udvej end aflive hende hvis vi tager afsted (ingen kan overtage hende), selvom karrierer mæssigt er det det eneste rigtige at tage afsted.
Eller bliver vi hjemme pga en kat, som virker små deprimeret hele dagen og kun lige spinder lidt i 5 min om dagen, når vi har tid til hende efter A sover.
Fører alle veje hen til en aflivning, da hendes livskvaliet er dalet drastisk efter vores søn kom til verden og vi måske kun holder hende i live for vores samvittighedsskyld? Og kan man overhovedet vælge imellem sine børn, selvom den ene har 4 ben og den anden 2
Åh det blev langt og rodet, tak fordi du læste med.