{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.472 visninger | Oprettet:

Når børn er creepy {{forumTopicSubject}}

Fik lidt på opleveren i nat.
Vi var på vej i seng - det var blevet lidt sent, fordi vi blev hooked på en ny serie, som vi begyndte at se. Omkring kl. 00.00-00.30 på vej i seng, ser jeg, at vores søn på 4 har tændt lyset på sit værelse. Jeg kigger ind til ham, og han ligger og sover tungt.
Jeg slukker det igen, og lukker døren forsigtigt. 2 min. efter, kan jeg høre han står op og lyder ked af det/panisk, og tænder det igen.
Jeg går ind til ham og spørger ham, hvad der er galt, hvor han så svarer, at vil sove hos os.
Jeg spørger ham så, om han er bange. Han svarer ja, og jeg kan mærke hans hjerte hamrer derudaf. Jeg spørger ham så hvad det er han er bange for. Jeg skal lige spørge nogle gange før han svarer.
"Grool" (?). Min søn er ikke helt med sprogligt, og selvom der er mange ting han kan sige fint, så forekommer der sommetider udtalelsesfejl. Men det er sådan han udtaler det.
"Grool?" spørger jeg så? Hvad er det?
Så gentager han sig, og peger op mod loftet på hans værelse og siger "Han er deroppe". Ok, tænkte jeg så. Det er helt normalt, han er bare creepy med natteangst, og nu putter jeg ham.
Så trøster jeg ham lidt, for at få ham til at falde til ro og det virker lidt, men han begynder så igen at sige, at han gerne vil ind til os at sove og bliver ved med at kigge mod loftet med bange øjne.
Som den unge curlingmor jeg nu engang er (den gik denne gang), så fik han lov til at sove hos os. Også fordi jeg personligt ikke er 100 % lukket over for mere mellem himmel og jord.
Vi ligger så inde i sengen. Han begynder så at hviske.
"Mor? Kan du høre det?"
"Høre hvad?"
"Inde på værelset. Det er Grool."
"Grool? Hvad er det du mener, skat?"
"Grool er på mit værelse. Gå ind og kig"

Jeg takkede meget pænt nej, og håbede på vi ikke ville blive myrdet i vores søvn, haha.
Jeg er helt bekendt med natteangst, night terror osv., og det er sikkert bare dét. Det er dog ikke første gang han mener han ser noget.
Sidste gang, for nogle måneder siden, kaldte han panisk på mig, og sagde, at han ikke kunne lide manden i rød, over ved vinduet, og pegede hen mod sit walk-in-closet, der er lige ved vinduet.
Der har 100 % ikke stået nogen i vores have, og han kan desuden ikke engang kigge ud af vinduet fra hans seng.

Har I oplevet lign. ting? Og hvad gjorde I? Han vågner ofte med hjertebanken og er generelt ikke så glad for at være på sit værelse alene. Glæder mig til jeres historier!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når børn er creepy
  • #1   3. jul 2018 Ja. Min søn var bange for Ga-gøj. Han vågnede altid efter et par timer og græd hysterisk.

    Vi har efterfølgende fundet ud af, at her bor to ånder, hvoraf den ene er en meget aggressiv mand, der hader børn og katte.


  • #2   3. jul 2018 Mit bedste bud er at i kontakter en hekse gruppe eller andre der kan rense ud i jeres hus. For han kan helt sikkert se/mærke 'noget'. Jeg kan mærke at der ER noget hos jer, men kender ikke til hvordan man renser ud/lukker af for den slags.
    Min datter har haft god glæde af at kalde på Hagiel når hun var nervøs. Han kommer når man siger hans navn og spreder det skønneste kærligheds lys. Min datter har ikke set ham, men har mærket hans tilstedeværelse og det har givet hende ro til at lukke det ude hun ikke ville se/høre.
    Jeg håber at i får løst det hurtigt, for din dreng er tydeligt bange for ham i loftet og det er ikke rart.


  • #3   3. jul 2018 Hvordan kan du mærke det? Jeg tænker bare, at jeg ikke har givet nogen informationer om min bopæl. Men jeg nægter bare at betale for sådan noget smiley

  • #4   3. jul 2018 Min ældste har flere gange set en mand stå og skælde dem ud. Ting slukker/tænder, selvom ingen af os er i nærheden af den ting. Der har lagt vingummibamser i stuen ud over gulvet, da vi stod op den ene morgen. Ting flyttes/forsvinder. Kattene bliver sparket, skræmt. Og ja rigtig mange ting egentlig.

  • #5   4. jul 2018 Det ved jeg ikke, det føles bare sådan. Mange gange når folk fortæller om sådan noget får jeg 'fornemmelser'. Ofte er det en rolig afslappet fornemmelse, det betyder at den/det som de fortæller om er sød/rolig/nysgerrig. Da jeg læste din fortælling igår, blev jeg urolig indeni og det fortæller mig at det er bedst at få huset renset. Måske kan du Google hvordan man bedst slipper af med negative energier. (mange hekse grupper gør den slags gratis eller meget billigt, når der er børn involveret) jeg ved at afbrænding af hvid salvie kan hjælpe, men ved ikke om det kræver særlige evner når man brænder det.
    Kan du fornemme noget på hans værelse eller er det kun din søn der kan?
    Min datter nægtede at sove på sit værelse da vi flyttede ind. Hun var 6 mdr og skreg hver gang vi lagde hende i sengen. Vi forsøgte med flere forskellige steder til sengen, uden held. En dag da hun skreg, sagde jeg: han gør ikke noget skat, han kigger bare. Da jeg hørte mig selv sige ordene blev jeg både overrasket og forskrækket for jeg kunne ikke mærke nogen eller noget på værelset og anede ikke hvorfor jeg sagde ordene, men de virkede for hun faldt til ro. Han forstyrrede dog igen næste dag og vi flyttede hendes seng ind i vores soveværelse, hvor hun sov fint.


  • #6   4. jul 2018 Du skal have renset ud i hjemmet, for du har nok et eller andet i hjemmet. Børn er særlig følsomme overfor den slags og der er ingen grund til at vente. Hvis du søger på "Ånderne vender tilbage" som er en serie udsendelser, hvor folk fik clairvoyante til at rense ud. Der kan du finde nogle navne på dem der udfører den slags renselser.

  • #7   4. jul 2018 Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt føle mig overvåget somme tider. Både når jeg er alene, men også når familien er hjemme.
    Om ting flyttes eller bliver væk, er dog ikke rigtig noget jeg har lagt mærke til. Tror ofte jeg finder det nogenlunde samme sted, som jeg til sidst kom i tanke om jeg efterlod det. Men dét sker tit. Når ting falder ned, er det med stor sandsynlighed en af kattene.

    Vi byttede værelse med Valdemar omkring jul. Det var faktisk her det særligt begyndte med hans mareridt/oplevelser og hans trang til at sove inde hos os. Har ikke haft tænkt, at der var noget (eller nogen), der kunne være skyld i det.


  • #8   4. jul 2018 A. P. Jeg giver desværre ikke meget for TV-udsendelser.
    Det er fup og underholdning. Intet andet. Men når det så er sagt, så er jeg trods alt lidt åben for den spirituelle verden, bare ikke når det gælder "i underholdningens navn".


  • #9   4. jul 2018 Jeg ville bestemt få en clairvoyant til at komme og kigge efter, især når du selv mærker den slags. Det er jo ikke alle genfærd, der er lige rare.

  • #10   4. jul 2018 Så kontakt Marion Dampier Jean, hun er et anderkendt medie.

  • #11   4. jul 2018 Jeg ved ikke om du har været på google. Der er faktisk en del indlæg med lige det tema . http://www.babyxplore.dk/boernehaveboern/uhyrer-under-sengen.aspx
    Jeg havde selv angst for mørke som barn og der var uhyrer i mit soveværelse. Jeg havde desværre nogle forældre, hvor sådanne ting bare var pjat og vrøvl. Så jeg var mørkeræd i mange år. Det er jo meget virkeligt for barnet der oplever og ser sådanne ting . Selv gav jeg f.eks min ene pige en tøj dyrs kat der passede på hende. Den har hun endnu. For det skal være en særlig bamse og ikke bare et hav af tøjdyr men et der bliver en særlig ven . Jeg ville tage en snak med ham og forsøge at berolige ham. Hvis du bruger et tøjdyr så fortæl ham at bamsen er speciel og det er dens job at passe på ham sammen med dig. Du kan også gi ham en lygte og fortælle ham trolde er meget bange for lys og larm. Der er nok bedre fortællinger eller andre ting der passer bedre til jer . Formålet er jo ikke at gøre ham mere bange. Som der står i mit link kan børn også have brug for bare at komme ind og sove lidt hos mor . Alle mine børn har haft en sådan periode med lidt angst på forskellige måder mere eller mindre. Det skal ikke køres op men heller ikke bare fejes væk. Det er stille og roligt gået væk igen hos mine egne børn. Hos os var det både Pelle fra Rasmus Klump og Asterix der lavede ballade for en tid og der kunne også være uhyggelige øjne i gardinerne. En havde også en usynlig ven.


  • #12   4. jul 2018 Marion laver ikke sessioner hos private. Så det kan lige så godt opgives på forhånd.

    Jeg har fået en til at "tale" med mine for at få den sure gamle mand til ro, og pt. hjælper det rigtig godt. Der er dog stadig ting, der bliver væk og tændes, men i det mindste er dyrene rolige, så ingen sparker dem pt.


  • #13   6. jul 2018 Jeg "så" en del ting da jeg var i 3-9 års alderen. Meget af det kan jeg ikke selv huske, men min kære fader har fortalt meget om "Hatti", som var en dreng jeg plejede at lege med da vi boede i en lille lejlighed i Odense. Ifølge ham var jeg altid meget ked af det om aftenen, for Hatti døde altid når det blev mørkt.
    Én ting jeg husker klart, er en ond mand der boede over et diskotek i den lille landsby vi flyttede til. Jeg vidste ikke at han ikke rigtig var der før jeg fortalte min mor at jeg ikke kunne lide at gå forbi der, på grund af manden i vinduet. Hun kunne selvfølgelig ikke se ham.
    Jeg var også næsten altid bange og vågnede tit grædende om natten, dog kan jeg ikke huske præcist hvorfor.

    Hvis du er i tvivl om det er fantasi, eller om der rent faktisk er noget, så prøv at stil dig på gulvet, under det sted din søn siger "Grool" er. Hvad føler du? Stol på din mavefornemmelse - bliver du utilpas af at være der? Er der koldt? Får du hovedpine, kvalme eller kuldegysninger? Nogen mærker et sug i maven, eller føler at nogen kigger på dem. Under alle omstændigheder, hvis du fornemmer der er noget ubehageligt, er der nok noget ubehageligt. Mennesker har skarpe instinkter, hvad den slags angår, om vi vil det eller ej.
    Hvordan du vil bære dig ad med tilstedeværelsen (eller eventuel mangel på samme) er selvfølgelig op til dig selv, men jeg er sikker på, at du kan finde de informationer og den hjælp der skal til. Stol på dit instinkt. smiley


Kommentér på:
Når børn er creepy

Annonce