Når børn er creepy {{forumTopicSubject}}

Fik lidt på opleveren i nat.
Vi var på vej i seng - det var blevet lidt sent, fordi vi blev hooked på en ny serie, som vi begyndte at se. Omkring kl. 00.00-00.30 på vej i seng, ser jeg, at vores søn på 4 har tændt lyset på sit værelse. Jeg kigger ind til ham, og han ligger og sover tungt.
Jeg slukker det igen, og lukker døren forsigtigt. 2 min. efter, kan jeg høre han står op og lyder ked af det/panisk, og tænder det igen.
Jeg går ind til ham og spørger ham, hvad der er galt, hvor han så svarer, at vil sove hos os.
Jeg spørger ham så, om han er bange. Han svarer ja, og jeg kan mærke hans hjerte hamrer derudaf. Jeg spørger ham så hvad det er han er bange for. Jeg skal lige spørge nogle gange før han svarer.
"Grool" (?). Min søn er ikke helt med sprogligt, og selvom der er mange ting han kan sige fint, så forekommer der sommetider udtalelsesfejl. Men det er sådan han udtaler det.
"Grool?" spørger jeg så? Hvad er det?
Så gentager han sig, og peger op mod loftet på hans værelse og siger "Han er deroppe". Ok, tænkte jeg så. Det er helt normalt, han er bare creepy med natteangst, og nu putter jeg ham.
Så trøster jeg ham lidt, for at få ham til at falde til ro og det virker lidt, men han begynder så igen at sige, at han gerne vil ind til os at sove og bliver ved med at kigge mod loftet med bange øjne.
Som den unge curlingmor jeg nu engang er (den gik denne gang), så fik han lov til at sove hos os. Også fordi jeg personligt ikke er 100 % lukket over for mere mellem himmel og jord.
Vi ligger så inde i sengen. Han begynder så at hviske.
"Mor? Kan du høre det?"
"Høre hvad?"
"Inde på værelset. Det er Grool."
"Grool? Hvad er det du mener, skat?"
"Grool er på mit værelse. Gå ind og kig"

Jeg takkede meget pænt nej, og håbede på vi ikke ville blive myrdet i vores søvn, haha.
Jeg er helt bekendt med natteangst, night terror osv., og det er sikkert bare dét. Det er dog ikke første gang han mener han ser noget.
Sidste gang, for nogle måneder siden, kaldte han panisk på mig, og sagde, at han ikke kunne lide manden i rød, over ved vinduet, og pegede hen mod sit walk-in-closet, der er lige ved vinduet.
Der har 100 % ikke stået nogen i vores have, og han kan desuden ikke engang kigge ud af vinduet fra hans seng.

Har I oplevet lign. ting? Og hvad gjorde I? Han vågner ofte med hjertebanken og er generelt ikke så glad for at være på sit værelse alene. Glæder mig til jeres historier!