At blive sat på "lykkepiller"... {{forumTopicSubject}}
Det var egentlig meningen jeg idag skulle til lægen, fordi jeg har gået og pletblødt, men da det er holdt op for noget tid siden, kom talen slet ikke ind på det...
Der var noget, der har plaget mig meget mere og i længere tid...
Jeg går hele tiden og er ked af det... er bekymret, bange og har absolut ingen selvtillid...
Skolen går mig mere og mere på, og har så meget lyst til at opgive det hele... men det kan jeg ikke...
Har brug for at gennemføre, for ellers er jeg ikke dagpengeberettiget, og så har vi ikke råd til at bo i det hus, vi lige har købt...
Kan ikke forestille mig at skulle arbejde med det, jeg er ved at uddanne mig til... al interesse for det har jeg mistet for over ½ år siden... nu er presset bare blevet større og større med lektierne og forventningerne... 
Mit humør er gået så meget ned af bakke, at jeg bryder ud i gråd flere gange om dagen... jeg blev sendt på "sankt hans" (Sygehus Fjorden, Roskilde) i fredags, da jeg brød helt sammen efter at ha snakket med mine lærere...
Min egen læge, følte jeg dog, bare ville ha mig hurtigt ud igen, så nu har jeg fået en gang lykkepiller... :s
Ved ikke rigtigt hvad jeg skal tænke... vil gerne ha det godt igen, men på den anden side virker det at bare smide en gang piller i fjæset bare så falsk...
Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med mig selv, og det er det, der er problemet...
Skal jeg bare smide pillerne ned og så bliver det hele bedre?
Er der nogen her, der ved hvordan de virker?
mar 2006
Følger: 15 Følgere: 14 Katte: 4 Emner: 152 Svar: 1.676
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Det med pletblødningerne er slet slet ikke grunden... det ved jeg med sikkerhed, for har faktisk ikke tænkt så meget over det, efter det holdte op for lidt over en uge siden...
Jeg skal stadig ha det undersøgt, men kunne ikke håndtere at snakke om mere dernede idag...
Jeg har haft det skidt i lang tid, og det er kun blevet værre efter jeg kom tilbage til skole...
Der er så meget pres, og jeg plejede bare at sætte en facade op, for at komme igennem dagene... men det fungere bare ikke for mig mere... og det gør mig mere og mere ked...
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Jeg har ikke nogen venner, men har min kæreste, som altid er der for mig... han er godt nok også lidt fustreret, fordi han ikke lige har løsningen og kan helbrede mig, men han er der til at snakke med...
Jeg ved ikke hvorfor, men har meget svært ved at tage mig sammen til at gøre noget... gemmer mig væk... føler mig flov når jeg er blandt andre mennesker...
Vil prøve det med at skrive ting ned, da jeg før har gjort det meget...
Jeg ved bare det ikke er på grund af blødningen, jeg er så ked...
okt 2005
Følger: 8 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 41 Svar: 693
Min mor havde da jeg var yngre en svær depression og var på lykkepiller i flere år, men uden terapi hjalp det hende ikke.
Da hun først gik i gang med at snakke med en proffessionel, ja der skete der søreme forandringer.
Hvis du ike bryder dig om at snakke med fremmede, kender jeg også til en åndedrætsterapeut. Der ligger man på en seng, og får besked på at trække vejret på en bestemt måde. Og hvis man kommer ud af trit med at trække vejret ordentligt, så bliver man mindet om hvordan man skal trække vejret igen.
Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men på den måde kan terapeuten få forbindelse med dine følelser, og så kan man få lukket noget af det hele ud!! Han snakker også gerne hvis man er klar til det bagefter!
Jeg kender også en fænomenal terapeut og lifecoach som er meget dygtig, og meget proffesionel!
Du siger bare til.
Jeg ved godt at det er et stort, og meget svært skridt at tage, men når skridtet først er taget, så bliver tingene meget nemmere skal du se. :0)
og bare rolig. Du skal nok komme igennem det hele!!
apr 2005
Følger: 56 Følgere: 54 Katte: 12 Emner: 192 Svar: 597
Jeg står nemlig og mangler en...
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Det lyder måske underligt, men jeg kan bare ikke finde ud af det med at søge job... jeg har så lav selvtillid...
Har droppet ud af flere uddannelser, fordi jeg ikke kunne finde læreplads... jeg er svært overvægtigt, og så er det ikke bare at finde et job...
Har søgt mange steder før, men de eneste steder jeg før har fået job, har været fordi jeg er blevet presset ind i det...
Vi skal flytte 450 km væk herfra om 3 måneder... så ved ikke hvordan jeg skulle få job derover bare sådan lige...
Det er lidt svært at forklare... jeg kan bedre formulere mig f.eks her på nettet... men i virkeligheden frygter jeg større forsamlinger, mennesker jeg ikke kender og det at skulle sætte mig selv på display...
Kan ikke sige noget som helst godt om mig selv, og det er ikke ligefrem det arbejdsgivere står i kø for at høre...
Jeg burde snakke med en proff... det skulle jeg ha gjort mange år siden... for 3 år siden var det lige så slemt, men der havde jeg slet ingen, der gad hjælpe mig... det er nok også det, der har gjort jeg aldrig er blevet "okay" i mellemtiden...
Jeg har bare aldrig haft råd til det...
Min læge ville heller ikke hjælpe, fordi jeg havde været nede på Fjorden... jeg kunne jo bare smutte derned igen og lade mig indlægge...
okt 2005
Følger: 8 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 41 Svar: 693
mar 2006
Følger: 12 Følgere: 11 Katte: 2 Emner: 105 Svar: 412
Som Britta skriver, at du skal sætte dig ned og skrive tingene ned..
Gør det! det hjælper.. du skal ikke spare på ordene, du skal bare ud med dem..
Løb dig en tur, det hjalp også på mig.. jeg løb og løb, for det gjorde at jeg ikke tænkte så meget over tingene.
Jeg var også til samtale med en psykiater på Oringe (Vordingborg), det hjalp så ikke så meget, men jeg fik nogle beroligende piller (ikke lykkepiller, det er noget skidt!) - de gjorde bare at kroppen og hjernen slappede af (ikke af jeg blev dopet), men jeg slappede så meget af, at jeg ikke magtede og tænke, og græde, samt at jeg endelig kunne spise på en halv bolle engang imellem ..
Hvis du har brug for en snak eller noget, så skriv til mig..
Vil meget gerne hjælpe
Mange gange er det en god hjælp at snakke med en som ved hvordan du har det, fordi læger og venner (der ikke har prøvet det) kender ikke dine følelser, og forstår ikke dine tanker, på samme måde.. det var i al fald hvad jeg oplevede dengang jeg havde en depression ..
1000 knus og kram herfra
mar 2006
Følger: 12 Følgere: 11 Katte: 2 Emner: 105 Svar: 412
Jeg følte mig bare endnu mere syg af at ligge der..
Så det hjalp ikke så meget på mig..
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
Må sige at jeg i nat har sovet endnu værre, end jeg før har gjort... tog en pille i går...
Jeg har en tid igen hos lægen om 14 dage... og hvis pillerne kun har gjort det hele værre, vil jeg slet ikke se ham igen...
Jeg vil gerne komme ud af det her og være glad igen... og få arbejdet med min selvtillid...
Gigi... er det ok, man bare går en tur? Kan nemlig ikke løbe...
mar 2006
Følger: 12 Følgere: 11 Katte: 2 Emner: 105 Svar: 412
Hvad med din kæreste, støtter han dig i det her?
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.547
okt 2005
Følger: 8 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 41 Svar: 693
Du har brug for nogle værktøjer til at komme videre, noget som du kan bruge personligt, OG nogen som kan relatere til dine følelser, tanker og hele din situation. En psykolog plejer gerne at have læst sig til alting igennem bøger, hvorimod terapeuter tit har prøvet tingene på egen krop og sjæl.
Jeg håber at du finder modet til at søge den hjælp du har brug for, og at du finder styrken til at gøre hvad der skal gøres.
At blive sat på "lykkepiller"...