Vold {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Jeg ved ikke om jeg overhovedet burde skrive det her, herinde.. Men jeg har brug for hjælp, brug for råd..
Denne er bestemt ikke for børn og barnlige sjæle, det er et råb om hjælp! Da jeg sidder her, og er helt ude af den...

Det hele er lidt indviklet, men jeg vil prøve at forklare mig så godt som muligt..

Det hele handler om min storesøster, som er noget ældre end jeg.
Hun har været i et forhold med en mand siden, 2000/2001.
Min søster har to børn, én fra før hun mødte ham, og én sammen med ham.

Vi (hele familien) har hele tiden vidst, at der var noget galt med ham.. Han har et hidsigt temperament, og ligger bestemt ikke skjul på det. Han har førhen både slået og sparket min søster gul og blå. Hvilket resulterede i at hun gik fra ham, og blev truet til at betale uhyrlig store summer penge, for slitage af bil, seng og jeg skal komme efter jer. Hun betalte pengene, i den tro at hun ville slippe af med ham, men det kunne hun ikke.. Han var ALLE steder! Sågar på parkeringspladsen ved hendes lejlighed, kunne han sidde i flere timer, for at holde øje.. Hun fik et polititilhold.. Og så var der ro... I 3 dage, og så brød helved løs igen. Hvad der så skete og ikke skete ved ingen (udover de to), men de fandt sammen igen, og boede i hans lejlighed.

Min far døde i 2006 og i 2007 blev min søster udlært, hun holdt fest og det hele virkede så rosenrødt, indtil alkoholen talte for os alle.
Min daværende kæreste og min søster talte meget sammen den aften til festen, hvilket resulterede i at hendes kæreste blev jaloux, og bankede min kæreste. Han valgte at stikke af derfra, og jeg prøvede at berolige min søsters kæreste, og fortælle at der altså ikke var nogen grund til at blive jaloux over at de havde snakket sammen. Min søsters kæreste begyndte derefter at blive nærgående, og jeg gik ind for at hente min jakke- for det ville jeg ikke være med til! Jeg fortalte min søster, at jeg ville gå, og hun bad om en forklaring, hvilket hun også fik. Men jeg skulle ikke have været ærlig, for det resulterede i at hun knaldede mig et par på skrinet også, og så kunne jeg få at vide, at det var MIN skyld, at vores far var død.

Der gik år hvor vi ikke talte sammen, og så begyndte vi stille og roligt igen. Men det gik selvfølgelig også galt.. Hun har nu ingen kontakt til nogle a hendes søskende, hendes bedsteforældre eller vores mor.

Jeg ved at de har købt hus sammen, og har fået er barn sammen i den tid, der ingen kontakt har været. Da vi bor små 10-12 km fra hinanden, kan vi ikke undgå at støde på hinanden, men vi er fremmed mennesker for hinanden. Dét gør ondt.

Hendes ældste barn, har jeg mødt et par gange siden hen, og denne kender mig jo udemærket, og hvis min søster ikke er i nærheden bliver der råbt "Hej moster!!!" Og jeg får både knus og klem. Hvilket selvfølgelig smelter mit hjerte, for Gud hvor jeg elsker og savner denne "unge"..

Nå, men grunden til at jeg skriver til jer NU! Er at jeg i dag stødte på min søsters veninde (troede jeg).. Vi stod og snakkede lidt, og så rendte nysgerrigheden af med mig, jeg måtte vide hvordan det gik.

Veninden fortalte mig, at hun ikke længere havde kontakt til min søster, og ikke havde haft det i 2 år.. Jeg kiggede undrende på hende, og den fangede hun..
Hendes fortælling kommer her:
Min søster var for 2,5 år siden kommet løbende hjem til hendes daværende veninde, med det ældste af sine børn. Hun var tævet gul, blå sort og grøn, og lignede noget der var taget ud af en virkelig voldsom film. Hun fortalte at det var hendes kæreste der havde gjort det, og spurgte om hun måtte være hos dem med barnet (som da må have været ca. 11/12 år), indtil hun fandt et andet sted. Det måtte hun gerne. De fik ringet efter politiet, og fik anmeldt sagen, og ca. 1/2 time senere, kom en politibil og afleverede det mindste barn, og manden sad på bagsædet af bilen.
Den ældste af børnene, fortalte nogle virkelig grumme historier om hvad der foregik der hjemme (dem fik jeg heldigvis ikke)..
Senere hen fik min søster en lejlighed, og 2-3 måneder senere, flyttede hun tilbage til udyret, hvorfor ved ingen...
Veninden har ikke længere kontakt til min søster, da hun havde "spildt" tid og kræfter på at hjælpe min søster, med...... Absolut ingenting, for bu var alt jo ved det gamle igen...

Og her slutter min historie....
Nu sidder jeg med al den information, og ved hverken hoved eller hale...
Hvad kan jeg stille op? Kan jeg overhovedet stille noget op?!
Jeg vil jo gerne hjælpe - men ved også at jeg ikke kan hjælpe min søster, før hun vil hjælpes!
Jeg tænker på børnene, specielt den store da jeg ved at det ikke er hans, og sikkert også står for tur nogle gange...

Gode råd søges

Vh. En fortabt lillesøster og moster...