Sukkersyge tog vores 9 mdr. gamle killing :,( {{forumTopicSubject}}

Hej alle herinde.

Jeg vil gerne fortælle vores historie, da jeg ikke selv er stødt på lignende, og håber dette kan være en hjælp til andre, der forhåbentligt ikke oplever dette.

Dejlige Slambart bliver født den 18. april 2011.
12uger efter henter vi ham hjem og alt er bare perfekt. Den gamle hankat(5år) syns han er spændende, og man kan hurtigt se at de bygger bånd som kun de forstår. Der bliver leget, sovet tæt og den gamle lære fra sig af alle katte-kunstens-regler.

Ca. et halv år efter får Slambart konstanteret sukkersyge. Slem sukkersyge. Han havde overdrevet forbrug at væske og pissede næsten det dobbelte ud. Hans pels blev mere grå og hans skønne blå øjne, bleve næste grålige/hvide.. Dyrlægen sagde at hans blodsukker tal lå på 25 ved første tjek. (wow!! det normale er mellem 4-7!!) Vi røg hurtigt på skånekost, og 2 gange insulin (caninsulin) med 0,05ml pr gang. 10 dage efter skulle vi til nyt tjek og tallet lå nu på 23! Ingen synderlig forbedring. Vi blev sat op i dosis til 0,10ml pr. gang. Vores ellers glade slambart havde mistet livsglæden. Han sov hele tiden og orkede ikke at lege når vi prøvede. Vores gamle kat ignorede ham og gik når slambart kom tæt på ham. Noget var ikk som det plejede. Efter 20 dage på dobbelt dosis skulle vi til tjek igen. Nu var tallet højere ende 25. (vi fik ikke andet af vide end at det var højere ende første gang) Konklusionen blev at caninsulinene ikke hjalp ham. Sidste forsøg måtte blive almindelig insulin. Den slags mennesker også får. Vi får en dosis beskrevet og begynder behandling en tirsdag aften. ( han bliv stukket kl 06.00 og 18.00.) Det gik godt. Onsdag bliver han stukket 2 gange med den nye insulin og da vi vågner torsdag morgen og skulle til at stikke ham, kan vi ikk finde Slambart. Indtil min kæreste åbnede hans skab, fandt vi Slambart liggende med poterne i vejret helt stiv. Han var dog i live. Hurtigt fik vi ham ud og herefter blev han helt slap. Han er som en kludedukke. alt slasker på ham. Han reagere ikke, men trækker dog vejret. Efter opkald til dyrlæge vagten fik vi besked på at putte sirup på gummerne og få ham til at spise og drikke. vi havde lidt wiskas vådfoder liggende som er det eneste vi kunne få i ham. Min kæreste måtte made ham og nusse ham på ganen for at han vil synke. Det var ulideligt at se på.. Efter en time stod han dog selv på forpoterne og slikkede væske i sig. Det utroligt så meget forbedring der var kommet. Dog følte vi at han er blevet blind. Han kørte hovedet i 3 takker mod venstre og kommer ud for underkoppen, som vi madede ham med. Så startede han forfra med de 3 takkers rytme. Det så sygligt ud. Han reagere ikke på vores tale, som ellers. og ved knips bag ørene var der ingen bevægelse på ørene. Det skar i vores hjerter. Ydermere en time og så gik han lidt rundt på benene. Han lagde sig i stuen hos os og vi venter til klokken 9 og vi kunne komme til dyrlægen. Der var ikke meget liv over killingen Slambart. og i samarbejde med dyrlægen må vi lukke hans smukke øjne i for altid.

Han blev ikke engang 1år.

Jeg håber ikke nogen andre oplever noget lignene.