Har brug for råd {{forumTopicSubject}}

Jeg har fået 2 hankillinger - de er nu 16 uger. Jeg har haft dem i 3 uger, og købte dem hos ejeren af moderen. De var de sidste i et kuld på 5. De er superlækre, søde og alt hvad de skal være.

Problemet er så nu.....
Den ene har den idé, at den vil tisse i min seng (den har nu gjort det 3 gange lige for øjnene af mig) - hvorfor er jeg usikker på, men har af en dyrlæge fået at vide, at det kan skyldes at den er så glad for mig, at den føler en samhørighed som skal bekræftes ved, at min seng også dufter af ham. Den anden gør det ikke. Det skal måske lige siges, at jeg har valgt ikke at have dem i mit soveværelse om natten, da de kravler op ad sengen - de hopper ikke bare op, men kravler op på bagsiden - som en del af leg tror jeg, og det kan jeg altså ikke sove fra. Så derfor er mit soveværelse nu off limit for dem, og døren dertil er altid lukket.

Da mit soveværelse er meget lille, så kan jeg ikke sove med lukket dør, og da døren går ud til en fordelingsgang, så er jeg nødt til, at have kattene i stuen når jeg skal sove - for kan de komme ud i gangen, så smutter de jo ind til mig - og det går ikke.

Nå, men jeg bor sammen med min store datter på 16, og efter et lille uheld på hendes værelse - samme kat tissede i hendes seng - så færdes de fint hos hende. Så nu kan de færdes i stuen, køkkenet, gangen, badeværelset, og hendes værelse.

Dette finder jeg ikke tilfredsstillende - hverken for dem eller os, for synes at kunne fornemme på dem, at de har brug for mere plads. Når de leger, så er det som om at de mangler plads at strække ordentlig ud på, hvilket de så kompenserer for, ved at bruge møblerne som legeplads = at de kravler på spisestuestolene som om de var træer, har allerede flået et badeforhæng itu, og bruger sofaerne som noget der også skal klatres på/opad.

De har et ret stort kradsetræ, som går fra gulv til loft, masser af legetøj samt hinanden, så kan ikke helt forstå deres vilde adfærd. Men da det ødelægger mit hjem, så bliver jeg frustreret, og tænker at de ville have det bedre andetsteds, hvor de kan komme ud og få brugt deres energi og få lov at være rigtige katte.

Men men.... min datter og jeg er jo rigtig glade for dem, så det er med smerte i hjertet hvis vi giver dem videre.

Er også meget i tvivl om, hvorvidt de har godt af et skift mere. Tænker på den ene side, at de er så små, at de kan nå at starte forfra et nyt sted, men omvendt også, at de har brug for trygheden i at være et sted de kender.

Det skal lige siges, at jeg har en god ven, som bor som fastligger året rundt på en campingplads, og han og konen vil meget gerne have dem. Dermed ville kattene få et godt hjem, og bedst af alt - mulighed for at komme ud.

Da jeg er i store overvejelser om hvad jeg skal gøre, så ville jeg lige høre jeres erfaringer om dette.

Og er der nogen som har erfaringer med, om hvorvidt kattene bliver mere rolige eller ej efter kastration? Eller er det bare tiden der skal til, for at de ikke længere har brug for at knalde energi af på samme måde?

Er ny her, og håber meget på nogle gode input fra jer.