Den værste nat i mit liv.. {{forumTopicSubject}}

Hejsa derude..

Har lidt jeg skal af med, for har det simpelthen så skidt.

Igår aftes lå min kæreste og jeg i vores seng og så en film.
Vores ene kat Chevy MCO lå oppe i vinduet og pludselig kom der en "bump" lyd og hørte også en hurtig lyd der lød som to poter mod et vindue, vi troede begge det var Chevy der var hoppet ned, men da jeg ikke kunne se Chevy sagde jeg til min kæreste "Hvad var det?!" - "Det ved jeg ikke sagde han" - Jeg kunne jo godt se der var noget galt så jeg løber over mod vinduet og famler i gardinerne og kan mærke Chevy ikke er der, jeg begynder at skrige i vildens sky og får gardinerne fra hinanden og kan se at jeg kan åbne vinduet på vidt gab, jeg kigger ned men der er mørkt, så jeg løber skrigende ned til ham ´(Vi bor på 3 sal, og der er ca 8-10 M ned) - Vi finder ham dernede og han sidder op af væggen og har tydeligt fået et chock.

Vi tjekker ham med det samme om der skulle være noget brækket både at ben, arme, rygsøjle hoved, men alt er fint og han beklager sig ikke.
Vi får også tjekket hans mave og der er heller intet, han er på toilettet kort efter jeg jeg tjekker hans afføring, heller intet - og der var heller ingen problemer med at spise ca 20 godbidder i træk.

Han har det fint, i starten ville han gerne være i fred, for at komme sig over chokket, og idag er han frisk og frejdig men man kan godt mærke at han stadig er lidt betuttet.

Jeg har haft den værste nat i mit liv, jeg har ikke sover fordi jeg har tjekket op på ham ca hver ½ time om han var ok.
Jeg har grædt det meste af natten af skyldfølelse og jeg hader mig selv for at jeg kunne lade sådan noget ske.
Jeg var bange for at komme ud og finde ham død på gulvet, men mest af alt bebrejder jeg mig selv og er simpelthen så ked af det Jeg bliver ved med at høre den lyd af poter mod vinduet.
Jeg sidder også og græder nu, selvom jeg ved at han har det godt - men det er MIN skyld!

Vi tjekkede vinduet igår efter hendelsen og jeg er ret sikker på at jeg har lukket vinduet på hasp, men vi har lige smurt hængslerne og vi fandt ud af at et lille skub faktiksk kunne åbne vinduet på vidt gab.
Om jeg har været sådan en kæmpe fjols ikke at sætte vinduet i ordentligt hak eller det er smuttet op, ved vi ikke - jeg ved bare at jeg føler det er min skyld og at jeg hader mig selv over alt på jorden.


Undskyld det er så langt, men jeg måtte bare ud med det, for ved ikke hvor jeg skal gøre af mine tanker.