{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad indeholder en god bog om katte?
  • #1   19. nov 2009 Et rigtigt godt spørgsmål! Men det kommer an på, hvad det er man vil vide om katte. Jeg ville fx gerne vide noget om kattefoder og ernæring, men har ikke kunnet finde en eneste bog, hvor der står noget nogenlunde fornuftigt om dette emne.
    Til gengæld er der skrevet en masse om racer, avl og udstillinger, som jeg ikke interesserer mig for -ligesom mange andre almindelige huskatteejere heller ikke gør.

    Efter min mening er de fleste kattebøger for dårlige - også nyere kattebøger. At remse alle manglerne op ... pyha.
    En kattebog (husker ej titel eller forfatter - (måske Bruce Fogle(?)), der udkom så sent som sidste år, er noget af det værste, jeg endnu har læst. Den er oversat fra engelsk - af en oversætter, der åbenbart hverken kan stave, læse korrektur eller har forstand på katte. Fuld af faktuelle fejl, stavefejl, dårlige formuleringer, mangler, vildledninger og forkerte oplysninger. En skandale der burde tages af hylderne!

    De bedste kattebøger, der står på min hylde (mellem en masse tvivlsomme af slagsen) er:

    Kattens adfærd - af Lene Houe.(2003)
    Relevant information til ALLE katteejere… og kommende katteejere. Flere fotos kunne ønskes.

    Forstå din kat - af Roger Tabor. (2005)
    Den er lidt rodet og uoverskuelig, men forfatteren har forstand på katte og giver masser af relevant information. Masser af fotos.

    Kattens pasning og pleje - af Annette Staun. (2002)
    Den er jeg glad for, fordi den lever op til sin titel. God opslagsbog hvad angår de mest almindelige sygdomme osv.

    Katteejerens håndbog - af Ulla Barvefjord (2004)
    Længe siden jeg har læst i den, men husker den som læsevenlig - lidt humoristisk skrevet, og med mange oplysninger, der har relevans for førstegangskatteejere. Der står lidt om så meget - også om nogle af de ting der ellers ikke er nævnt i andre bøger. Men fejl og mangler har den desværre også.

    En god kattebog ville for mig være hvis man tog det bedste fra ovennævnte bøger, fik opdateret med ny viden, luget ud i fejlene, og suppleret med et langt kapitel om foder-ernæring - baseret på videnskabelige undersøgelser (der ikke er foretaget af et foderfirma).


  • #2   19. nov 2009 Tusind tak for dit input. Jeg vil helt klart kigge nogle af de bøger igennem du har nævnt.


  • #3   19. nov 2009 De bedste og mest professionelle bøger er desværre engelsksprogede.

    Det er normalt ikke bøger man terper fra ende til anden - men opslagsbøger


  • #4   19. nov 2009 ... og de værste bøger er oversat fra engelsk.
    Det ville være dejligt, hvis forlagene ville få de bedre bøger oversat til dansk. Men måske er der ikke salg i sådanne bøger ...


Kommentér på:
Hvad indeholder en god bog om katte?

Annonce