Kat efter kat {{forumTopicSubject}}

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at spørge om råd igen.

Nogen har måske læst mine tidligere indlæg. Jeg har for snart to måneder siden taget 7-årige Putte til mig. Jeg har i forvejen 10-årige Smilla - begge hunnere.

I starten gik det SÅ fint, der var absolut intet. Efter 3 uger blev de lukket helt sammen. Men for cirka en uges tid siden begyndte det at ændre sig. Smilla er blevet enormt bange og angst for at være på gulvet. Hver gang hun hopper ned fra bord/seng/kurv m.m., jager Putte hende indtil hun får vendt sig om for at hvæse ad Putte. Smilla er hele tiden på vagt, tør hverken gå på bakken eller spise mad og klamrer sig til os mennesker. Putte er kælen over for os og viser stort set ingen tegn på aggressivitet over for os. De får begge lige meget mad, leg og opmærksomhed. Vi skælder ikke Putte ud når den løber efter Smilla, men forsøger at være neutrale og tage os af begge katte.

Jeg får så ondt i hjertet over, at Smilla ikke kan være tyg i det hjem, hun har boet i i 10 år. Hun er slet ikke den samme - i nat faldt hun i søvn inde under dynen ved min mave hvilket ikke er normal adfærd. Hun plejer at snakke hele tiden, gå med opløftet hale og spinde. Den adfærd er helt væk.

Jeg sagde, dengang vi tog Putte til os, at det aldrig skulle være på bekostning af Smilla. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op. Begge katte er jo enormt søde, og jeg ved jo ikke hvad der sker når jeg ikke er hjemme, eller om det bliver bedre, men lige nu går det kun ned ad bakke.

Emma