{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.577 visninger | Oprettet:

Når man elsker så meget det gør ondt! {{forumTopicSubject}}

Ja ens kat!

Min kæreste ligger og snakker med Silo og snakker om hvor dejlig han er, men spørger så om man må sige at han aldrig kan måle sig med hendes gamle kat Johnny? Og jeg siger at det synes jeg godt man må. Der er dem der sætter dybe spor i hjertet.

Sådan har jeg det med Tulle! Jeg har haft maaange katte, og elsker dem alle højt! Men aldrig så højt eller meget som jeg elsker Tulle smiley

Nogen gange har jeg bare lyst til at mase hendes søde lille hovede fordi hun bare er så cute og jeg elsker hende så meget smiley

Hvis jeg fik valget mellem alt i verden og Tulle valgte jeg hende uden at blinke! Hun er min soulmate, og mit et og alt.

Tulle er langt fra pæn og hun er heller ikke særlig rar. Hun er faktisk et kæmpe røvhul smiley Hun går på bordet, stjæler mad, og skider på gulvet når hun er utilfreds smiley Men jeg elsker hende, og hun er min prinsesse så selvfølgelig gør det ikke noget, Tulle må alt for det hende jeg elsker mest <3

Og ja det her er et totalt ligegyldigt indlæg, men ja smiley
Har i det sådan med jeres kat, eller har haft det? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når man elsker så meget det gør ondt!
  • #1   22. mar 2014 Jeg forguder mine katte, men må sige at uanset hvad, så er der én afdød kat som alle katte nok vil blive sammenlignet med - min Mads!

    Så selvf. må man sige, at katten aldrig kan måle sig med en anden, for de har forskellig sind og er unikke, men nogle sætter dybere spor end andre.

    Men der skal ikke ske mine tosser noget......... smiley


  • #2   22. mar 2014 Og i øvrigt er hun en smuk huskat smiley


  • #3   22. mar 2014 Tusinde tak smiley

  • #4   22. mar 2014 Kender det. Jeg elsker mine katte, de er de mest fantastiske vidunderkatte ever. De er mit lys og store kærlighed, og jeg er alt, alt, alt for tæt knyttet til dem. Det er helt galt, for det bliver fuldstændig aldeles ubærligt den dag, de ikke er mere.

  • #6   22. mar 2014 Et liv uden katte - det kan jeg slet ikke forestille mig!

    Der har været flere katte i mit liv - men der er altid nogle, man husker længe efter de er døde. smiley


  • #7   22. mar 2014 Alle de katte jeg har haft har været helt specielle og har en særlig plads i mit hjerte..

    Men Tøsen jeg har nu er nok mit hjertebarn, hun er noget helt særligt, måske fordi jeg føler at hun valgte mig og ikke omvendt, og måse fordi hun til dato er den kat jeg har haft længst tid, hun er også min første indekat, så alt i alt er hun meget speciel..


  • #8   23. mar 2014 Skulle jeg svare, ville det blive lige som hunhunden i *Den lille Prins*, da hun bliver spurgt om, hvem af alle de hvalpe hun fik, hun elskede mest.

    Hun starter fra en ende af, og efter at have fortalt, hvor speciel lige denne hvalp var, slutter hun med "og derfor elskede jeg den mest".

    Og efter hver hvalp, hun fortæller om, slutter hun med de samme ord.


  • #9   23. mar 2014 Selv om jeg har elsket alle mine katte, så er der nogen, der har sat mere eftertrykkelige potespor i mit hjerte end andre.
    Da jeg sidst mistede en kat, og var så ked så ked, havde jeg en drøm, hvor min gamle elskede Spip (der var død ca. 10 år før) kom og hjalp mig med begravelsen og trøstede mig i sorgen. Det mærkelige var, at Spip straks føltes <b>meget</b> tættere på, end Isa der netop var død.


  • #10   23. mar 2014 Jeg har også et ganske særligt forhold til min kat Freddy... han blev født på mit værelse da jeg var 14år, og han bliver 15år i år... jeg gruer for den dag han ikke er her mere... han er virkelig noget ganske særligt... selv om han egentlig ikke er specielt kælen eller en puttetrold, men han er bare sin helt egen og han er der altid for mig og har støttet mig gennem nogle svære teenageår... og hver gang jeg har haft det svært... han har virkelig sat store potespor i mit hjerte... nu har vi så fået lille Luigi, han er helt anderledes, han vil gerne nusse og han har også taget os med storm... min søn er f.eks. mere glad for Luigi end Freddy, nok mest fordi Luigi kan han komme til og han kan snakke med ham, men jeg tror aldrig at Luigi kommer til at fylde helt det samme i mit hjerte som Freddy selv om vi er glad for ham...

Kommentér på:
Når man elsker så meget det gør ondt!

Annonce