Gør aldrig noget halvhjertet..... Gør aldrig noget halvhjertet.....
når der er levende væsener involveret.
Dette er historien om en skøn lille kat, der måtte have fred alt alt for tidligt, fordi nogen ikke havde gjort sit arbejde godt nok
Nu skal I høre Sofus historie.
Sofus blev født i september 2006, hos en anerkendt opdrætter med mange præmierede katte. Desværre var opdrætteren på det tidspunkt ved at være træt af katte, og derfor blev Sofus aldrig ordentligt socialiseret. Han blev købt af et ungt par, der samtidig købte Sofus onkel, Anton. Han skulle alligevel være aflivet, fordi han var urenlig.
Glade drog de hjem med deres 2 dejlige katte, lille Sofus på 12 uger og Anton på 4 år. Ikke en eneste gang har Anton været urenlig efter han flyttede hjem til det unge par. Lille Sofus var en nervøs lille fyr, og han knyttede sig fra start til Anton. Aldrig kom han hen og kælede, og ville de tage ham op, flygtede han.
2 år og en baby senere, satte det unge par Sofus og Anton til salg på KG. De skulle sælges sammen, da Anton var Sofus støttepædagog. Mange ville købe Sofus men ikke Anton, da Sofus var en smuk kat, der kunne bruges til udstilling. Men det unge par holdt fast i at de ikke skulle skilles.
Her kommer jeg så ind i billedet, for jeg ville gerne overtage dem begge. Jeg tog ud og mødte dem, Anton var som enhver exo, kælen og nysgerrig. Sofus så jeg kun glimt af. Jeg fik lov at købe dem og dagen efter skulle jeg hente dem. Anton blev sat ind i buret, Sofus skulle indfanges.
Herhjemme gik det fint med at få dem ført ind i flokken af andre katte. 2-3 dage, så gik det allerede rimeligt. Naiv som jeg var, tænkte jeg at Sofus skulle have tid og vænne sig til mig i sit eget tempo. Det har tidligere virket på lidt nervøse katte.
Men nej, Sofus var så skadet på sindet, at jeg aldrig fik mulighed for ”bare” at tage ham op. Sjældne gange kom han og lagde sig hos mig og spandt, men som regel dukkede han hovedet og løb, hvis jeg rakte ud efter ham.
Så kom den fredag for 4 uger siden, hvor Sofus fik blærebetændelse og skulle have medicin. I starten gik det fint, jeg tog ham bare når han var færdig på spanden, men som han blev mere og mere rask, skulle jeg fange ham ind 2 gange om dagen for at give ham medicinen. Han fik sammen med medicin og smertestillende, Zylkene, i håb om at han ville blive lidt roligere. Men selvfølgelig blev han ikke det, for han stressede jo når han skulle indfanges, så havde pillen hjulpet, var det allerhøjst til at få ham ned på det niveau før jeg skulle give ham pillen.
Han blev sin blærebetændelse kvit, men i går aftes, efter at have været pillefri i 1½ uge, var den gal igen. Jeg har næsten ikke sovet i nat, tænkt og tænkt på hvad der var det bedste for min lille mand.
Jeg tog til sidst den beslutning, at nu skulle han ikke være bange mere. Jeg kunne ikke byde ham endnu en omgang med daglig jagt for at han skulle have sin medicin.
Sofus er nu ikke bange mere. Min lille mand sov ind i formiddags hos dyrlægen – og jeg er SÅ vred over, at han har fået så dårlig en start på livet, at det til sidst var nødvendigt alt give ham fred…. Alt alt for tidligt.
maj 2007
Følger: 17 Følgere: 16 Katte: 10 Emner: 44 Svar: 504
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 109 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.508
maj 2008
Følger: 32 Følgere: 33 Katte: 1 Emner: 9 Svar: 125
Selvom det var en hård beslutning, så har du taget det rigtige valg for Sofus, Annelise.
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.562
nov 2009
Følger: 55 Følgere: 55 Katte: 24 Emner: 58 Svar: 1.704
Så trist, at flok der vælger at få killinger ikke sørger for, at de bliver ordentlig socialiseret
Sov sødt Sofus
dec 2007
Følger: 2 Følgere: 5 Katte: 4 Emner: 35 Svar: 532
jul 2012
Følger: 3 Følgere: 3 Katte: 1 Emner: 15 Svar: 131
Jeg håber ikke opdtætteren er aktiv længere.
Hvil i fred Sofus.
nov 2010
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 7 Emner: 3 Svar: 4
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.943
Hvil i fred, søde Sofus.
jul 2007
Følger: 1 Katte: 3 Emner: 4 Svar: 29
Hvil i fred, smukke mis
feb 2008
Følger: 16 Følgere: 15 Katte: 7 Emner: 32 Svar: 357
Jeg mener hun er stoppet som opdrætter, men jeg skal lige have fat i stambøgerne og checket op på hende. Jeg har hørt hun skulle være startet op på schæferopdræt, da kattene ikke længere var sjove.....
Gør aldrig noget halvhjertet.....