{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.780 visninger | Oprettet:

Skal man være reg. opdrætter? {{forumTopicSubject}}

Hej.

Ja, som overskriften lyder, så ville jeg lige høre om man skal være registreret opdrætter for at købe en racekat med åben tavle? Jeg kunne rigtig godt tænke mig en Hellig Birma, og ville gerne købe en med åben stamtavle, men jeg er ikke odrætter... endnu:) Jeg vil med tiden rigtig gerne prøve at opdrætte Maine Coon og Hellig Birma, men syntes at det er svært at komme igang med det. F.eks. ved jeg ikke hvad farver der kommer ud af at parre en blåmasket med en brun-tabby masket og kan heller ikke rigtig forstå en stamtavle når jeg ser en. Altså når nogle skriver fin stambog og "fine linier" osv. Kan ikke finde ret meget på nettet eller i bøger der beskriver kattes genetik, arvelige sygdomme osv. Så derfor tænker jeg at hvis man kunne købe en Hellig Birma med åben stamtavle og så måske få hjælp af en opdrætter til komme igang med et avlsprogram, så kunne jeg måske bedre forstå hvad der "ligger bag" et sundt og racetypisk kuld killinger:)

Håber at i forstår hvad jeg mener. Det er lidt svært at forklare, he he.

Mvh. Anja


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Skal man være reg. opdrætter?
  • #1   6. nov 2010 På denne side kan du i hvert fald læse en masse om genetik osv http://pawpeds.com/pawacademy/

    Også synes jeg du skal prøve at ringe rundt til at par opdrætter og fortælle dem hvordan og hvorledes, så kan det jo være der er én som vil hjælpe dig og være din mentor smiley


  • #2   6. nov 2010 Nej man <b>skal</b> ikek være det, men langt de fleste opdrættere der opdrætter katte med stamtavle sælger ikke med åbne tavler til folk der ikke er opdrættere, så det er en god ide at have det smiley

    Det er en god ide at tage rundt på de forskellige udstillinger både med og uden kat og få et netværk af opdrættere man kan snakke med smiley


  • #3   6. nov 2010 Okay. tak for linket. Jeg var for et par år siden på en udstilling, hvor jeg havde aftalt med en opdrætter at mødes med hende, men da jeg kom derned var der bare så dårlig kemi imellem os. Hun virkede som om at hun var fuldstændig ligeglad med sine katte, og for mig lød det mest som om at hun kun opdrættede for at tjene penge på det. (Ved godt at der ikke altid er overskud) Men jeg blev nok lidt "skræmt" af at snakke med hende og dem hun kendte på udstillingen at jeg opgav at komme i kontakt med en opdrætter igen. Men kan se at der er kommet rigtig mange Birma-opdrættere siden da, så tror at jeg prøver at finde en opdrætter jeg kan spørge om hjælp. Puuh, nogle lange indlæg jeg får lavet;-)

  • #4   6. nov 2010 Atli>> ved du hvad det koster at få et stamnavn og hvilke krav er der til det?

  • #5   6. nov 2010 Jeg ville nok starte med at melde mig ind i en af hovedklubben, og i hellig birma klubben. . De udbyder kursus inden for alt muligt også genitik . Evt. start med en kastrat evt udstilling og bygge forbindelser op inden jeg ville starte op med at lede efter en avls pige.

  • #6   6. nov 2010 (link fjernet)

  • #7   6. nov 2010 Hvad for en af klubberne så? Og hvordan fungerer det?? He he, jeg er altså virkelig på bar bund i "opdrætter verdenen"... Skal man have en kat med stamtavle for at melde sig ind i en klub?

  • #8   6. nov 2010 Der de 4 hoved klubber Racekatten - Darak- Jyrak _katteklubben.
    Og nej du behøver ikke at have en race kat med stamtavle for at blive medlem.
    Ville går ind og læse på deres hjemme sider hvis jeg var dig


  • #9   6. nov 2010 Tak for jeres svar. Jeg prøver at kigge på de forskellige hovedklubbers hjemmesider:)

  • #10   6. nov 2010 Godt skrevet Sofie H.
    Desværre ser man tit (og jeg siger ikke alle) der bare springe ud i det uden at vide hvad , de skal gribe i og uden grundvinden.
    Så et skridt af gangen . Stille og roligt.
    Som man siger hastværk er lastværk.


  • #11   6. nov 2010 Anja J - Det står på de forskellige klubbers hjemmeside hvad det koster smiley

  • #12   6. nov 2010 Jep. Jeg har lige siddet og læst lidt på de forskellige. Syntes altid at man hører mest om JYRAK og DARAK og ikke om de to andre. Kan man sige hvad for en der er bedst? Tænker også på om Jyrak er mest henvendt til jyder? Lyder måske åndsvagt, men jeg kender jo ikke klubben:)

  • #13   6. nov 2010 Som sjællander ville jeg jeg nok vælge Racekatten , de har nogle gang nogle gode pote møder /kursuser .

  • #14   6. nov 2010 Jeg er medlem af katteklubben, og blev det fordi jeg i 2008 (hvor jeg meldte mig ind) kun havde været til deres udstillinger smiley

    har i 2009 og 2010 faktisk stortset kun været til jyrak udstillinger XD

    Jeg har set jyrak afholder en del events for sine medlemer så jeg har overvejet at skifte over til dme til årsskiftet smiley


  • #17   6. nov 2010 Jeg er medlem af racekatten.

    Jeg vil sige at du da sikkert godt kan købe en kat med åben tavle, uden at være reg. Opdrætter, men jeg kan ikke se hvad det skulle gøre godt for?
    Det er ikke noget man bare hopper ud i, der er en masse viden.
    Jeg fik mit stamnavn i 2008, og jeg har købt min første avlskat i år smiley Så jeg har brugt 2 år, på at suge viden.


  • #18   6. nov 2010 Racekatten holder såkaldte potemøder, hvor man kan lærer en masse nyt. Jeg har været til foredrag om tænder, HCM, HD/PL, influenzasygdomme, 2x genetik mv. Møderne holdes typisk i Valby eller Københavnsområdet, og de koster typisk ikke noget, man skal blot være medlem af Racekatten. De andre klubber har muligvis noget tilsvarende, det kan andre sikkert fortælle om. I alle klubberne får man racekattebladet fra Felis Danica.

    Find dig endelig nogle opdrættere, du fungerer godt sammen med. Jeg kan især godt lide at søge råd hos et par opdrættere af andre racer end min egen. Det betyder jo ikke noget for de fleste spørgsmål. Og gør dig selv den tjeneste, at komme godt ind i verdenen ved at starte med at købe en racekattekastrat! Udstil den, lær folk at kende (på godt og ondt), opsøg viden, få dig nogle erfaringer. Desuden er det altså måden at vise, at man er seriøs og virkelig mener det.

    Jeg kan i øvrigt fortælle, at jeg selv har 2 racekattekastrat-piger. Og i maj valgte jeg at tage mig af yderligere 3 katte, der er i familie med den ene af min egne, fordi de ikke havde det godt, hvor de var. De var fertile, og planen var at få dem neutraliseret og finde nye hjem til dem... Jeg er stoppet med at tælle udgifter på dem sammen for sig selv, men langt over 16.000 kr. kan jeg i hvert fald henføre direkte på de 3 katte (det er uden den pris, jeg gav for dem).
    Der har været noget sygdom, neutraliseringer, vaccinationer, rutinemæssige tests af sygdomme (det er endnu meget mere vigtigt for katte, der bruges i opdræt!), foder og kosttilskud, grus... Det viste sig at være noget mere omfattende at lukke de her katte ind i hjemmet, end jeg nogensinde havde drømt om. Og jeg har altså vel og mærke ikke købt noget ekstra ala kradsetræer, kattesenge, madskåle, kattebakker eller noget, for jeg havde heldigvis lidt overskud fra mine egne kattes forkælelse.
    Men så er der slet ikke nævnt alle de gange, jeg har måttet tage fri for arbejde eller blive væk fra studiet for at tage til dyrlæge. Og alle de bekymringer der følger med, når kattene har været syge.

    Det har været lærerigt og jeg KNUSELSKER de katte. Jeg erkender, at jeg slet ikke vidste så meget, som jeg troede, jo mere man lærer, des mere finder man ud af, at man ikke ved smiley
    Der er så meget med fodring, hvordan ser forskellige sygdomme ud, hvad skal man gøre, hvordan håndterer man en sløj kat, hvordan håndterer man, når den ikke vil drikke og spise, hvad skal man reagere på osv. Jeg kan se, at spørgsmålene bliver endnu flere, og grænserne for hvornår det kan gå rigtig galt, trækkes hårdt op, når der er tale om opdræt og killinger.
    Ved du f.eks. noget om p-piller? Hvornår, hvorfor, kan det undgåes, hvad er konsekvensen osv. Men mange hunkatte bliver altså lige så syge af at gå og være fertile. Dertil er der al balladen med at have fertile katte gående. Selv den ene af de her hunkatte strintede faktisk, indtil hun blev neutraliseret smiley Det er altså ikke sjovt at skulle gå og snuse sig frem til, hvor skaden er sket.

    De 2 af plejekattene søger nyt hjem, som den oprindelige plan var, for det er desværre ikke rimeligt for hverken katte eller mennesker, at de 5 katte ikke kan leve sammen. Den sidste prøver vi at give chancen her hos os. De holdes adskildt, det er meget anstrengt for os alle - og det er desværre også en situation alle opdrættere vil opleve før eller siden og må skilde sig af med elskede voksne katte, fordi de ikke længerer fungerer i flokken. Når først katten er solgt, så er der ingen fortrydelsesret, uanset hvad man skriver i en kontrakt. Man kan aldrig indføre noget, der sikrer een at få katten retur, uanset hvor den ender. Det synes jeg er hårdt.

    Det var bare nogle af de tanker og erfaringer jeg har fået. Håber du kunne bruge det til noget.


  • #19   6. nov 2010 Tak til HA for et rigtig godt link. Kan godt se at F.eks. Maine Coon nok er et dårligt valg, da der jo næsten allerede er for mange opdrættere af denne race og at det er svært at komme af med killingerne. Og er bestemt imod at sætte killinger i verden, som der ikke "er plads til". Jeg har selv en ren Maine Coon og en blanding af Maine Coon og perser og elsker bare Maine Coon'ens sind:) Elisabeth> Jeg har heller ikke tænkt mig bare at kaste mig ud i at få en avlshun og producere killinger. Det er netop derfor jeg søger råd fra folk med erfaring. Tror at jeg vil tænke lidt over det, og så måske anskaffe mig en Birma til "kæl". Skal man have tilladelse fra den opdrætter man køber en kælekat af, til at tage den på udstillinger? Så inde på Birma klubbens hjemmeside at der stod ,,kæl og måske show"???

  • #20   7. nov 2010 Du vil altid kunne udstille, når du køber en racekat med stamtavle. En sød og god opdrætter vil også kunne hjælpe dig i gang de første gange. Låne dig noget af udstyret til det, fortælle dig hvordan det foregår og hjælpe dig på selve udstilligen.

  • #21   7. nov 2010 Det er måske også lige værd at nævne, at ingen opdrætter er fuldstændig fri for sygdomme. Hvis de påstår det, så find en anden! Det vigtige er at have et fornuftigt forhold til at håndtere sygdomme. F.eks. hvordan man undgår at killinger bliver smittet, holdning og viden om isolation ved køb af nye katte, skal man udstille imens man har killinger. Dertil kommer de arvelige sygdomme. Nogle er rimelig nemme at teste og sørge for ikke at opdrætte videre. Mens andre kan være mere lumske. Hvornår og hvor meget skal testes? Hvad er 'godt nok'? Hvordan håndterer man, hvis en gammel avlskat senere viser sig, at have en arvelig sygdom, som må påregnes er blevet givet videre til dens afkom.

  • #22   7. nov 2010 For at gøre forvirringen endnu størrer, så afholde de alle kurser i det ene og det andet brugbare.
    Og så er jeg enig med Sofie H
    Nu har jeg ikke den race du efterspørger, men een af mine grunde til IKKE at ville sælge med åben tavle eller fertil til en ikke registreret opdrætter er at jeg vil være helt sikker på at personen ikke bare har en dille og vil til at avle i flæng således at racen bliver belemret med arvelige sygdomme. Det er der jo desværre sket med andre racer, ofte i forbindelse med at de er blevet "moderace". Eller begynder at avle blandingskatte, eller ikke tager hensyn til hunkat og producerer kuld på kuld. Er man registreret opdrætter er man i det mindste underlagt 24 mdrs reglen, der tager hensyn til at hunkatten ikke er en fødemaskine.



  • #23   7. nov 2010 Det nemmeste på denne jord er at komme i gang med opdræt af enten MCO eller Hellig Brima.

    Der er så mange opdrættere - ikke alle går lige meget op i racens ve og vel, desværre ...

    Min anbefaling, køb en udstillingsegnet kastrat, udstil og kom ind i miljøet, meld dig ind i specialklubben og gør et arbejde der - gå til en masse foredrag - og læs alt du kan komme i nærheden af. Find en dygtig mentor. Alt det vil bevise du er seriøs - og du vil kunne komme ind i kredsen af seriøse opdrættere.

    Lægger du ud med ""det forkeret" - så er du stemplet - du vil få meget svært ved at komme i nærheden sf noget der er interessant ...


  • #24   7. nov 2010 www.eife.dk - der står en smule om genetikken.

  • #25   7. nov 2010 Enig med Lis i øvrigt :o)

  • #26   27. nov 2010 Først vil jeg sige held og lykke med at blive opdrætter smiley

    Dernæst vil jeg sige, at jeg tror ikke på hende du mødte gjorde det for at tjene penge på det..

    Jeg har tilstadighed ikke modt en med oveskud på sit katteri ! smiler !

    når jeg tænker på hva jeg bruger af penge på test, dyrlæge, foder, kattegrus og ja hva der så ellers kommer..

    Nej så gør man det fordi man elsker sine Katte, hver og en.

    Lene og Høgerstedets skovkatte


  • #27   27. nov 2010 Puha.. gode råd...

    Lige på og hårdt..

    Sæt dig godt ind i racen..
    kan ikke lide det du skriver her
    " Kan godt se at F.eks. Maine Coon nok er et dårligt valg, da der jo næsten allerede er for mange opdrættere af denne race og at det er svært at komme af med killingerne."

    Efter min mening skal man opdrætte den race ens hjerte bræder for.. og det med mere end en race.. puuuuu. jeg har forsøgt, men selv efter 19 år som opdrætter, synes jeg det var for meget arbejde..

    Vælg med hjerte... Kom ind i katteverden.. ved at købe dig en kasteret i den race du bræder for..

    og hvis man skifter mening under vejs, ja så er det, det man gør..



  • #29   27. nov 2010 Køber du en birmakastrat som du vil udstille, skal du snakke med opdrætteren om det. Opdrætteren kan vejlede dig i at få en god udstillingskastrat, det er der ingen som vil forhindre dig i. Jo bedre en udstillingskastrat du får fra opdrætteren, jo bedre vil det også være for den opdrætter når katten bliver vist frem.

    Du har fået rigtig gode råd, men som sagt, så skal du vælge race efter dit hjerte, og der er også mange birmaopdrættere efterhånden, samt problemer med at få killingerne solgt.


  • #30   27. nov 2010 Hanne>
    * Sæt dig godt ind i racen..
    kan ikke lide det du skriver her
    " Kan godt se at F.eks. Maine Coon nok er et dårligt valg, da der jo næsten allerede er for mange opdrættere af denne race og at det er svært at komme af med killingerne."* Jeg skriver sådan fordi at det jo ville være hul i hovedet at sætte flere killinger i verden, som der ikke er hjem til. Jeg kan jo ikke opdrætte killinger som jeg ikke kan komme af med, og har jo ikke selv mulighed for at beholde flere kuld.

    Sus> Som der tit bliver skrevet herinde, så er det ingen forretning at opdrætte racekatte, da der som regel er forbundet flere udgifter på arbejdet end den lille indtægt et kuld killinger giver. Så bare rolig, jeg vil ikke være opdrætter for at tjene penge.

    mht. at vælge race efter hjertet, så har jeg ikke kun én race jeg brænder for. Jeg er glad for både Hellig Birma, Maine coon, Bengal og kan også rigtig godt lide perserkattens sind, men ikke dens udseende:-) Og for mig hænger både udseende, sind og ikke mindst sundhed sammen.



  • #31   27. nov 2010 Det er jio forskellige katte du skriver..

    Maine coonen en stor lidt lalleglad kat..
    Birma.. en blød, kærlig og en kat som elsker opmærksomhed en tjo rolig kat
    Bengal, en korthår, en der er gang og nok lidt mere udfodrende end bimsen..
    Persen, er der meget pelspleje, og en rolig kat..


  • #32   27. nov 2010 Jeg synes du skal starte ud med at finde ud af hvilken katterace du kunne tænke dig.. og så lade det andet komme sener

  • #33   27. nov 2010 Hanne> Det jeg mener er at jeg kan lide mange katteracer, men at jeg gerne vil odrætte Hellig Birma, men derfor kan jeg jo godt have andre racer end lige Birmaen. Jeg siger ikke at jeg vil opdrætte de andre racer, men siger blot at jeg syntes at der er mange racer jeg godt kan lide. Og mht. Maine Coon-opdræt, så holder jeg stadig fast i at det er dumt at opdrætte katte, der i forvejen er så mange af, og som mange opdrættere har svært ved at komme af med. Men som sagt tidligere, så har jeg ikke planer om at starte opdræt nu eller det næste års tid, og måske bliver det slet ikke til noget. Jeg var bare nysgerrig

  • #34   28. nov 2010 Det er nu ikke kun MCO der er svær at komme af med. Jeg kender flere der opdrætter andre racer der har oplevet det samme. Sikkert pga finanskrisen, er vi blevet enige om.
    Jeg har selv en MCO og synes det er en skøn race, men det så jeg ser som et problem for lige den race er at der gik mode i racen og det ansporede desværre nogle til at avle ganske ukristisk med arvelige sygdomme som resultat. Alt for mange har solgt fertile katte til nogen der bare skulle ride med på modebølgen og som så producerer killinger i hobetal, som de så sælger for det halve, helt uden garantier for at katten/killingen er rask. Det er jo bare at kigge salgsannoncerne her på KG.
    Heldigvis er der nogen der kæmper en brav kamp for racen, så den forhåbenligt osse eksisterer om 25 år.

    For ca 12-15 år siden villle jeg osse have opdrættet MCO, men så skete der noget, der gjorde at jeg måtte lægge det på hylden et stykke tid. Da jeg så igen begyndte at undersøge racen var der desværre sket et skred i racens sundhed og det havde jeg ikke lyst til at være med til. Så jeg begyndte at kigge efter racer der ikke var så almindelige men sunde og raske. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Selv om jeg bruger meget lang tid, sidst 14 mdr på at finde en parring til Ciddi, så skulle jeg ikke til at tænke på at hannen nu osse var fri for diverse arvelige sygdomme, de findes nemlig ikke (endnu) hos Vanen. Desværre er der nogle fjolser der vil lege guder ude i europa der laver helt hvide vaner, med stor risiko for at lave døve katte. Dette tages der stor afstand til i Danmark og heldigvis osse i den største del af opdrættere på verdensplan.
    Jeg har aldrig et øjeblik fortrudt mit valg af Tyrkisk Van. Den er en god blanding af 3 af de racer du kan lide. Den er en lalleglad klovn med silkeblød pels, der ikke kræver pleje. En vilje som bare pokker, lynende intelligent og så bærer den nag, den har en hukommelse som en elefant. Jeg plejer at kalde den katteverdens svar på en Rottweiler.

    Man kan selvfølgelig godt opdrætte flere racer, men jeg vil bestemt anbefale dig at koncentrere dig om 1 den første lange tid.I øjeblikket overvejer jeg om jeg osse skal tage Vanens fætter ind, den Tyrkiske Angora. Der er nemlig kun 2 opdrættere af den race i Danmark, hvoraf den ene desværre overveje at stoppe. Jeg finder begge racer meget spændende og heldigvis er der andre der begynder at finde ud af at de eksisterer. Især dem der har mistet en kat med genetiske sygdomme i en tidlig alder.


Kommentér på:
Skal man være reg. opdrætter?

Annonce