Kategori


Fødselsår


Pris


Område


Norske skovkatte - køb eller sælg her

På markedet er der masser af norske skovkatte til salg. Du kan både finde killinger og fuldvoksne katte lige her.

Fakta:

Den norske skovkat kommer oprindeligt fra Norge og stammer antageligt helt tilbage fra vikingetiden. Racen har en karakteristisk lang og busket hale, som bl.a. bidrager til at varme katten under kolde forhold. Det samme kan den tykke pels, som findes i mange forskellige farver. Racens kraftige og fyldige udseende har bidraget til, at man før i tiden troede, at katten var en form for blanding mellem los og kat.
I 1970’erne var racen truet og ved at forsvinde fra den norske natur. Derfor grundlagde norske katteopdrættere foreningen Norsk Skogkattring i 1975. Her lagde opdrætterne et stort arbejde i at sikre kvalificerede avlsdyr og undgå indavl.

Udseende
Som sagt har racen et meget fyldigt udseende pga. pelsen. Den er kendt som en stor og muskuløs kat med en lang og smidig krop.
Når det kommer til racen norsk skovkat, er der markant større forskel på hanner og hunner end man normalt oplever hos katteracer.
De fuldvoksne hankatte har en vægt på 5,5 - 7 kilo, derimod er hunkattene mere elegante og vejer kun 3,5 - 4,5 kilo. Er den steriliseret kan man forvente at den bliver en smule større og lidt fyldigere end andre fertile racefæller. Størrelsesmæssigt er det kun racen Maine Coon, som er større end den norske skovkat.

Personlighed
Den norske skovkat er en modig og frygtløs type. Derfor har den en meget stærk karakter, da den hverken bliver nervøs eller rastløs. De er gode til at tage ændringer i hverdagen med ro og de vænner sig let til nye situationer. Derudover trives de også godt med andre katteracer, hunde og børn. Dog er det almindeligt, at katten kun knytter sig til en person, men dette vil til gengæld være et stærkt bånd mellem kat og ejer.

Racen er kendt for at kunne “snakke”, og er desuden meget aktiv og har et legesygt sind. Det er en intelligent kat, man relativt nemt kan lære diverse kommandoer. Derfor er der nogen der påstår, at den norske skovkat minder mere om en hund i sit aktivitetsniveau.

Pleje
Den norske skovkat ligger i kategorien semilanghårskat, hvor pelsen består af underuld og lange stride dækhår, som gør at katten holdes varm og vand preller af på pelsen. Derfor kræver den ikke stor pleje, og den betragtes generelt som en sund race.

Racen er en god kælekat, da den godt kan lide at putte og sjældent bider eller kradser. Dog kræver den en del opmærksomhed, så dette skal man huske, hvis man vælger at anskaffe sig en norsk skovkat. Racen er særligt populær i Sverige og Norge, og efterhånden også i Frankrig.
Læs mere

Indlæser...
Sortering

Vi fandt desværre ikke noget til dig

Nulstil søgning og prøv igen


Annonce