Mænd vil have kvinder i sommerkjoler {{forumTopicSubject}}
Men vi kvinder føler os mest frække i festkjole og stiletter.
Det kommer vist ikke som nogen overraskelse, at mænd elsker kvinder i lette luftige sommerkjoler... Og kvinder føler sig da også meget sexede i sommerkjole, men det allermest sexede for os, er nu alligevel festkjole og stiletter, viser en ny undersøgelse.
Det er Kompas Kommunikation, der på vegne af tøjfirmaet Henry Lloyd, har spurgt 1.307 danske kvinder og mænd, hvad de føler sig mest sexede i, og hvad de synes, det modsatte køn synes er mest sexet i.
Desværre er vi mænd og kvinder ikke altid helt enige - særligt om kvindernes påklædning! Mens 58 procent af os kvinder føler os hamrende sexede, når vi duller os op til fest og trækker i festkjole og stilletter, får vores festskrud kun 30 procent af mændene op at ringe. De vil hellere se os i en let sommerkjole eller lækkert lingeri.
Det synes mænd er mest sexet:
1. Let sommerkjole 55 pct.
2. Undertøj/ lingeri 39 pct.
3. Festkjole med høje hæle 30 pct.
Det føler vi kvinder os mest sexede i:
1. Festkjole med høje hæl 58 pct.
2. Let sommerkjole 57 pct.
3. Stramme jeans 31 pct.
Til gengæld er både mænd og kvinder enige om, at det frækkeste outfit til en mand er en smoking eller et jakkesæt. På andenpladsen over mænds mest sexede tøj finder vi en skjorte (med noget på underdelen, må man formode!).
Begge køn giver tredjepladsen til de stramme jeans - her er der dog kun 18 procent af mændene, der synes de er frække, mens hele 35 procent af kvinderne godt kan lide udsigten til en fast mandenumse!
1. Smoking/ jakkesæt 48 pct.
2. Skjorte 40 pct.
3. Stramme jeans 35 pct.
Det føler mændene sig mest sexede i:
1.Smoking/ jakkesæt 50 pct.
2. Skjorte 38 pct.
3. Stramme jeans 18 pct.
Artikel fra Woman
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Mænd vil have kvinder i sommerkjoler
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside