Derfor ser vi Paradise Hotel Derfor ser vi Paradise Hotel

<b>Du kan ikke gøre for, at du ser reality shows. Flere af programmerne er skruet sammen, så de minder om eventyr, der altid har fascineret os. Det viser en dansk analyse af Paradise Hotel.

</b>Enten elsker du at sætte dig godt til rette i lænestolen og kigge med, når unge, solbrune danskere drikker sig fulde, går i seng sammen eller sviner hinanden på den store ejendom i Mexico.

Eller også har du haft oplevelsen af at blive lidt fascineret eller frastødt af at bruge et par minutter på TV3, mens to deltagere i badetøj lægger planer for, hvordan de skal få en tredje deltager smidt ud af det mellemamerikanske paradis og hjem til den danske vinterkulde.

Paradise Hotel er et typisk reality show, som bringer de store følelser frem i deltagerne, og som alle seere har en holdning til, hvad enten vi er fans eller blot har strejfet konceptet på en kanalrundfart foran fjernsynet. Det fylder godt op i spalterne hos gratis- og formiddagsaviserne og i ugebladene. Og i vinterferien fulgte en kvart million danskere med, da endnu en sæson blev sparket i gang. Det er rekord for det fem år gamle tv-show.

<b>Men hvad er det, programmet kan? Hvorfor er det så fascinerende at se på?

</b>En del af forklaringen er, at Paradise Hotel er bygget op af fortællinger, som er lette at genkende fra de eventyr, vi alle sammen er vokset op med.

Der er noget i vores hjerner, i vores kognitive struktur, som gør, at vi fortæller og lytter til gode historier med en bestemt opbygning, og den har Paradise Hotel.

Historien skal være kronologisk, den skal udvikle sig, der skal være konkurrencer og nogen, der overtræder et forbud. Og efter med- og modgang skal hovedpersonen til sidst kunne vinde prinsen eller prinsessen og en hel masse penge.

<b>Analysen viser
</b>Analysen afslører, at et typisk afsnit af Paradise Hotel indeholder 14 af 31 klassiske eventyrelementer, hvilket er ret mange.

Og fordi Paradise Hotel minder så meget om eventyr, kan folk nærmest ikke gøre for, at de ser det. Det er naturligt for os at blive fascineret, fordi programmet rammer noget, som er plantet meget dybt i os.

<b>Kampen om sproget
</b>Paradise Hotel er et lille eventyr i sig selv, men det er også en sproglig kamp om at fortælle den bedste historie, som det var tilfældet i Klods Hans, og om at vinde retten til brugen af ordene, fordi de er med til at afgøre, hvordan konkurrencen udvikler sig for deltagerne. Man kunne sammenligne det med Kejserens nye klæder, hvor de fleste spiller med på historien om, at den nøgne konge har fint, nyt tøj på.

I Mexico kan deltagerne ikke lave andet end at tale sammen. Det gælder om at fortælle de bedste historier, både om sig selv og andre, og det er ligegyldigt, om de passer eller ej. Man kan sige, at den bedste fortæller vinder Paradise Hotel.

<b>Passer til virkeligheden
</b>I Paradise Hotel er der forskellige temaer hver uge, og der kigger rundt i landskabet og bliver inspireret af eventyr og myter. Der er blandt andet brugt Den grimme ælling og et senatormord, fordi netop myter og eventyr vækker noget genkendelighed hos seeren, enten bevidst eller ubevidst.

Når det kreative hold bag Paradise Hotel og andre programmer på TV3 skal lægge rammerne for en udsendelse, bruger de blandt andet deres viden om aktantmodellen; et analyseværktøj lavet af sprogforskeren A.J. Greimas, som er inspireret af Vladimir Propp.

Aktantmodellen giver et overblik over, hvordan rollerne som blandt andre skurk og helt er fordelt.

Kilde Videnskab