Spøgelser hjemsøger fladskærmen II {{forumTopicSubject}}

<b>Ånder udløser handling
</b>Det er kendetegnende, at uhyggelige og uforklarlige oplevelser i hjemmet tvinger beboerne til at reagere på den ene eller den anden måde.

<b>Enkelte overgiver sig</b> ganske enkelt og flytter til et andet hus. Andre beslutter sig for at blive i deres hjem og tage kampen op med det fremmede. Enten råber de ud i rummet - ligesom kvinden på Århus-egnen - eller også opfinder de ritualer, som uddriver spøgelserne.

<b>Spøgelses -historie
</b> et hundrede år gammelt hus i Valby bredte sig fra et tidligere barnekammer en stank af kål. Familien hadede lugten og kunne aldrig selv finde på at lave kål. Stanken blandede sig med lugten af gammeldags klassikere som hakkebøf, stribet flæsk, frikadeller og sovse på tidspunkter, hvor naboen nægtede at have lavet mad.

<b>I barnekammeret så kvinden i huset tit en ældre mand - et spøgelse,</b> en ånd eller et genfærd - i en gyngestol. Manden forsvandt først, da familien renoverede huset, og kvinden satte et skab op, hvor gyngestolen plejede at stå, mens hun tænkte intenst på, at hun erobrede sit territorium tilbage. Kvinden mener selv, at hun på den måde uddrev spøgelserne og gjorde huset til hjem igen.

Vi har en idé om hjemmet som en art celle, der er omgivet af filtre, der kan være materielle som hækken og vinduet og døren og væggen og kablet til computer og tv, eller immaterielle som dem, der angår sociale relationer til andre mennesker, og hvem der må komme ind og ud.<b> Det er ubehageligt, at der kommer noget uforståeligt, ekstramaterielt og på sin vis også anti-socialt igennem</b> dette net af filtre, og det får os til at handle.

Det her er noget, alle synes er unormalt. Nogle af de hjemsøgte er<b> akademikere med høje grader</b>, som kan skrive mange punktummer i deres titler, og alligevel ser de ting, som de har lært ikke at tro på. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de regner med, at de er alene om deres erfaringer. Det er ganske normale mennesker fra alle samfundslag, som bliver påvirkede af at støde ind i først et spøgelse og siden et tabu.

<b>Oplevelser overrasker
</b>Det er umiddelbart oplagt at antage, at særlige eller traumatiske omstændigheder som f.eks. dødsfald, skilsmisse eller børn, der flytter hjemmefra, kan få folk til at opleve noget, som ikke er nødvendigvis er der.

Langt de fleste mennesker bliver overraskede over oplevelsen, netop fordi de ikke har kunnet sætte det ind i en større ramme eller få det til at passe med tidspunktet i deres liv. Nogle gange oplever folk endda, at tidspunktet nærmest bliver defineret for dem.

<b>Eksorcisme ved hjælp af bilen
</b>Kvinden er gift og mor til to, og det viser det sig, at også hendes ellers skeptiske datter flere gange har følt sig overvåget og er blevet bange af at opholde sig i tilbygningen.<b> Da pigens mobiltelefon begynder at sige mærkelige lyde,</b> bliver det for meget, og mor og datter går på nettet for at finde<b> en spøgelsesuddriver.

</b>Snakken om en spøgelsesuddriver får nu manden i huset op af stolen. Det viser sig nemlig, at han flere gange - og uden nogen andre i huset har været klar over det - har set en<b> gennemsigtig skikkelse iført hvid skjorte og sorte bukser</b>. Nu han hører om datterens frygt, slipper hans tålmodighed op.

Da manden næste gang ser den gennemsigtige skikkelse, går han direkte hen til den og spørger, om den er den afdøde tidligere ejer af huset. Uden at vente på svar, beder han skikkelsen om at følge med ud i bilen. Han åbner bildøren, beder skikkelsen stige ind og kører den halvanden kilometer væk til det hus, hvor den afdøde mands kone nu bor.

»Stig ud, her bor din kone,« kommanderer han.

Siden den dag har datteren ikke følt sig overvåget, og manden har ikke set skikkelsen.

Det har til gengæld enken i huset halvanden kilometer væk. Hun oplevede efter sigende spøgelset af sin afdøde mand netop den dag, da det blev afleveret i bil.

<b>Andre lande
</b>I Afrika, Asien, Sydamerika og andre regioner for klassisk etnografisk feltarbejde er det helt normalt for lokalbefolkningen at tale om fænomener, som ligger ud over vores forståelse. Det er jo det stik modsatte af herhjemme, hvor vi gør et stort nummer ud af at holde det uforklarlige ude af vores liv.

Vi vil så gerne kategorisere verden, fordi den er langt mere kaotisk, end vi gerne ville have. Vi lægger ting i positivistiske kasser for at finde mening, også selvom kasserne ikke altid passer. Noget af det, der falder udenfor, kalder vi spøgelse.

Kilde Videnskab

<b> Har du / i oplevet noget uforklarligt, et spøgelse? Tror du på at der er mere mellem himmel og jord? Eller er du afvisende overfor den teori?