{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.080 visninger | Oprettet:

Spøgelser hjemsøger fladskærmen I {{forumTopicSubject}}

<b>Glem alt om gamle, støvede slotte med aflåste værelser. I dag oplever folk fra alle sociale lag spøgelser i deres huse og lejligheder. Sådan lyder beskrivelserne i ny dansk forskning, som undersøger, hvad oplevelserne gør ved vores forhold til hus og hjem.

</b>Engang boede de gennemsigtige mænd altid på slotte eller herregårde. De bevægede sig rundt i skumle kældre eller i aflukkede rum i den fjerne ende af hovedbygningen og raslede med kæder eller sendte kølig ånde ned ad nakken på skrækslagne gæster og beboere.

Efter sigende<b> hjemsøger spøgelserne stadig den dag i dag</b> store bygninger med en lang historie. Koldinghus, Moesgård Museum og store frisergårde i det jyske. Dragsholm, Selsø og Rosenborg Slot på Sjælland.

Men ikke kun. Ny dansk forskning viser, at oplevelser af spøgelser i vores moderne verden sætter ind i mange andre slags rum end gamle herregårde eller i kælderen og på loftet.<b> Danskere ser eller hører spøgelser</b> både i havestuen i det nybyggede hus tæt på København, i soveværelset i den gamle lejlighed i Århus og såmænd også på en køretur i bilen.

Nu om stunder kan det uvirkelige blive virkeligt på banale regnvejrsdage og på helt almindelige mandag morgener. Det gør det helt anderledes, end<b> de typiske spøgelseshistorier man hørte om lejrbålet som lille.</b> Det er ikke længere kun et victoriansk 1800-talsfænomen på et slot en mørk nat.

<b>Tubaspil og cigarrøg
</b>Skal man tro folks egne beretninger, kan nutidens spøgelser finde på at<b> hjemsøge enhver dansk familie - rig eller fattig, hos mand eller kvinde, ung eller ældre.</b> De laver gammel, dansk mad i barneværelset, spiller tuba, ryger cigarer eller kaster marmorkugler ud over gulvet på den renoverede førstesal.

Og så elsker spøgelserne tilsyneladende at pille ved vores elektriske luksusvarer.<b> Deres vantro ofre fortæller om underlige lyde på mobilen, om at fjernsynet skifter kanal af sig selv</b>, eller om at cd-afspilleren spiller den samme sang igen, selvom ejeren lige har slukket for hele anlægget.

Alle de ondskabsfulde og intimiderende drillerier tvinger selv veluddannede akademikere ud i tilsyneladende tåbelige handlinger for at uddrive de gespenster, de ellers ikke tror på.

<b>'Hjemsøgelse' er ordet,</b> personerne selv bruger i mangel af bedre til at beskrive følelsen af at blive invaderet af en magt, som forstyrrer husfreden.

<b>Spøgelse i Århus -egnen
</b>Et eksempel på en hjemsøgelse stammer fra Århus-egnen, hvor en kvinde ser farvet mosekonebryg i husets tilbygning fra 2000. Det er en slags tåge, som bølger rundt i stuen tæt ved gulvet, indtil den pludseligt forsvinder, som om en vind blæser den væk. I huset fra 1964 har kvinden og hendes veninde hørt trin på trappen og lyden af en dør, der blev ved med at køre på hængslet. Lydene stopper først, da kvinden råber:<b> "Nu holder du fandeme op! Jeg skal sove!"

</b>Der foregår noget, de ikke kan forstå eller kontrollere. Det er ikke en person, et objekt eller noget andet genkendeligt, men det lader til at have en betydning, man ikke kan begribe, og det er meget genererende.<b>Alle synes, det er en grænseoverskridende og krænkende oplevelse.</b> Et hjemsøgt hjem bliver et hjem i undtagelsestilstand.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Spøgelser hjemsøger fladskærmen I
Kommentér på:
Spøgelser hjemsøger fladskærmen I

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce