Hjælp - Pige på 13 vil ikke sove alene {{forumTopicSubject}}
Jeg mener selv, at vi står overfor et meget bizart problem.
Min "pap"datter på 13 år, vil ikke under nogen omstændigheder sove alene på sit eget værelse.
Der er aldrig sket hende noget ondt, så hun skulle have grund til at være bange. MEGET af det skyldes trods og stædighed. Hjemme hos moderen og stedfaderen sover hun på madras i soveværelset, og moderen ønsker det åbenbart ikke anderledes.
Vi har ialt 3 børn i alderen 10-13 år - og vi kan altså ikke have dem alle liggende i soveværelset, og vi vil under ingen omstændigheder gøre forskel - så hun skal UD NU!!
Så sent som i aftes ringede hun og sagde, at hun ikke vil komme til os i weekenden, fordi hun skal sove alene på sit værelse. DET er er kæmpe problem.
Hjælp - hvad gør vi - og er der nogen som har prøvet noget lignende? - og er der evt nogle teenagere her som opfører sig på samme måde (- og tør indrømme det!), og som kan forklare hvorfor???
Hendes far og mor har været skilt i 6 år nu - så hun må jo ha vænnet sig til at være skilsmissebarn.
Håber at nogen har nogle gode ideer/forslag
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Tror du/I at det bedste ville være st sige: bliv væk, og kom tilbage, når du er stor nok til at sove alene?
Det skal lige siges, at hendes fare er en meget blød mand, som er MEGET bange for at miste kontakten til hende.
sep 2007
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 3 Emner: 7 Svar: 81
Men mht. din bonus-datter, så skal hun da bare UD NU! Og uanset om hun vil det eller ej, så er det JER der er de voksne, og I bestemmer, at hun SKAL komme, det står slet ikke til debat. Og så SKAL hun sove på værelset. Visse ting skal børn bare ikke have lov til at vælge til eller fra. Hvis I snakker med hende om det, synes hun så ikke selv det er pinligt at sove hos "mor og far"?? I må fortælle hende, at det nu engang er noget de voksne bestemmer, og at soveværelset er JERES værelse, og det eneste sted I har for jer selv. Hun kan lukke døren til sit værelse og sådan et fri sted vil I også godt have.
Alfa og omega er, at I kan samarbejde med pigens mor, det vil bakke Jer op mht. at pigen skal komme i weekenderne uanset om hun vil det eller ej, og at I har veto ret mht. hvor hun sover.
Det vil klart være den bedste løsning. Ellers er der kun den løsning tilbage, at hun så må blive væk, hvis hun ikke kan følge jeres regler... men det gavner ingen i længden.
Pøj pøj med det
Maja
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
Er da enig i, at det ikke holder med at hun skal sove på en madras i hverken jeres eller hendes mor's soveværelse...
Men der må da være en grund bag...?
Det kan I da ikke bare fornægte...
Da jeg var den alder gjorde jeg også underlige ting... ikke lige det her, men jeg husker at jeg higede efter mine forældres opmærksomhed og forståelse...
Men mine forældre snakkede aldrig med mig... de satte bare spørgsmålstegn og blev sure over, jeg ikke bare kunne være som alle andre...
Det har da gjort at jeg idag har enorm svært ved at snakke med dem, har meget lavt selvværd og bliver flov over de mindste ting...
mar 2007
Følger: 33 Følgere: 31 Emner: 30 Svar: 393
Det krymper sig i mig, ved tanken om den stakkels pige.
Hvis hun er utryg ved at sove alene, så lad hende da sove hos jer.
Hun er teenager, hormonerne raser i kroppen, og oveni får hun at føle at der er noget galt med hende fordi hun er utryg.
det er sgu synd.
Min store datter fik en periode fra hun var 12½ til hun var næsten 14, hvor hun hver nat trissede ind til os.
Hun var bange og ulykkelig, så jeg kunne da aldrig have drømt om at smide hende ud.
I skal vise hende at i accepterer hende som den hun er, så vil det gå over af sig selv.
Men hvis hun oveni at være utryg skal føle sig "forkert", så bliver det da blot værre.
Børn skal respekteres, som de er.
bare fordi de andre børn ikke har samme trygheds behov, gør det da ikke hende forkert.
Hvis du siger bliv væk og kom tilbage når du er stor nok til at sove alene, fortæller du hende jo at du ikke kan lide hende som hun er, men at hun må blive som i vil have hende.
Det gør man bare ikke.
Ligenu kommer min den yngste jævnligt ind og ligger i ske, fordi hun er utryg, og det skal hun have lov til.
Det er altså for let at sige stædighed og trods, for det tror jeg simpelthen ikke på, når det drejer sig om en på 13.
Hun er sikkert selv flov ved det, så i skal respektere hende og støtte hende.
Hvis i afviser hende, vil i jo ødelægge hendes selvtillid og selvopfattelse.
I er dem hun burde kunne stole på, altid vil trøste og støtte, og acceptere hende som hun er, og hvis hun oplever at det kan hun alligevel ikke, vil hun da slet ikke blive mere tryg.
Og hvad er det lige der går fra jer, hvis hun skal sove hos jer når hun er der?
Hilsen Dorte og de 15 nussemisser.
apr 2006
Følger: 38 Følgere: 36 Emner: 132 Svar: 1.549
Der er ikke noget værre end at føle sig forkert i sine forældres øjne...
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
Når man er skilsmissebarn og 13 år, synes jeg også, det må være pigens eget valg om hun vil komme i weekenden. Mine egne børn er selv skilsmissebørn. Den dag i dag har min datter på 23 år det sådan, at det bedste hun ved, når hun kommer hos sin far - ja, det er at komme ud og køre tur med ham, så hun har ham for sig selv, så de rigtig kan hyggesnakke. Når de er hjemme, skal hun dele ham med sin fars nye kones 3 børn.
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Til Maja S: Vi er helt enige. Et kæmpe problem er også at vi IKKE kan samarbejde med hendes mor. Hun har samme opfattelse som Dorthe H - OG ikke desto mindre siger hun, at pigen ikke skal ud til os, hvis ikke hun har lyst - så der er ingen opbakning på den front. Jeg mener jo så her, at pigen lærer, at det er helt ok at bryde aftaler!
Julie: Vi har talt rigtig meget med hende om hvad problemet er, og svaret er "det ved jeg ikke".... jamen er du bange spørger vi så! "nej" er svaret.
Hun har gået til børnepsykolog siden oktober nu - og der sker bare ikke en disse. Psykologen kan ikke få noget ud af hende, og kan ikke finde nogen problemer - men arbejder selvfølgelig videre med hende.
Vi har spurgt mange gange om hvordan vi skal gøre, for at hun kan sove alene.
Hun har også været ved hypnotisør - som sagde, at der ikke var antydning af angst, men at der kom forvirrende signaler fra moderens side - og at hun derfor ikke kunne hjælpe hende.
Hun får al den opmærksomhed et barn overhovedet kan drømme om, når hun er hos os. Hun er der nemlig ikke i samme weekender som mine børn - så hun har vores fulde opmærksomhed. (Mine børn vil hun iøvrigt heller ikke vil sove sammen med, selvom vi har foreslået diverse hygge aftener mm.)
Børn er IKKE født utrygge - det er noget forældrene pålægger dem - og jeg mener, at vi understøtter hende i at det er farligt at sove alene ved at lave hende sove hos os.
Dette har stået på i mere end 1 år nu - og hun har IKKE sovet inde hos os i mere end et år (men alligevel er problemet voksende) - så alle weekenderne har være frygtelige og fulde af skænderier og snakken frem og tilbage.
May-britt: ja - da jeg var i den alder ville jeg gerne så langt væk fra soveværelset som muligt - så jeg fatter det bare heller ikke.
Dorthe H: Man giver også barnet tryghed ved at være konsekvent og ikke lade barnet bestemme. Hvis barnet kan mærke den mindste udvej/usikkerhedj - så udnytter barnet det.
Hvis vi lader hende sove hos os - ja så har vi pludselig 3 børn i soveværelset fordi de andre synes, at det er snyd. Det har vi hverken plads eller lyst til.
Karina: det du skriver der er nøjagtigt det vi siger til hende HVER gang, fordi vi godt er klar over at det er vigtigt at hun føler sig hørt.
jan 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Katte: 2 Emner: 7 Svar: 114
Jeg sov ikke derinde konstant, men næsten hver nat vågnede jeg og trissede så ind i soveværelset med min dyne+pude, hvor min mor så trak en madras ud fra under sengen, som jeg kunne smide mig på.
Jeg kan seriøst ikke huske hvorfor jeg absolut skulle derind og sove, og pludselig fra den ene dag til den anden, stoppede jeg med det. Det samme gjorde min kusine. Og det var heller ikke noget vi ellers havde gjort fra vi var små.
Tror der er mange børn der har en periode hvor de savner at sove sammen med nogen, uden det behøver være fordi de er bange for noget.
Jeg synes i skal aftale med hende, at hun skal gå i seng inde på sit eget værelse og hvis hun i løbe af natten føler sig alene, kan hun komme ind og sove på en madras. Så er jeg fuldt ud overbevist om, at i løbet af relativt kort tid så gider hun ikke vade ind til jer midt om natten.
Nu kender jeg hende jo ikke, men hun kan også være lidt sent på den med puberteten, så om ikke andet så stopper det stensikkert når hormonerne for alvor begynder at vælte rundt i hende
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
MEN det hele kulminerede så i november måned da hun en aften fik hendes mor til at komme og hente hende - mod hendes fars vilje.... og siden har problemet bare vokset sig endnu større.....
maj 2005
Følger: 19 Følgere: 19 Katte: 4 Emner: 14 Svar: 194
Mine 4 børn har jeg også i mit soveværelse, de er 1, 4, 7 og 8 år.
Det startede da de var syge og fik lov til at sove der.
Da de så var raske ville de ikke op på deres værelse igen, men jeg var hård og stod fast, de græd og lå vågne meget længe og kom ned flere gange om natten.
De kom også ned flere gange om natten inden!
Derfor har jeg valgt at de gerne må sove hos mig, for de sover hele natten og i løbet af 2 min når de sover hos mig.
Jeg ved det kun er en periode og jeg tror at de faktisk er utrygge...
De 3 største sover altid på samme madres uanset hvor de sover og det har de altid gjort.
Mennesker er flokdyr og de "kloge" siger at det er imod et menneskes nutur at sove alene.
Vi voksne sover jo heller ikke alene (medmindre vi bor alene), men børnene skal, det er vel heller ikke fari et eller andet sted...
Hun er måske lidt stor at have liggende, men når hun må hos sin mor er det jo også lidt svært...
Jeg ville personligt aldrig afvise mine børn... men gradvist vende dem til at være alene og det har jeg også tænkt mig med mine egne børn, men selvfølgelig i deres tempo, da alt andet ville være synd!
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
Jeg synes, det er meget vigtigt at pigen ikke føler sig forkert. Det er lidt svært at give helt kvalificerede råd, for jeg kender jer jo ikke. Og efter det du skriver her til sidst, så ser det jo også ud til at I prøver og prøver med det ene og det andet. Hvor må det være frustrerende for både den lille pige, som er ved at blive voksen og for jer som forældre. Og det gør jo situationen slem, når de to hjem ikke kan arbejde sammen til hendes bedste.
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
De sidste 3 weekender har hendes far sovet inde på værelset ved hende (efter aftale med psykologen) - men det holder jo heller ikke i længden.
Når vi er på ferie kan hun iøvrigt heller ikke sove sammen med en flok andre børn - heller ikke selvom de er 10 år ældre end hende - hun VIL KUN sove ved mor eller far.
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
sep 2007
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 3 Emner: 7 Svar: 81
Tror simpelthen pigen er forvirret, for mor vil måske helst have at hun sover i soveværelst, og så er det det pigen følger, for ikke at såre sin mor.
Jeg taler af erfarring, da min bonus-datter har oplevet at mor og "far" fysisk har slået ud efter hinanden, og at hun skulle tage stilling til om de skulle gå fra hinanden (hun er knapt 8). Og alligevel er hun såå tro mod sin mor, at hun i vinterferien græd i 3 dage fordi hun savnede sin mor, fordi hun var bange for hvad der skete med hende, at vi faktisk blev nødt til at sende hende hjem, så de derhjemme kunne løse problemet. Selvom det var der balladen var, var det det hun søgte, fordi mor var ked af det. Stakkels barn!
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Jeg har talt men MANGE psykologer - og de siger alle sammen det samme - hun skal UD af soveværelset.
Vi har prøvet med at hun må se tv indtil hun faldt i søvn (indtil hun sagde til sin mor, at hun havde set noget farligt, og derfor ikke kunne falde i søvn).
Vi har prøvet med at lade hendes radio køre
Vi har tændt lys både her og der.
Hun har dyrene omkring sig - hunden ligger lige over for hendes dør......
vi har talt pænt
Vi har skældt ud
Vi har helt undgået emnet
Vi har prøvet ALT
maj 2005
Følger: 19 Følgere: 19 Katte: 4 Emner: 14 Svar: 194
Så må i jo bare se hvad tiden bringer og om hun så ikke glider langsomt fra jer...
feb 2007
Følger: 20 Følgere: 33 Katte: 3 Emner: 154 Svar: 2.847
Jeg vil bare lige tilføje at det vænner man sig aldrig til. Uanset hvad, vil man altid have en torn i hjertet over, at ens forældre ikke kunne få det til at fungere. Man føler sig rodløs, man har mistet sit hjem, sin sikre base. Alt er bare kaos. Jeg kan sandelig godt forstå den pige føler sig utryg.
Jeg er snart 24, mine forældre blev skilt da jeg var 12. Og det piner mig stadig. Hvis du vidste hvor meget jeg misunder de mennesker på min egen alder, hvis forældre stadig er sammen.. Som kan komme hjem til deres barndomshjem i weekenden og slappe af og vide hvor de hører til og hvor de kommer fra.. Som kan få støtte fra deres forældre.. Som ikke har skulle høre på den ene forælders had til den anden, men bare har oplevet trygheden og glæden ved at have en hel familie..
Det ville jeg bare gøre alt for at have.
Så jeg synes ikke det er fair at sige, at det har man vel vænnet sig til.
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Da jeg selv ringede til hypnotisøren sagde hun, at hun ikke fandt spor af angst og at det skyldes forvirrende signaler fra moderen.
Hvis jeg skal prøve at forklare det lidt med de forvirrende signaler - så er det at moderen aldrig er konsekvent. Pigen får ALTID og uden undtagelse sin vilje. Pigen ved godt, at bare hun laver ballade længe nok - så får hun sin vilje.
Moderen siger godt nok med sin mund, at hun skal sove på sit eget værelse - men hendes handlinger siger noget HELT andet.
Pigen falder i søvn i stuen på en madras derhjemme - og når mor og papfar går i seng trækker de madrassen med ind i soveværelset. (hvor jeg nok bare ville lade hende ligge!) (men jeg er jo også den onde stedmor!!!!!!!!!)
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
Jeg tvivler ikke på at du Lone og Charlottes far hellere end gerne ville benytte jer af et evt. tilbud i den retning, MEN det er nødvendigt, at hende mor og moderens mand også har den indstilling, ellers er det ligevidt.
Indtil I lige kan trække vejret igen, tror du så ikke løsningen er, at hun falder i søvn på en madras i stuen hos jer og bliver der natten over, eller at hendes far sover på værelset hos hende.
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Jeg er udmærket godt klar over, at man helst vil se far og mor sammen -vær ikke i tvivl om det. Jeg ville nødig selv være skilsmissebørn.
Hverken pigen her eller mine børn har hørt på om hvorvidt mor og far hader hinanden.
HVIS (det er nemlig yderst sjældent) jeg diskuterer med min ex er det ALTID når børnene ikke er til stede og har mulighed for at lytte.
jeg bekymrer mig meget for børnenes ve og vel - men jeg vil under ingen omstændigheder lade dem løbe om hjørner med mig, eller bestemme over mig - skilsmissebørn eller ej!!.
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Vi har flere gange forsøgt at få stablet et møde på benene hvor vi far-mor og papforældre kan mødes og få talt ud - men det nægter moderen pure. Jeg tror, at moderen nyder at have datteren lidt for sig selv og at være den vigtigste person i hendes liv.
Jeg synes egentligt, at det er fint nok, at vi sidder oppe til hun falder i søvn. men HVIS hun falder i søvn i stuen - ja så lader jeg hende altså ligge.
Der er iøvrigt slet ikke plads til en madras i vores soveværelse - det er altså kun små 10m2
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
dec 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 93 Svar: 1.676
mar 2007
Følger: 33 Følgere: 31 Emner: 30 Svar: 393
Du nævner selv at i ikke kan samarbejde med pigens mor, og tro mig, uanset hvor meget man forsøger ikke at vise hende det, vil hun hurtigt opfatte det.
At moderen ikke vil samarbejde, er jo meget uheldigt. Men hvis ikke hendes far har fælles forældremyndighed, synes jeg han skal søge det.
Så har han nemlig også ret til at få oplysninger fra bl.a. hypnotisøren.
Selvfølgelig skal man være konsekvent overfor sine børn. Men man skal ikke være det på bekostning af deres "sjælefred".
I og med at pigen er 13 år, tror jeg ikke det er en magtdemonstration, at hun ikke vil sove selv. Det er simpelthen hendes måde at bede om hjælp.
Hun har det svært, og hvis moderen ikke stiller grænser, bliver hun jo forvirret og ulykkelig.
Det vil gå ud over jer, men i må stadig huske at hun har så meget brug for respekt og accept. Den søger hun helt klart hos jer, og hvis i vil hende det bedste, gør i alt hvad der står i jeres magt for at hjælpe.
(det lyder det jo også som om i vil)
Ligenu tror jeg du har stirret dig blind på at hun vil "løbe om hjørner" med dig, og det er synd, for jeg er ret sikker på det ikke er tilfældet.
Du skriver selv at hendes far er blød, og derfor tror jeg hun har brug for en stærk figur i sit liv.
Det ville jo være fint hvis du kunne påtage dig den rolle.
Det er svært, hårdt og til tider belastende, for det er ikke nemt at vide hvad og hvormaget man kan "tillade" sig med andres børn.
Jeg synes T.J.´s løsning burde afprøves.
Lad hende falde i søvn på en madras i stuen, og gør hende klart at hvis hun vågner og er ked/utryg eller noget, kan hun komme ind til jer.
Eventuelt kunne i aftale at du sover hos hende, så hun får en oplevelse af at du respekterer hendes "særheder".
Jeg kan genkende sagen fra begge sider, da jeg har været papmor til børn, som jeg bare ville gøre alt godt for, men deres mor ville ikke samarbejde, og jeg er mor til et barn, hvor fars nye kæreste er en rigtig heks.
Det er en svær situation i står i, specielt fordi pigens alder er så svær at have med at gøre.
Men uanset hvad, lad være med at afvise pigen på nogen måde, for hun er den mest sårbare her.
Hilsen Dorte og de 15 nussemisser.
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Jeg ved, at hun godt ved, at hendes far og mor er uenige om den her sag.
Jeg ved også, at hun sagtens kan sove alene - for det har hun bevist nogle gange - men så er det at hendes mor får det hele ødelagt ved bl.a at hente hende ved det mindste vink, samt prøve at overtale hendes far til at gøre dit og dat - imens datteren hører på det!
Må jeg så lige spørge: Vil et barn der er angst - opsøge skræmmende ting? såsom at besøge steder hvor der går rygter om, at der er spøgelser??? jeg ville ihverttilfælde ikke - men det gør hun!!! på trods af at hun har fået at vide at hun ikke må..... da stedfaderen så hentede hende, da det blev opdaget, spyttede hun ham bare i hovedet.
Den episode har hun på ingen måde fået reprimande for.
mar 2007
Følger: 33 Følgere: 31 Emner: 30 Svar: 393
I hvertfald for barnet, som for mig er og skla være hovedpersonen i dette.
På mig virker det som om du har taget din beslutning.
Så er det jo lidt omsonst at spørge om råd.
Jeg er oprigtigt ked af det på pigens vegne, for jeg synes det er synd for hende at være havnet i den klemme hun er i.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du synes pigen skal gøre for at du kunne respektere hende?
Det trøster mig at vide at hun dog har en psykolog, så måske er der håb for hjælp til hende.
Mange voksne giver nærmest udtryk for at børn er født for at genere dem. Altså alt hvad de gør, gør de for at ville have deres vilje.
Jeg tror simpelthen ikke at det er sådan.
Jeg tror at du et eller andet sted måske har det svært med at hun er en del af din mands fortid, og ikke har det godt med at have hende så tæt på.
(jeg ved godt du ikke mener det, men prøv at tænke efter inden i dig selv)
Jeg tvivler ikke på at du tror du vil pigens bedste. Men dine udtalelser siger det modsatte.
Hvad er det der ville være så forfærdeligt, ved at lade pigen sove hos jer?
Hun er der jo kun i weekender, så det er jo ikke noget der står på hver dag.
Hvorfor ikke bare lade hende være som hun er, uden at lægge motiver bag ved, som om hun kun gør det for at få sin vilje, eller bestemme?
Børn er altså ikke de små "beregnende sataner", som folk ofte vil gøre dem til.
De er på rigtigt mange måder styret af deres instinkter, faktisk ligesom vores katte.
Hendes instinkt, gør at hun lige pt ikke kan sove selv, så lad hende dog sove som hun bedst kan.
Specielt teenagere, er meget "instinkt-styret", da deres hjerne er i en så voldsom udvikling, at de simpelthen ikke kan følge med.
Jeg ved hvordan det føles ikke at være "helt rigtigt", og det er ikke ret sjovt.
Lad dog pigen have bare et sted, hvor hun oplever at blive respekteret for lige netop den hunj nu er, på godt og ondt.
Du må simpelthen indse at du er voksen, og dine følelser skal komme i anden række ind til hun er klar til at være ligeværdig.
Hilsen Dorte og de 15 nussemisser.
Der håber at du ikke tager mig det ilde op, men indser at barnet er meget vigtigt og dyrebart, og så man som den voksne altså bare "rette ind til højre".
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Jeg har bare den holdning, at jeg gerne vil have mit soveværelse i fred - og når mine egne børn ikke har fået lov at sove derinde i mange år - ja så kan jeg heller ikke give andres børn lov. Ret skal være ret. der skal ikke være forskel der.
Jeg kanog vil ikke sove i samme seng som en pige der er ved at udvikle sig - få bryster osv.... og det skal og vil min mand heller ikke. det er helt forkert set ud fra mit synspunkt. jeg vil ikke ligge næsten 3 voksne i en seng... eller i soveværrelset for den sags skyld (der er som sagt ingen plads på gulvet)
Ofte når min søn - (på 10 år) hører at der har været problemer med hende vil han heller ikke sove alene - det varer ca 3 dage at få ham på rette køl igen. Børnene er NØDT TIL at have ens retningslinier.
Jeg kan umådelig godt lide min papdatter, og vi hygger os på alle mulige områder. Jeg har under INGEN omstændigheder svært ved, at hun er fra min mands fortid.... så absolut ikke.... hun måtte hellere end gerne bo hos os fast, for vores børn kunne ha rigtig stor glæde af hinanden da hun og min datter er akkurat lige gamle og faktisk nyder hinandens selskab..
Jeg vil kun børnene det bedste - og jeg respekterer hende meget, men jeg vil saftsusme ha mit værelse for mig selv. Selvom jeg er voksen har jeg også ret til et privatliv. Jeg ofrer mig meget for børnenes skyld - men her er min grænse så absolut nået.
13 årige piger hører ikke hjemme i et forældresoveværelse.
jeg har læst stolpe op og stolpe ned, talt med mange forskellige personer,og brugt oseaner af tid på at forsøge at finde noge som kan hjælpe hende..... det går jo også ud over hendes sociale liv med veninderne, fordi hun ikke vil sove sammen med dem - og hvordan skal det ikke gå når det skal på tur med skolen i en hel uge - uden mor!!!
DET er rigtig synd, hvis ikke hun kan det - og derfor skylder vi hende, at lære hende det.
jeg kan ikke lige selv se, hvor i min indledning til debatten, jeg åbner op for at hun kan sove hos os.....???
Hun har iøvrigt ikke sovet inde i soveværelset hos os i mere end 1 år nu, så det er egentligt ikke et spørgsmål om at få hende ud - så det har jeg nok formuleret forkert..... spørgsmålet er hvordan vi på en blid - eller måske alternativ måde, får hende til at lade være med sådan at kæmpe imod.
- for vi har kæmpet med hende i hver eneste weekend. I perioder går det ok.... men i andre falder det helt sammen.
Som jeg vist før har nævnt bliver børn jo også trygge, når de kan se at forældrene står fast uden vaklen. Børn kan godt lide faste rammer.... og jeg kunne da aldrig drømme om at lade hende sove alene hvis det var farligt..... vi er da nødt til at signalere til hende, at der ikke sker noget ved at sove alene.... man dør ikke af det...
Hun er bange for at falde i søvn ... men så vidt jeg ved, er hun da alligevel faldet i søvn hver nat i alle sine 13 år - uden at der er sket det mindste ved det.
hun kan sagtens se det, hvis vi taler om det om morgenen - men når hun så bliver træt om aftenen, går det galt.
nov 2007
Følger: 20 Følgere: 18 Katte: 3 Emner: 97 Svar: 1.339
Jeg ved også at der har været problemer i forbindelse med at der kom en ny fyr som absolut ikke kunne acceptere at ungerne også skulle være i soveværelset.....han holdt så heller ikke så længe.....
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Hun har en god humor og er ellers god til at formulere sig både mundtligt og skriftligt.
Hvis du møder hende, ville du ikke tro at hun pludselig vender på en tallerken..
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
feb 2008
Følger: 30 Følgere: 29 Katte: 9 Emner: 24 Svar: 1.448
Hjælp - Pige på 13 vil ikke sove alene