Kan kvinder og mænd være venner? {{forumTopicSubject}}
Jeg er i gang med at skrive en artikel, og da jeg mener, at en del af KG’s brugere er lige i min målgruppe (15-30 år ca.), tillader jeg mig at oprette et indlæg herinde:
Artiklen beskriver et emne, hvori der er usandsynligt mange meninger, nemlig: Kan man være venner med mænd, uden at de har en anden dagsorden? (Altså, ønsker mere end blot venskab)
Har du en historie fra dit virkelige liv, der omhandler spørgsmålet ’Kan kvinder og mænd være venner, uden at en af dem på et tidspunkt vil mere’?
Vil du gerne udtrykke din mening om emnet, uden dog at have en specifik historie?
Så skriv. Gerne en pb, eller i tråden.
Og husk at skrive dit fornavn, samt alder. Og skriv også gerne, selvom din alder måske ikke passer til målgruppen.
dec 2007
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 1 Emner: 12 Svar: 61
feb 2006
Følger: 27 Følgere: 25 Emner: 379 Svar: 4.280
den dag idag har jeg masser af venner af det modsatte køn og har på ingen måde lyst til andet end det venskab jeg har med dem, jeg har jo min søde og dejlige kone og sådan skal det gerne blive ved med at være
dec 2007
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 1 Emner: 12 Svar: 61
Men er enig - selvfølgelig kan mænd og kvinder være venner uden skjulte dagsordner... men jeg er selvfølgeligt "en gammel kone over 30" *ss*
jan 2007
Følger: 23 Følgere: 21 Katte: 2 Emner: 187 Svar: 1.885
Men efter egne erfaringer, veninders erfaringer og hvad jeg selv tror, så vil der oftest komme følelser i klemme på et eller andet tidspunkt..
Jeg vil så også mene at det ændrer sig en hel del med alderen.. Tror meget mere på at man sagtens kan være rigtig gode venner når man kommer op på den alder sidst i din målgruppe, og ældre..
Zabrina, 18 år.
feb 2006
Følger: 27 Følgere: 25 Emner: 379 Svar: 4.280
feb 2006
Følger: 9 Følgere: 8 Katte: 2 Emner: 73 Svar: 463
dec 2007
Følger: 2 Følgere: 1 Katte: 1 Emner: 12 Svar: 61
Åhh - dengang vi var unge... føler mig altid så gammel, når jeg er uden for målgruppen... hmpff! (Ha ha, KG er altså go' underholdning)
feb 2006
Følger: 27 Følgere: 25 Emner: 379 Svar: 4.280
dec 2006
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 1 Emner: 4 Svar: 32
Men ja alle mine gamle kærester på nær en er jeg kanon gode venner med... Så ja det kan lade sig gøre....
jan 2006
Følger: 22 Følgere: 63 Emner: 421 Svar: 4.876
okt 2007
Følger: 16 Følgere: 15 Katte: 3 Emner: 135 Svar: 1.764
Min bedste ven er en fyr. Vi mødtes i gymnasiet da han blev kæreste med min veninde. De gik fra hinanden og alt det der der nu engang foregår i et stormfuldt gymnasieforhold. men han og jeg holdt ved, vi kan tale om alt, putte nusse osv, men har begge kærester og kunne aldrig drømme om at være sammen. Han er en ven som jeg holder meget af, præcis som jeg gør med mine veninder. Så ja mænd og kvinder kan godt være venner uden mere end det.
okt 2007
Følger: 16 Følgere: 15 Katte: 3 Emner: 135 Svar: 1.764
okt 2007
Følger: 12 Følgere: 12 Katte: 4 Emner: 72 Svar: 1.348
Mai 41 år ung.
Selvfølgelig kan de det!
Nu har piger ikke sagt mig så meget i mine barndoms og teenagesår, da de havde et underlig spil som jeg ikke rigtig fattede meningen med........så jeg var meget sammen med drengene.
Mine bedste, tætteste og mest fortrolige var altså drenge og senere mænd. Det er faktisk først sidst i 20´erne jeg begyndte at have fortrolige Q-venner, såkaldte veninder. Det skyldtes faktisk at en skøn Qvinde faldt for mig og jeg måtte så takke nej, men ville rigtig gerne lære hende at kende som en ven. Hun viste mig at de der Qvinder kan være gode nok, men jeg har stadig flest mænd blandt mine inderste/fortrolige.
De mandlige venner jeg fik, i den alder du efterlyser som din målgrupper, har jeg fået pga. en helt klar tiltrækning/kemi mellem fyren og mig. Den der dragende non-seksuelle intresse i et andet menneske.
Jeg har en del mandlige venner, også blandt eks´ kærester, men jeg syntes ikke de tæller med på det venskabligeplan i denne tråd, da der jo har været en seksueltiltrækning på et tidspunkt. Mine eks´er er mine virkelige gode venner, fordi de jo har et indgående kendskab til mig. Dem søger jeg stadig støtte og indimellem en opsang hos.
Men min virkelig virkelige gode ven Jens og jeg har aldrig haft nogen romantisk/seksuelt interesse i hinanden. Vi var begge singler, da vi mødte hinanden og blev dybt fascineret at hinanden. Vi har fulgt hinanden gennem diverse kæresteforhold, vores børn, ægteskber osv osv.
Jeg kan huske at, den skønne kvinde, som Jens nu er gift med, fortalte at hun var meget mere utryg med at skulle møde mig end på at møde Jens´ familie, da han ikke havde lagt skjul på hvor meget vores venskab betød for ham. Flere år senere fortalte hun, at hun i starten havde meget svær ved ikke at føle jalouxi over det tætte forhold Jens og jeg havde, netop fordi jeg var kvinde og en potientiel rival, selv om hun godt interlektuelt vidste at sådan var det ikke. Den følelse forsvandt i takt med at hendes eget forhold til Jens blev mere og mere fortroligt og tæt. Det hjalp så også at vi - konen og jeg- swinger utrolig godt sammen.
Da jeg lærte min mand at kende havde han også flere veninder. De singleveninder han havde, dem valgte jeg selv fra. Jeg følte ligesom at det de havde af venskab ikke angik mig. Ligesom at Jens og jeg igennem årene har haft behov for at vores respektive ægtefæller ikke altid er med, når vi er sammen.
Ser jeg bort fra eks´erne og Jens, ja så siger samtlige af mine mandlige venner, at deres udgangspunkt for vores venskab var håbet om mere end det! Jeg spurgte engang min mand om det også havde forholdt sig sådan med ham og hans veninder? Mine mandlige venner hævder nemlig at mænd ikke bliver venner med en pige med mindre de har en skjult dagsorden. Min mand benægtede og ja jeg tror på ham, for jeg har lagt mærke til at min mand på det punkt ligner mig. Vi er ret begge meget fikseret på personen, ikke kønnet, alderen, hudfarven, seksualiteten og hvad pokker man nu kan se efter hos en anden person.
Grunden til at jeg havde denne snak med mine mandlige venner var følgende oplevelse:
Under mit første kæresteforhold mødte jeg en fyr jeg blev gode venner med og vi diskuterede kæresteproblemer, livssituation osv osv. Vi delte hinandens inderste tanker og hemmeligheder. Da jeg bryder ud af mit 10 årige lange forhold og jeg efter et år finder en ny kæreste, skælder min årlange ven mig huden fuld, fordi han jo bare havde gået og ventet på mig i alle de år! Jeg havde ikke "set skoven for bare træer!" og følte mig så bedraget, skuffer og rasende for jeg havde jo investeret i den her gut på et helt andet plan og nu indså jeg pludselig at vores "venskab" havde været en stor løgn.
Det lærte mig at i et venskab, hvor parterne er af to forskellige køn, er man nødt til på et eller andet tidspunkt at få klarlagt, hvad vi hver især vil med hinanden. Det behøver man ikke i et venskab med en af sit eget køn, med mindre selvfølgelig der her er en seksuel interesse!
Min mand og jeg har lige fundet ud af, at tæller vi efter også inddeler venner efter fortrolighed og nærhed, så har min mand sjovt nok flere nære kvindlige venner end mandlige og det samme gør sig gældende for mit vedkommende. Jeg har flere tætte relationer til det modsatte køn! Sjovt!
maj 2004
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 73 Svar: 499
(Annika: Jeg skriver artiklen for aniston.dk, et online kvindelivstils-magasin)
Kan kvinder og mænd være venner?