Dilemma!! {{forumTopicSubject}}
Jeg går jo i 6. klasse og i dansk har vi alt mulig om splatter effekter og sådan noget, til når vi skal skrive historier osv. Men vi skulle så lave en historie..
først uden splatter effekt og bagefter med splatter. men nu har jeg så bare lige det dilemma...
jeg aner ikk om den er go nok, altså sådan uhykkelig gå? men vil i ikk nok læse den og så bedømme den..
bare sådan med 1,2,3,4,5,6,7,8,9 eller 10 stjerner?!
men please?
historien:Det ene øjeblik er jeg i min seng. Det næste løber jeg forvildet rundt i en mørk skov. Jeg løber, og løber, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg løber bare.
Pludselig hører jeg skridt bag mig. Jeg vender mig om. Der er intet. Tomheden i skoven er skræmmende, og jeg hører stadig skridt bag mig. Jeg prøver at løbe hurtigere; Jeg føler mig tung i kroppen. Min krop begynder at sætte farten ned, også selvom jeg prøver at løbe alt hvad jeg kan. Jeg er ikke sikker. Overhovedet. Men jeg tror det er en drøm. Også selvom det føles så realistisk.
Men hvis det er en drøm, er det ikke en af de der, hvor der pludselig sprænger et fugleskræmsel frem og siger ”bøh”. Nej det her. Det er meget værre. Nogen fugle, flyver op fra de dunkle buske, og jeg farer samme. Jeg løber stadig langsommere. Jeg skriger. Et ørerivende skrig lyder samtidig, og har helt klart ikke været mit eller fuglenes. Jeg løber langsommere. Stopper næsten, trods jeg troede jeg ikke kunne det.
Et blik fra træerne fanger min opmærksomhed, og jeg får lige pludselig en mærkelig lyst, til at komme nærmere det. Jeg kan ikke undvige. Jeg er fanget i drømmelandets fælde. En hånd stikker ud af busken, og peger mig over til sig. Jeg ved godt hvad det betyder, og mor har jo altid sagt at man aldrig må snakke med fremmede. Men jeg har ikke noget valg. Jeg bliver helt bevidst draget til blikket. Buskene åbner sig, og viser en smal stig. Jeg følger den af ren og sker nysgerrighed.
Pludselig går det hele så hurtigt. Jeg falder, og bliver bundet på hænder og fødder hurtigere end jeg overhovedet når at reagere. En flænsende metallisk lyd vandrer ind i mine ører. Jeg skriger af smerte, og hører nogen grine ondskabsfulgt.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 50 Katte: 9 Emner: 43 Svar: 5.172
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
okt 2009
Følger: 30 Følgere: 28 Katte: 12 Emner: 40 Svar: 709
maj 2007
Følger: 31 Følgere: 30 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
Den er mere end jævn, men ikke helt oppe og ringe. Dine sætninger er lidt korte og du får derfor ikke helt fat i den dybe uhygge. Prøv med lidt flere beskrivelser, hvis du vil ændre på den.
Husk: den er slet ikke dårlig, det er kun forslag til at få den helt op.
Glæder mig til at læse den med splat også
mar 2008
Følger: 185 Følgere: 182 Katte: 9 Emner: 19 Svar: 5.514
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
maj 2007
Følger: 31 Følgere: 30 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
Måske allerede i de første linier, løber hun med blod løbende ned af ansigtet og så trapper det op til en detaljeret beskrivelse af angrebet til sidst.
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
Jeg har allerede skrevet to andre gysere og jeg overvejer at lave en lille slags "bog" af en art til når jeg bliver ældre.. ?
maj 2007
Følger: 31 Følgere: 30 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
Og så er det skønt for dig med positiv feedback fra klassen. Godt gået
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
men her er splattern så.. :0 :
– Det ene øjeblik er jeg i min seng. Det næste løber jeg forvildet rundt i en mørk skov. Jeg løber, og løber, men jeg ved ikke hvorfor. Jeg løber bare.
Det drypper med blod ned fra mit ansigt, og jeg halter næsten. Pludselig hører jeg skridt bag mig. Jeg vender mig om. Jeg ser en skræmmende skygge, men ellers ikke andet. Der ligger mere blod der hvor skyggen var lige før. Tomheden i skoven er skræmmende, og jeg føler nogen ånder mig i nakken. Jeg prøver at løbe. Jeg føler mig tung i kroppen. Min krop begynder at sætte farten ned, også selvom jeg prøver at løbe alt hvad jeg kan. Min trang til at skrige hopper sig op i halsen på mig. Men jeg skriger ikke. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke tør, eller fordi jeg ikke kan.
Nogen fugle, flyver op fra de dunkle buske. Jeg løber stadig langsommere. Jeg skriger. Et ørerivende skrig lyder samtidig, og har helt klart ikke været mit eller fuglenes. Jeg løber langsommere. Stopper næsten, trods jeg troede jeg ikke kunne det.
Et blik fra træerne fanger min opmærksomhed, og jeg får lige pludselig en mærkelig lyst, til at komme nærmere det. Jeg kan ikke undvige. Jeg er fanget i drømmelandets fælde. En hånd stikker ud af busken, og peger mig over til sig. Den ser halv rådden ud og neglende er grønne, og meget lange. Jeg ved godt hvad det betyder, og mor har jo altid sagt at man aldrig må snakke med fremmede.
Men jeg har ikke noget valg. Jeg bliver helt bevidst draget til blikket. Buskene åbner sig, og viser en smal stig. Der ligger mere blod på stien, og jeg tøver. Men jeg vælger at gå videre alligevel. For lige meget hvor jeg går hen, vil der være en chance for at jeg bliver dræbt.
Pludselig går det hele så hurtigt. Jeg falder, og skraber hænderne ned i den grove skovbund. Og som om, jeg ikke havde nok blod på hænderne. Jeg bliver bundet på hænder og fødder hurtigere end jeg overhovedet når at reagere. Jeg ser en kniv glimte i den lille stråle af sollys. Jeg skriger ”NEEJ! STOP!”. Men selvfølgelig. Hvorfor skulle den det?
Men det er først da knivens ejermand kommer ud i sollyset at jeg virkelig er bange. Det er helt klart hankøn, og Han mangler en del kød på sin læg. Han er smurt ind i blod, ligesom kniven, og det drypper fra hans mund. Hans hud ser helt klart rådden ud, nu da jeg ser hele ”kroppen” og flere dele af hjernen er blottet på grund af den manglende hjerneskal. Jeg skriger så højt som jeg kan. Men selvfølgelig er der ingen der kan høre mig. En ørerivende lyd vandrer ind i min øregang, og jeg skriger af smerte. Jeg kan ikke se knive. Men jeg kan helt klart mærke den. Den borer sig lige nu, direkte ind mod mine ribben og jeg er så sikker som jeg nogen sinde har været før, på at den er på vej ind mod mit hjerte. ”Han” udstøder en latter, og jeg skriger igen.
nov 2008
Følger: 84 Følgere: 92 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.096
Synes som sagt at du skriver super godt og en god historie :o)
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
nov 2008
Følger: 84 Følgere: 92 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.096
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
maj 2007
Følger: 31 Følgere: 30 Katte: 5 Emner: 28 Svar: 754
Faktisk syntes jeg at det ville virke bedre hvis sætningerne blev kortere som historien skred frem, netop fordi hun bliver mere og mere bange og tankerne bliver "kortere".
På den anden side er det fedt at der er så gode beskrivelser omkring, der hvor hun fanges...
Det er jo så en temperamentssag
jan 2010
Følger: 19 Følgere: 18 Katte: 1 Emner: 48 Svar: 341
Dilemma!!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside