Hvor ligger Herrens mark? {{forumTopicSubject}}

<b>Udtrykket at være på Herrens mark bruges til at beskrive situationer, hvor man er rådvild, føler sig ladt i stikken eller er på bar bund. Og det kan undre, da man umiddelbart skulle tro, at Herrens mark var et fint sted at være.

</b>Man kunne tro at udtrykket: at være på Herrens mark var ældgammelt, men sådan forholder det sig ikke - faktisk slet ikke. Udtrykket er formodentlig først opstået i starten af halvfjerdserne, og altså langt senere end man kunne henledes til at tro - hvad enten det er Vorherre eller herremanden der hentydes til. Og hvilken herre vi har at gøre med, er der ikke enighed om.

<b>Vorherre
</b> I Det Nye Testamente er der i Mattæus Evangeliet kapitel 27 en passage, hvor der refereres til pottemagermarken. Pottemagermarken er det stykke land som ypperstepræsterne køber for de penge eller judaspenge, som Judas fik for at forråde Jesus, men som han efterfølgende ikke ville kendes ved alligevel.

En anden forklaring på udtrykket er, at vi skal tilbage til de store opdagelser og den dertil hørende kristne mission, for at finde baggrunden for herrens mark. De kristne missionærer er gennem historien draget ud til fremmede lande og folkeslag og har derfor ofte befundet sig langt væk fra den sikre, civiliserede kristne verden.

De har stået ansigt til ansigt med indfødte afgudsdyrkere, og det har bragt dem i farlige og uforudsigelige situationer i missionsmarken. Så et andet bud på en forklaring af udtrykket at være på herrens mark er, at det er de kristne missionærer og deres svære situation i missionsmarken der refereres til.

<b>Herremanden
</b>Der er også flere forklaringsforsøg, der arbejder ud fra idéen om, at det er herremanden og hans mark, der er baggrunden for udtrykket.

Én forklaring lyder, at når man i tidligere tider arbejdede for herremanden og enten udførte hoveriarbejde, som mange fæstebønder gjorde, eller på anden måde var i et afhængighedsforhold til herremanden, så var man på Herrens Mark. Man havde altså ikke eget land, og det var ikke nogen nem situation at befinde sig i.

En mere konkret historie om Herremandens forhold til fæstebønderne præsenteres vi for i det følgende bud på udtrykkets ophav. Her hævdes det, at udtrykket i virkeligheden skulle stamme fra det 16. århundredes Himmerland.

Her boede en Herremand ved navn Bjørn Andersen. Denne herremand Andersen var angiveligt mere varmhjertet end den almindelige herremand. Han lod nemlig et langhus opføre på en af sine marker, hvor de af bønderne der var værst stillet kunne bo kvit og frit. De bønder der var i den værste situation endte altså på Herrens Mark.

Historien melder dog samtidig, at den danske kong Frederik d. 2. så snart han hørte om Bjørn Andersen og hans velgørenhed fik sat en stopper for denne. Han frygtede, at den slags overbærenhed overfor bønderne kunne føre til omsiggribende krav om bedre forhold.

<b>Løse ender
</b>Hvad der er den korrekte baggrund for udtrykket, bliver nok ikke helt nemt at afgøre. Men udtrykket har i hvert fald bidt sig fast i det danske sprog og bruges ganske ofte. Der er udkommet flere bøger med titler, der enten spiller på udtrykket eller bruger det direkte som titel.

/DR