En solstrålehistorie - kat nr. 2 {{forumTopicSubject}}

Jeg har før beklaget mig herinde om min besværlige Maine Coon pige. Der har bare været så mange problemer med hende i tidens løb.

Forleden fik vi så kat nr. 2, lille Cosmo, og forventningerne var at hun nok flygtede ovenpå, og blev deroppe i lang tid. Hun forsvandt da også ovenpå resten af dagen da vi kom hjem med Cozzie. Dagen efter hvæste hun af ham når han kom tæt på.

Men der gik alligevel ikke lang tid inden hun blev nysgerrig, og skulle se hvad han nu var for en skabning.
Nu leger de gudhjælpemig til den HELT store guldmedalje! Jeg har ALDRIG set tøsen så legesyg, og de styrter efter hinanden igennem hele huset, ligger få lur efter hinanden og kan endda også lege med den samme drillepind!

Jeg havde aldrig forventet at det skulle gå så nemt, for med stor hund og hysterisk kat tænkte vi at der ville gå lang tid før de vænnede sig til hinanden, men fra dag 1 var Cozzie og Balto bedste venner, og de ligger til tider og putter sammen.

Jeg er simpelthen bare så glad for at det er gået godt, og jeg er så glad for at Mulle oplever sin anden ungdom sammen med den lille, søde Cosmo.