En lille solstrålehistorie :-) {{forumTopicSubject}}
Sad lige og kiggede på min skønne kat Buster, der ligger sammenkrøllet i min dyne og snorker, hvor jeg kom til at tænke på, hvor meget dette lille væsen egentlig fylder i mit liv. Han er ved at være gammel - 10 år, så ville lige dele et par af mine yndlings stunder med ham!
En nat vækker han hele huset med en meget høj miav'en, som kom nede fra vores bryggers, hvor han normalt aldrig sidder og miav'er, slet ikke om natten. Så vi måtte jo op og se efter, hvad pokker der var galt med ham. Han sidder nede ved vores hoveddør, hvor vi til vores forskrækkelse ser, at genboen snart får indbrud. To stk. indbrudstyve var i færd med, at bryde ind af hoveddøren overfor. Vi ringede straks til naboen, som lå og sov, hvor vi fortalte, at nogle prøvede at komme ind i hans hus. Han tændte alt lyset både inde i huset og udenfor, og tyvene var i en fart væk igen, inden de nåede at komme helt ind. Næste dag stod der en kæmpe buket blomster til Buster. Hvis ikke det havde været for ham, så havde naboen højst sandsynligt haft indbrud den nat, mens de lå og sov. Så en lille helt, kan man vidst godt kalde ham.
Et andet minde med Buster var da jeg skulle op til en mundtlig eksamen. Jeg gik alene derhjemme inden jeg skulle afsted, og var SÅ nervøs. Buster lå på sofaen og sov, hvor jeg fik den idé at læse mit oplæg højt for ham, for at øve mig, selvom han selvfølgelig ikke forstod et ord af det. Jeg satte mig ved siden af ham og begyndte at læse mit eksamensoplæg højt. Han vågnede fra sin søvn, satte sig op og kiggede tålmodigt på mig. Det lyder underligt, men det føltes som om han faktisk lyttede til mig, selvom han ikke forstod det! Han sad igennem hele "talen" og kiggede på mig, han gabte godt nok et par gange undervejs (også et meget kedeligt emne ) og det kunne ikke andet end at få mig til at smile og slappe af. Jeg havde i baghovedet til min eksamen, at jeg bare skulle lade som om det var Buster jeg læste højt for igen, og et par timer efter kom jeg ud fra eksamenslokalet med et flot 12 tal. Det eneste 12 tal nogensinde til en mundtlig eksamen!
Hvis I stadig læser med hertil, så håber jeg, at I har fået et smil på læberne. Denne kat har givet så meget positivt til vores familie, og han har været min bedste ven igennem de seneste 10 år! Jeg håber vi har mange gode år med ham endnu, han er virkelig den største charmetrold
Fortæl gerne solstrålehistorier om jeres små venner, der er ikke noget der kan få smilet frem på folks læber, som dejlige katte
maj 2011
Følger: 4 Følgere: 3 Katte: 1 Emner: 6 Svar: 35
Jamen jeg har mange minder med min dejlige Miv og hun er efterhånden også ved at være gammel. Hun er cirka 15 år.
Jamen der var den her nat for et års tid siden hvor jeg vågnede af den underligste lyd nogensinde. Jeg tænde hurtigt lyset og så at Miv sad med poten smurt ind i det der man kalder "lære tyggegummi" eller "elefant snot". Hun sad og prøvede på at fange det med poten. Så mig midt om natten op, for jeg skulle rense hendes pote. Og da jeg så lage mig til at sove. Gæt engang? Hun gjorde det igen. Det elefant snot må ha' været et helt bytte for hende
Så var der en anden gang hvor jeg ikke har været ret gammel hvor Miv også sagde nogle underlige lyde udenfor. Jeg kan huske det lige så tydeligt. Da jeg åbnede vores yderdør for at se til hende kan jeg huske at hun kom gående med en mus eller en fugl lalleglad hen til mig og smed den ned på jorden mens hun havde blod i hele ansigtet. Hun var helt glad og ville vise mig hende store fangst
Og så har Miv haft mange sjove fangelege med min hund. Bare det at Miv altid har været glad for hunde vil altid forblive et godt minde
Jeg ved ikke om jeg vil kalde dette for minder, for dette er blot nogle gode ting som jeg har oplevet med hende - men som samtidlig er minder
Ud over det så har vi jo hele vores liv sammen som ét stort minde
Lige et billede af min dejlige kat Miv og min dejlige hund Buster - Ja også Buster
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 229 Katte: 2 Emner: 77 Svar: 2.873
Sofie er en rigtig kat, hun er så kærlig og jeg kan stadig blive helt trist når jeg tænker på hvor skidt hun havde det da vi hentede hende, fysisk var hun ok, men psykisk :-\ hun var så bange Og nu har vi bare den skønneste misling der ved at vi passer på hende og at hun selv skal sige til når hun vil nusses, så hun får fred når hun vil. Hun elsker vores duft og sover gerne på vores pladser i sofaen og ruller sig i mine tasker og sko.
En lille solstrålehistorie :-)