JEG aflivede den..... {{forumTopicSubject}}

Puha.. Jeg har noget på hjertet som bare må ud!!!

Læs ikke teksten HVIS du skulle være en lille smule sart med nogle lidt for ulækre detaljer.. Så er du advaret (!) og det er for din egen skyld.

I foråret 2009 arbejdede jeg i Randers Regnskov og boede på et kollegie værelse. Så kørte i bil på arbejde hver dag.

En morgen, ligger der en kat som er blevet kørt ned midt på vejen, den ligger og spræller og INGEN gør noget for at hjælpe den stakkels kat. De kører bare alle pænt uden om den.... ARGH!!!
I ren raseri, kører jeg lynhurtigt bilen ind til siden og stopper, springer ud af bilen og foran de andre bilister for at se til den der stakkels kat. Og er egentlig ret ligeglad med alle bilerne...
Den her kat er VIRKELIG smadret.
Jeg er vant til at arbejde med dyr, så jeg bar katten så forsigtigt jeg kunne over på fortorvet for at undersøge den her kat som stadig bevægede sig.
Lad os bare sige at det IKKE var en kønt syn...
Begge øjne hang ud af øjenhulerne, den havde brækket alle 4 ben og hvad jeg kunne mærke var ryggen brækket mindst 2 steder og bækkenet var knust.
Det var så frygteligt.
Men katten bevægede sig stadigvæk, jeg havde svært ved at finde ud af om det var reflekser eller faktiske livstegn. Jeg HÅBER virkelig at det bare var reflekser.
Men i hvert fald ville jeg sikre mig at den ikke skulle lide, så jeg valgte at "aflive" den (hvis den altså stadig var i live...). Kiggede hurtigt op, og der var ikke rigtig nogen mennesker omkring mig så jeg "aflivede" den hurtigt. Og efter jeg havde gjort dette, bevægede den sig ikke mere.
Men i samme sekund er der en bil som trækker ind til siden, ruller vinduet ned og en man SKRIGER af mig: "HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!?!"
På passagersædet sad en pige som begyndte at græde. De havde tydeligvis set mig aflive katten, men lige så hurtigt som han var kørt ind til siden lige så hurtigt var han væk igen, så jeg havde INGEN chance for at forklare mig. (Altså uden tvivl, jeg forstår hans reaktion hvis han kun lige har set at jeg aflivede katten, havde nok selv gjort noget i den retning, men havde dog valgt at give vedkommende en chance for en forklaring, men det fik jeg jo ikke?)

Fik ingen chance for at forklare at jeg ikke bare er et sygt menneske som slår katte og andre dyr ihjel fordi jeg kan..... Og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis han var kommet 1 minut før, og set katten ligge og sprælle på vejen, havde HAN så gjort noget eller var han også bare kørt forbi?!

Jeg er ikke så bevæget af selve situationen med katten, fordi jeg virkelig mener at jeg gjorde det rigtige, og at katten ikke var til at redde. Jeg er ikke dyrlæge, men har arbejdet med rigtig mange forskellige dyr og mener selv at chancen for overlevelse var lig 0. Og jeg vil hellere hjælpe dyret med ikke at lide, end at satse for meget for at den kunne klare sig hvis den blev bragt til en dyrlæge.

Men at den mand reagerede sådan, uden at jeg fik en chance for at forklare mig eller noget som helst, det gjorde og gør mig dybt ulykkeligt, fordi er der noget jeg brænder for, så er det at hjælpe dyr!! IKKE skade dem.

Undskyld, det skulle altså bare lige ud.......