Sammenføring af hund og kat :-) {{forumTopicSubject}}

Hej

Vil lige dele min frustration og glæde med jer !
Det er lidt langt, og skrevet med en smule humor og sarkasme, og tankebobler!

'Forrig fredag fik jeg en lille bitte misse killing hjem. Emma (hund) ELSKER min mors kat, og andre katte, så jeg var sikker på at det nok skulle gå som en leg .. men nej nej !

Killingen var så sød, sagde ikke meget, og tullede bare lidt rundt (yes! ikke noget med at rykke gardinerne ned eller vælte potteplanterne )
Da Emma så killingen (Lulu) stirrede hun meget uforstående på den. Så kiggede hun på mig, og ventede nok egentligt bare på at jeg skulle sende Lulu hjem hvor hun kom fra.
Men det skete ikke, og allerede dagen efter opførte Lulu sig som at hun altid har boet her.
Emma der i mod... Jae, hun begyndte at miste synet (i hvertfald lige omkring der hvor Lulu var). Faktisk blev Emma midlertidig killingeblind
MEN bare fordi at Lulu blev usynlig, kunne Emma nemt lugte hende og mærke når Lulu kom og stak sin lille våde næse hen til Emma.

Men magen til møg killing mor havde fået med hjem. Den dumme kat nærmest morede sig over at Emma på ingen tænkelig måde skulle have noget med det bæst at gøre !
Hm .. Hvis man nu prøver at jagte killingen, kan det være at den går hjemme fra (tænkte Emma).
Det hjalp ikke, men det er da heller ikke fair, at Lulu bare hopper og på en stol eller bord og sidder og glor ..
Nå .. Hva så hvis man begynder at lave både stort og småt inden for ? Så kan det nok være at mor smider katten ud ! Nej Emma, resultatet blev bare at du skulle ud hver 2. time i blæst og regn. øv øv ..

Nu var min tålmodighed snart brugt op .. Så jeg betemte mig for at næste gang Emma var efter lille Lulu, ville jeg skride ind. Og ja, der gik da heller ikke 5 minutter, før tanken måtte føres ud i livet..
Jeg var måske ikke særlig dyrevenlig på nogen måde, og er heller ikke sikker på at jeg vil anbefale andre samme fremgangsmåde. Men det virkede. Jeg tog katten i den ene hånd, og hunden i den anden. Så satte vi os på sofaen, og "klask" så måtte de sørme sidde helt klistret op ad hinanden i en ti minutters tid. Emma var tosset ! og Lulu kunne ikke være mere ligeglad.. Denne lille "øvelse" gentog vi flere gange, og et døgen efter så jeg to små bøller rende efter hinanden og lege
JUBII !!!

Nu har jeg en glad hund og en glad kat, der meget gerne vil lege sammen