syg efter kastration ?!?! {{forumTopicSubject}}

Hej til alle

Dette bliver et langt indlæg og nogen vil nok rynke på næsen, men jeg vil forsøge at forklare mig så godt jeg kan :o)

Pjevs (og storebror Jensen) blev kastrerede i tirsdags (den 1/2). Alt var gået godt da jeg med gensynstårer i øjenkrogen hentede dem efter 4 timer. De var self. noget sløve, men det havde jeg jo også forberedt mig på. (har læst stolpe op og stolpe ned om proceduren da det er mine første katte).
Under indskrivningen af dem blev der self spurgt efter fødselsdato - ja, altså deres .. hihi.. Jensen var intet problem da jeg havde helt styr på den.
Pjevs var det så værre med da jeg har fået ham fra en, der havde taget et kuld killinger til sig og ikke vidste hvornår han var født. De sagde dog, at han var 12 uger da jeg fik ham og blot var lidt lille af race. Jeg havde lidt tvivl da hans "miav" var meget spædt, men hvad ved jeg om den slags ;o). Sammenføring uden problem og han er verdens rareste og kælne killing. Han skulle jo så på kastrationstidpunktet være omkring 16 uger (storebror er 5½ md. Er self. ikke hans storebror, men det kalder jeg ham bare)

Pjevs har været til den magre side hele tiden men har altid adgang til tørfoder og vand. Derudover får de vådkost om aftenen og lidt godbidder ind imellem.

Jeg spørger klinikpersonalet om han er FOR tynd og de synes nok, at han er en smule spids i det. Det tager jeg self. til efterretning og har siden tilbudt ham vådkost 2 gange om dagen. Derudover fik jeg en prøvepakke Royal Canin Young Male med af dyrlægen og det ELSKER kattene bare. Jeg har givet dem det som "godbidder" udover den anden mad da det jo ikke er et fodder som deres maver er vant til. Den "almindelige" tørfoder har de jo så mistet interessen for og derfor har jeg blandet lidt af det i vådfoderet.

Nå, men alt er forløbet godt og dagen efter kastrationen var de ovenpå og legesyge igen - dejligt.

Fredag er så dagen, hvor min datter kommer på weekend, og da hun er bange for kattene (hun har selv ønsket at få dem da hun var sikker på, at hun ville komme over frygten, men det tager lige lidt tid) rykker jeg kattene ind i soveværelset, hvor de har masser af plads. Alt legetøj, kattebakke, madskåle osv. bliver indrettet derinde og det er de vant til.

Jeg lægger så mærke til at Pjevs er lidt varm om hovedet og ørerne er varmere end de plejer at være. Jeg har jo også været mere opmærksom på det, da der vel altid kan støde et eller andet til efter en kastration. På tidspunkt er jeg inde og lege lidt med dem og opdager til min store ærgelse, at der er skidt på den ekstra madras jeg har liggende i soveværelset. Jeg kan se, at det er lidt noget tyndere sjask end normalt. Jeg stiller et par ekstra vandskåle ind for at være sikker på, at han har så stor mulighed for at oprette væskebalancen som muligt. Jeg kigger ind flere gange i løbet af aftenen, men han virker ok.

Til morgen var der ingenting og jeg åndede lettet op, men her hen under aften er han blevet varm igen og jeg synes han ser noget "blattet" ud i øjnene. Han har haft et par "sprut-mave-leveringer", hvor jeg den ene gang måtte vaske hans poter fordi han havde vadet idet og det var stænk på siden af bakken. Han har spist fint af tørfoderet fra dyrlægen hele dagen, men viste ingen interesse for "natmaden" og desværre heller ikke for vandet. Jeg er jo lidt panisk for at han ikke får væskemangel og tilbød ham lidt på en ske som han ikke ville have. Jeg har så holdt ham BLIDT under hovedet og fået en del vand i ham med en ske på den måde. Men han er bestemt ikke i legehumør (kan jo også bare være, at han altså var træt på det tidspunkt).

Nu kommer det springende punkt som nok vil støde nogen:

Jeg har anskaffet mig katte vel vidende, at de er mit ansvar og jeg vil også gøre meget for dem, men min økonomi er IKKE til en vagtdyrlæge og jeg har desuden heller ikke bil. Er der nogen der ved om man kan få dyrlægevagten ud og kan man få det på afbetaling?

Jeg har tjekket såret efter og det ser fint ud. Det er hverken rødt, hævet eller med puds eller noget. Kan han have en infektion i det alligevel ?
Eller kan narkosen have været for hård ved ham, når han nu er et bette pjevs?
Det skal lige siges, at dyrlægen mente, at han nok kun var 12 uger nu - vurderet ud fra hans størrelse og størrelsen på "nødderne".
Ja, jeg kunne have afvist ham da jeg selv blev i tvivl om han var gammel nok da jeg fik ham, men jeg elsker skisme det bette pus og som skrevet tidligere er han bare den skønneste killing - ingen problemer der

Jeg har self. læst næsten alt jeg kunne finde om killinger med dårlig mave - vil I anbefale at jeg koger ris med ærter til ham ? Og kan jeg vente indtil mandag med at tage ham til dyrlægen ?

Lige et tillægsspørgsmål: Nu er killingerne jo så blevet meget glade for det tørfoder jeg fik fra dyrlægen, MEN jeg synes det er meget dyrt - 10 kg. for 549,-. Kan nogen af jer anbefale en gylden middelvej mellem det billige fra Fakta og det her til over 500?? Lige for tiden skal jeg ikke tage hensyn til om de tager på i vægt - en forøgelse vil kun være et plus lige for tiden :))))

Tak til dem der tog sig tid til at læse det lange indlæg og håber, at nogle vil hjælpe en nybegynder på vej :o)))