Katte i trafikken. {{forumTopicSubject}}
Her til aften har jeg endnu en gang måtte stoppe bilen for at skrabe en død kat væk fra vejen. Falck er selvfølgelig informeret og henter katten hurtigst muligt.
Da jeg endelig kommer afsted igen, er jeg tæt på at køre en kat ned. Heldigvis har bilen gode bremser /dæk, og jeg når, at få stoppet i tide. Men det var igen rigtig tæt på, at en kat mistede livet til trafikken.
Det eneste jeg ønsker mig i julegave er at alle i med udekatte vil holde dem indenfor eller bygge en løbegård. Jeg kan udemærket forstå, at i gerne vil have, at jeres katte lever så naturligt et liv som muligt; men i vores dage kan det ikke lade sig gøre uden, at det går ud over katten og de bilister, der er så uheldige at ramme dem.
Hver gang jeg må standse bilen for at fjerne en kat eller fræsse til dyrlæge med en, der er fundet halvdød på vejen, undrer det mig at I vil udsætte andre for den byrde. Det gør utroligt ondt hver gang det sker.
Så igen er min bøn: tænk over hvilken smerte i påfører både katten og de andre i trafikken. Der er utrolig mange katte, der ligger og lider efter en påkørsel. Det er desværre de færreste, der holder ind og tjekker efter om katten stadig lever. Tænk hvis det var din kat, der lå i flere timer med indre blødninger for til sidst at dø i smerte?!
Katten mister intet ved at blive holdt indenfor grundens fire rammer. Men i får tilgengæld lov til at beholde jeres misser i mange flere år.
sep 2007
Følger: 7 Følgere: 11 Katte: 4 Emner: 106 Svar: 680
Men jeg er dybt enig med Natasja, jeg synes det er så forfærdeligt at der bliver slået så mange katte ihjel i trafikken..
Og jeg synes faktisk, at det PÅ EN MÅDE, er lidt hyklerisk når man som katteejer blir dybt ulykkelig over ens kat er blevet kørt ned, hvis man bor ud til en tæt trafikkeret vej, for så VED man med sikkerhed at risikoen er stor..
Det lyder måske lidt barskt, men det er så forfærdeligt at fjerne sådan en stakkels døende eller død kat fra vejen!
apr 2009
Følger: 22 Følgere: 21 Katte: 3 Emner: 11 Svar: 926
Du har fuldstændig ret, jeg synes også man bør holde kattene inde på egen grund/væk fra offentlig vej, så man undgår de farer der er for fritgående katte.
Et rigtig godt ønske her til jul
Pia, Charley & Chili
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.563
Argumentet med at katte er frie fugle, så at sige, holder ikke i dag. Alle de kæledyr vi har taget til os er oprindeligt vilde, men hvorfor er det kun katteejere der mener at deres kat har bedst af at vandre rundt i det fri, blandt biler og mennsker der ikke kan fordrage dem og føler sig vældigt generet af dem. Til orientering løber en vild hamster mellem 10 og 20 km hver nat for at finde mad. Dem udstyrer vi med et hjul i et meget lille bur. Jeg er meget tilhænger af at aktiverer kattene og udfylde der liv med noget der er godt for dem, men det kan altså gøres på andre måder end at lukke dem ud blandt biler.
nov 2009
Følger: 55 Følgere: 55 Katte: 24 Emner: 58 Svar: 1.708
Da jeg startede med at have kat for ca 6 år siden, var jeg ikke klogere end at i mit hoved havde katte altid løbet frit, hvis det altså ikke var et sted med meget trafik Så mine første 4 katte, som alle er neutraliseret fik lov, at løbe frit Og når først de har løbet frit, kan du altså ikke bare lige pludselig spære dem inde og sige, nu må du kun komme ud i løbegården Vi har bygget stor løbegård her i efteråret og vi har prøvet på, at gøre vores fritløbende katte til indekatte/løbegård, men de trives ikke med det og så er det altså sådan, at jeg mener at katten skal have det godt mens den er her... Det kan så godt være dens liv ikke bliver så langt ( og det må man jo sige. at Tyson's ikke blev ).. Men siden er jeg blevet klogere og ingen af de sidste 8 ankomne katte har fået lov, at løbe frit... Men hyklerisk, vil jeg gerne kunne slette længere oppe, for det tror jeg ikke på, at nogen katteejere er, hvis de giver udtryk for sorg. Min sorg og smerte er garanteret ikke mindre end hvis det var en af mine indekatte
http://www.kattegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=84183
sep 2007
Følger: 7 Følgere: 11 Katte: 4 Emner: 106 Svar: 680
Jeg mener bare, at man skal ikke komme og sige, at det kommer vildt meget bag på en..
Selvfølgelig er man da ligeså ked af det, for de små pus bliver sq ens familie!
Jeg har INTET imod udekatte, dengang vi boede i hus i et stille kvarter lidt udenfor byen havde vi også fritrendende katte, og der var ingen problemer..
Men der kommer flere og flere biler, og færre mennesker der tager hensyn til kattene, så derfor må man nu altså beskytte dem så godt man kan.. Og det gør man ikke ved de render frit..
Løbegårde synes jeg nok er det bedste alternativ..
jul 2010
Følger: 1 Katte: 2 Emner: 1 Svar: 64
nu bor vi på landet ( langt ude - smiler) og ejer mange tønder land, så her render vores katte frit og vi har ingen problemer med store veje.
men boede jeg i en større by, tror jeg ikke at jeg ville turde lade dem have den samme frihed
sep 2007
Følger: 7 Følgere: 11 Katte: 4 Emner: 106 Svar: 680
Man respekterer jo ikke helt sine naboer, når ens kat render og skider i deres blomsterbed eller jordbær rækker..
Man lader jo heller ikke bare sin hund gå ind og skide i naboens have
Katte i trafikken.