{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.225 visninger | Oprettet:

Psykisk skadet kat. ( Viggo. ) Hjælp? {{forumTopicSubject}}

Nogen af jer har fulgt med i historien om Viggo som jeg fik overdraget i skadet og syg tilstand af mine forældres genbo her for et par måneder siden, efter der havde været nogle møgunger der havde mishandlet ham og brugt ham som en fodbold. Jeg har før spurgt efter nogle råd og noget vejledning omkring denne kat, og nu kommer jeg igen og spørger efter noget mere!

Jeg har igennem den tid jeg har haft ham, først og fremmest arbejdet intenst på sammen med dyrlægen at få ham gjort 100 % rask, hvilket er lykkedes os. I samme periode og tiden herefter, har jeg brugt meget af min tid på at lære det lille dyr at kende, og har haft arbejdet med hans mentalitet så at sige. Des mere jeg har lært Viggo at kende, des mere er jeg nødt til at tilstå det faktum, at Viggo ER en psykisk skadet kat!
Han har et knæk i sin psyke, som jeg personligt faktisk ikke rigtigt ved hvad jeg kan gøre for, at hjælpe ham af med det.

Der hvor jeg ser han er psykisk skadet efter den omgang han fik sig før han blev fundet af genboen er, at jeg oplever meget ofte at Viggo rent faktisk er ret så angst overfor forandringer! Det er ikke som med min kat Oscar, der HADER forandringer fordi det stresser ham at skulle venne sig til nye situationer. Viggo er faktisk talt ANGST FOR forandringer og ændringer!! Han er en EKSTREMT kælen og nussesyg lille kat, der er VILDT kontaktsøgende, men han som også er lidt for let end hvad godt og hvad sundt er til, at blive gjort utryg ved situationer. Dette er så også ensbetydende med, at Viggo ER en indekat, og han skal ikke ud udenfor og lege, for det kan han ikke klare oppe i sit lille hoved! Det bliver for meget ham, meget hurtigt.

De stiuationer hvor jeg har oplevet dette er; 1. Når jeg går ind og gør rent der hvor han render rundt. Han er som han plejer at være, lige indtil rengøringen går i gang. Når rengøringen går igang, kommer der også nogle anderledes lugte, og de lugte bliver han utryg ved, hvilket resulterer i at han gemmer sig under det aller laveste møbel og bliver der indtil der lugter normalt igen.
2. I den første del af tiden jeg havde ham, var han 100 % cool med os mennesker og alle hundene, men var lidt påpasselig med de andre katte. Da han så begyndte at gå TOTALT godt i spænd med de andre katte hos mine forældre, så godt i spænd at nu kunne han godt gå rundt ovre på deres værelse sammen med dem uden problemer, ja så vendte han rundt, og blev lige pludseligt totalt tryg ved de andre katte men utryg overfor os mennesker og hundene! Så tog jeg ham over og snakkede lidt med ham, og forsøgte at vinde hans tillid atter en gang. Det gik ganske udemærket, men så kunne han lige pludseligt ikke finde ud af hvad og hvem han skulle være bange for og hvem han ikke skulle være bange for. I realiteten er der slet ingen han behøver at være bange for overhovedet, men han blive bange når der kommer bare den mindste form for forandring eller anderledes ting ind i hans lille hverdag.

Det jeg ser, er en kat der har stærkt brug for en 100 % stabil og så ensartet hverdag som overhovedet muligt, uden forandringer af nogen arter. Det betyder så også, han SKAL være en indekat!! Nu vil jeg så gerne høre jer andre, hvordan får jeg mine to missere, Batman og Oscar, til at acceptere lille Viggo og have det godt i trioen sammen Viggo?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Psykisk skadet kat. ( Viggo. ) Hjælp?
  • #1   13. nov 2010 Det med rengørringen kunne vel løses ved at bruge midler uden parfume.
    Men som du beskriver det, så kunne det godt virke som om han har brug for et sted der er helt ro og en forudsigelig hverdag. Jeg kunne forstille mig en ældre mand/kvinde, som går og nusser derhjemme, ingen børn og ingen halløj. Ellers skal du huske på at aflivning ikke er ondt, hvis en kat ikke trives. Jeg synes at du har gjort rigtigt meget for den lille fyr. Men det kunne være at fx Serene-um var en ide, eller et andet beroligende middel. Men det skal du tage en snak med dyrlægen om.


  • #2   13. nov 2010 Rengøringen kunne jo også forgå ved at du starter med at flytte ham til et andet rum i huset, mens du gør rent så han undgår støvsugerlyden og de dufte han ikke kende...

    Syndes det er flot at du har gjort så meget for den kat og kan næsten gætte mig til at aflivning ikke lige er det du tænker på, men husk at give ham fred hvis han ikke får det bedre, men tror jeg nu godt du er klar over...
    Jeg forstår ikke rigtig det med de andre katte. er det dine forældres katte altså ikke nogen der bor hos jer, eller går de bare ikke sammen med jer altså i stuen osv hvor i også er? Jeg får forståelsen af at de katte du snakker om går på et værelse hvor i ikke er så meget og at i flyttet ham der over og han derfor så ikke fik den samme kontakt med dig som han plejet, er jeg helt gal på den ?? smiley


  • #3   14. nov 2010 De stiuationer hvor jeg har oplevet dette er; 1. Når jeg går ind og gør rent der hvor han render rundt. Han er som han plejer at være, lige indtil rengøringen går i gang. Når rengøringen går igang, kommer der også nogle anderledes lugte, og de lugte bliver han utryg ved, hvilket resulterer i at han gemmer sig under det aller laveste møbel og bliver der indtil der lugter normalt igen.

    SVAR:
    Den adfærd er der nu også andre katte, der har, altså katte uden hans tragiske baggrund.
    Nogle af mine er f.eks. væk omgående, når jeg støvsuger, mens andre nærmest rider på støvsugeren. Og de er alle født og opvokset her.

    Og igen: Nogle katte reagerer kraftigt på lugte, andre ikke.
    Bruger jeg en bestemt parfume, er der nogle af dem, der stikker af, når jeg kommer i nærheden af dem.
    ----------

    2. I den første del af tiden jeg havde ham, var han 100 % cool med os mennesker og alle hundene, men var lidt påpasselig med de andre katte. Da han så begyndte at gå TOTALT godt i spænd med de andre katte hos mine forældre, så godt i spænd at nu kunne han godt gå rundt ovre på deres værelse sammen med dem uden problemer, ja så vendte han rundt, og blev lige pludseligt totalt tryg ved de andre katte men utryg overfor os mennesker og hundene!

    SVAR:
    Nu er jeg ikke helt med!
    Er situationen den, at han bliver flyttet fra det ene "hold" ell. sted til det andet?

    Hvis Ja - er hans reaktion ret normal.
    Det tager noget tid at vænne sig til nogle dyr/mennesker, og flyttes han så, når han er faldet til med dem, til nogle andre, skal han jo starte forfra.
    --------

    Så tog jeg ham over og snakkede lidt med ham, og forsøgte at vinde hans tillid atter en gang. Det gik ganske udemærket, men så kunne han lige pludseligt ikke finde ud af hvad og hvem han skulle være bange for og hvem han ikke skulle være bange for. I realiteten er der slet ingen han behøver at være bange for overhovedet, men han blive bange når der kommer bare den mindste form for forandring eller anderledes ting ind i hans lille hverdag.

    SVAR:
    Han skal være EET sted med nogle bestemte mennesker og dyr og ikke flyttes.
    INGEN katte har godt af at blive flyttet rundt - og i forvejen hader katte forandring.

    Så jeg tror alt i alt slet ikke, at den lille fyrs opførsel er så utryg og unormal endda.
    Men giv ham et fast tilholdssted uden at skifte rundt med ham.



  • #4   14. nov 2010
    ** I den første del af tiden jeg havde ham, var han 100 % cool med os mennesker og alle hundene, men var lidt påpasselig med de andre katte. Da han så begyndte at gå TOTALT godt i spænd med de andre katte hos mine forældre, så godt i spænd at nu kunne han godt gå rundt ovre på deres værelse sammen med dem uden problemer, ja så vendte han rundt, og blev lige pludseligt totalt tryg ved de andre katte men utryg overfor os mennesker og hundene! Så tog jeg ham over og snakkede lidt med ham, og forsøgte at vinde hans tillid atter en gang. Det gik ganske udemærket, men så kunne han lige pludseligt ikke finde ud af hvad og hvem han skulle være bange for og hvem han ikke skulle være bange for.**

    Jeg kan ikke helt overskue scenariet, og har sikkert misforstået noget, men som jeg læser det:

    Han har først været hos dig (og dine forældre(?)) og hunde. Det gik godt.

    Så har han været hos dine forældre, hvor han har gået sammen med deres katte i et værelse. Det gik godt.

    Mens han var der, blev han utryg over for hunde og mennesker.

    Så tog du ham ”over” (hvor?) og snakkede med ham. Og da har han så reageret med forvirring, og virket utryg eller bange.

    Det jeg ikke kan finde ud af er, om han bliver flyttet rundt fra et sted til et andet (?) Hvis han gør det, kan det meget vel være det, han reagerer på.
    Og nu skal han så flytte, og flyttes sammen med nye katte (?)


    Jeg tvivler også lidt på, om du tolker ret i, at han ikke kan rumme i sit lille hoved at komme ud.


  • #5   14. nov 2010 Ok. Mit indlæg er nok også lidt bøvlet skrevet hist og her, så jeg vil prøve og uddybe hvad jeg mener sådan mere specifickt.

    Mine forøædres sted, er et hovedhus og en tilhørende længe. Det er sådan lidt alá en minimal tre længet gård, men den ene længe blev bare revet ned her for et par år siden.

    Mine forældres katte, bor ovre i længe to. Ikke fordi de på den måde BOR der, men de elsker at være ovre i længe to. Mit eget gamle værelse, hvor jeg sover når jeg er hos mine forældre er også i længe to. Længe 2 er opdelt i nogle rum, mit værelse er et totalt aflukket rum hvor mine forældres katte ikke kommer ind. Ikke fordi jeg ikke vil have dem derind, men fordi jeg har mine to egne katte rendene inde på mit værelse hos mine forældre, når jeg selv er hos mine forældre. Årsagen er at jeg til tider er hos mine forældre nogle dage i rap, og så synes jeg det er synd at lade mine egne 2 katte sidde hjemme i lejligheden og kede sig. Men, mine forældres katte og jeg selv, bor alle ovre i længe to. Hermed, er der også daglig menneskelig kontakt til kattene, samtlige katte.

    Viggo startede ud med at bo i hovedhuset, spærret inde i den ene entré hvor han havde entréen og badeværelset at rende rundt på. Dette skyldtes, at han var en smittefare for de andre katte og vores hunde, blandt andet på grund af de øremider han havde. Da han så kom af med sine øremider, og hans helbred kom op til et stadie hvor han var stabil og ikke længere nogen smittefare for de andre, begyndte jeg ligeså stille, at tage ham med rundt og præsentere ham for de andre dyr. Det gik rigtig godt så længe han bare kunne få lov til, at sidde i mine arme og kigge. Det fik han så også lov til selvfølgelig.
    Han begyndte da gerne, at ville ned og snakke med de andre katte, og det fik han også lov til og det gik også rigtig godt, så længe han bare havde muligheden for at springe op på mit skød igen når som helst.

    Jeg tænkte, han ville få sig et rigere liv som udendørs kat end som indendørskat, hvilket er og var årsagen til jeg præsenterede ham udelukkende forr mine forældres katte.

    Da jeg så, at nu gik det totalt godt med ham og mine forældres katte, foretog han 1. flytning. Fra hovedhuset og over i længe 2. Det gik totalt godt ham og de andre katte imellem, og den daglige kontakt med mennesker forblev den samme. Dog kun med den forskel, at nu var det ikke fordi vi skulle på lokum, vi kom ind i hans afdeling.

    Hele vejen fra da han startede ud med at være ude i entréen og på badeværelset i hovedhuset og frem til dagen hvor han blev flyttet over i længe to, var han en kat der ELSKEDE kontakten med mennesker. Elskede at kæle, var ekstremt nysgerrig overfor alt og helt utroligt kærlig. Det var kun når der blev gjort rent derude, så blev han bange og ville ikke i kontakt med nogen af os før end der lugtede lidt mere normalt for ham igen. Da han så kom over i længe to, blev han som en af de andre katte, når man ser på kattene som en gruppe. Han blev på ingen tid, én af dem! Men der skete dog den ændring i ham, at istedet for at være nysgerrig og kælen, blev han rent faktisk sky overfor mennesker. Jeg prøvede så, at sætte mig derover i en del timer, hvor jeg sad og læste i en bog, for ligesom at sige til ham at der ikke var noget galt, og samtidigt lade ham komme til mig istedet for at jeg gik igang med at forsøge og fange ham, da min tanke var det sikkert nok bare ville stresse ham hvis jeg gav mig til at prøve og fange ham. Det gik faktisk ganske godt, og Viggo blev da nysgerrig nok for hvad jeg mon sad der for. Men snaksalig og kælen, nej det var han ikke rigtig.

    På dag to, prøvede jeg så, at sige. Jamen nu kommer du så med over i de omgivelser du er 100 % vant til at være i, og så bare sidde og kæle og nusse med ham.
    I de første 20 minutter, krøb han sig sammen på mit skød med en lidt skys adfærd, men tøede dog op efter en lille halv times tid og blev sig selv igen. Jeg holdt ham herovre i et nogle timer, hvor jeg bare sad og nussede med ham, inden jeg tog ham med mig over i længe to igen om aftenen da jeg ville i seng og sove. På tredje dagen, så var det det samme igen. Usikker og sky af sig.

    Det jeg fornemmer i ham, omkring det med nye situationer er, at han faktisk ikke skal have nogle videre former for ændringer i sin dagligdag, før han bliver utryg og sky ved situationen.

    Som svar til jeres forskellige spørgsmål.

    Til *Mega*.

    Han er ikke blevet flyttet fra at være på ét hold til at blive sat over i et andet hold, i al fald ikke i mit hoved men måske i en kats hoved. Det ved jeg ikke. Det jeg har gjort med ham er, at få ham til at lære den fulde holdmængde at kende i ét drag. Mennesker, hunde og katte, som ét stort hold hvor han gerne skulle være en del af dette hold. Flytningen fra hoved huset og over i længe to, er så ensbetydende med at han har mindre kontakt til hundene og større kontakt til kattene og sådan set også til mig. Det som jeg har forsøgt at lære ham som sagt, er alle dyrene som ét samlet hold. Den ændring der skete i realiteten, handler blot om at han er gået fra at have haft været spærret inde først ude i den lille del af entréen til så at få mere plads da han blev rask og kunne rende frit rundt blandt dyrene, til så at blive taget med over i længe to som han har været i før, fordi jeg har været derovre med ham nogle gange for, at lære ham nogle flere omgivelser at kende. Det jeg vil arbejde på, er at få ham til at føle sig tryg i længe to. Ikke bare tryg overfor de andre katte, men også overfor stedet, mig, mine forældre og hundene.

    Til Tinka D.

    De nye katte har han ikke truffet endu, men det er mine to drenge Batman og Oscar. Jeg har ikke i sinde at flytte rundt på ham, det er ikke det. Men hvis det er at den lille kat ikke kan lære at der er tryghed på hele gården blandt alle der er på gården, og han fortsætter med at være bange og utryg ved at opleve noget der er lidt anderledes end normalt, har jeg tænkt mig at lade ham flytte ind til mig med mine to drenge.

    Det er ikke fordi jeg på den måde ØNSKER, at han skal flyttes fra det hold han er i nu over til et andet og over til mine katte! Slet ikke! Det er min tanke om en mulig positiv udvej for Viggo, hvis han ikke kan finde sig tilrette på gården hvor der er meget plads og mange dyr. Det er kun, hvis han fortsætter med at forblive, angst og sky overfor forandringer. Forskellen i at bo hos mig, med mine to drenge, og bo på gården, for en kat er, at på gården er der plads, frihed, aktivitet og legekammerater. Sammen med mig i min lejlighed, er der ikke så meget plads men der er da plads, der er ro og stabilitet, en ret så ensartet hverdag og legekammerater. Det er kun hvis jeg simpelthen bare ikke KAN få ham til, at falde tilrette på gården, at jeg har i sinde at tage ham som indekat i min lejlighed sammen med Oscar og Batman.


  • #6   14. nov 2010 Jeg vil lige tilføje at ro altid er et must når en killing kommer til et nyt sted. Når vi så tager denne lille fyr, der har haft en tragisk start på livet, bliver det endnu mere nødvendigt med ro. Med en killing tager nyt tid, for nogle tager det lang tid, igen med din lille Viggo skal du påberegne meget lang tid. Nu er jeg lidt træt oven i hovedet, så jeg har svært ved helt at forestille mig boforholdet, men jeg vil sige så meget at jeg tror det er en god ide at han i det næste halve år kun er udsat for få forandringer, både i forhold til andre katte, hunde og mennesker. Hvis det er muligt, så ville jeg have ham sammen med max 2 katte, dine egne og så altid have menneskekontakt. Det er osse muligt at hans adfærd forstærkes fordi han kan mærke at du er nervøs for ham, det kan jeg godt forstå at du er.
    Men ro og tid og forudsigelighed er nok det der skal til og masser af det.


  • #7   14. nov 2010 Hehe, det er med at holde tungen lige i munden smiley
    Jeg er stadig ikke helt med, men læste vist det første indlæg rigtigt (?)

    Det er jo svært at vurdere, når man ikke selv har mødt katten, men jeg synes altså ikke det lyder til, at han er så skadet og utryg endda smiley
    Mine 6-årige katte har ingen traumer, men jeg er sikker på, at de også ville reagere med utryghed på at blive flyttet over i en anden længe, møde nye dyr osv. Det gælder for de fleste katte.

    Hvis du flytter ham til en lejlighed med endnu 2 for ham fremmede katte, og af og til tager de 3 med til forældrene , så vil det da, så vidt jeg kan se, betyde flere ændringer for Viggo end hvis du lader ham blive....



  • #8   15. nov 2010 Tænk at man kan udsætte en kat for sådan noget.
    Også jeg har lidt svært ved at finde rundt i historien, men jeg vil bare råde dig til:
    Giv tid, masser af tid og tålmodighed og præsenter ham ikke for flere en hvad der er nædvendigt ( dyr altså ).
    Hos dyrlægen kan man få et ret effektivt naturmiddel - AnxiCalm. Brugte det til min egen Trold.
    Som jeg forstår det, synes du at det er synd at lade dine katte være alene i dagevis - undskyld, men så nøjes da med at tage hjem til dine forældre en enkelt dag af gangen. Sørg bare for at have nogen til at komme og besøge dem, det er for nogle katte mere "rigtigt" end at flytte rundt på dem - også selv om man gør det af godhed, for det gør du jo!
    Undskyld hvis jeg roder rundt i noget, men det er godtnok uddybet meget! Held og llykke med det lille pus!


  • #9   15. nov 2010 hvor meget og hvor lidt...det er kun et valg...men hvem skal træffe det....

    jeg personligt ville ikke have samvittighed til at byde en lille mis alt det....

    sommetider skal man huske at det gør ikke ondt at være død....et liv i smerte er pinefuld...og så er det ligegyldigt om smerten er fysisk eller psykisk...

    men det er et VALG


  • #10   15. nov 2010 haneben **sommetider skal man huske at det gør ikke ondt at være død....et liv i smerte er pinefuld...og så er det ligegyldigt om smerten er fysisk eller psykisk...**

    Øh.... :S ?


  • #11   15. nov 2010 Jeg har også en kat som er psykisk meget skadet og der hvor vi fik hende fra havde de også brugt hende som bold og kastet rundt med hende, med det resultat at hun virkelig HADER børn nu, og der skal kun den mindste forandring til at slå hende fuldstændig ud af kurs smiley Så her skal vi også prøve at have de samme rutiner hver dag, og jeg kan også undre mig over hvordan folk kan behandle en kat på den måde smiley
    Når jeg tænker over hvor mange tusinde kr. vi efterhånden har brugt på hende så kan vi godt ærge os over hvorfor vi ikke købte en ægte killing fra en registreret opdrætter i stedet for hende for med det vi har betalt i både møbler og dyrlægeregninger har vi kunne få 2 ægte med stamtavle smiley Men okay så har vi jo så reddet hende fra en tragisk skæbne..


  • #12   16. nov 2010 Jeg har jo ikke set katten, men er ikke sikker på, om Viggo nu også er så psykisk skadet endda. Udfra det Karen A fortæller, synes jeg egentlig han lyder som en normal og tillidsfuld kat, der reagerer normalt på de situationer, han er blevet udsat for. Og løsningen må være at undlade at udsætte ham for det.

  • #13   16. nov 2010 HELT enig med Tinka D.

    Ingen kat - heller ikke de helt trygge med en god baggrund reagerer tillidsfuldt og trygt ved flytning til nye omgivelser og nye dyr.


Kommentér på:
Psykisk skadet kat. ( Viggo. ) Hjælp?

Annonce