Veninden lytter ikke...er det mig der er dum? {{forumTopicSubject}}

Vi holder alle kat forskelligt. Nogle har udekatte, nogle har indekatte. Nogle holder katte udelukkende som musefangere i stald eller lign. Og andre har dem som kæledyr, avlsdyr eller udstillingsdyr. Der er mange måder at have kat på. Men jeg har hjulpet en veninde til at få en kat, og har det faktisk underligt med det nu.

Lad os for god ordens skyld kalde min veninde noget andet. Pia er vel meget godt. Anyway. Min veninde ville vildt gerne have en kat, og jeg havde en anden veninde som havde noget familie på en gård og som skulle af med nogle gårdkatte-killinger. Pia fik en lille hunkilling hjem.

Pia har haft boet herude på Amager i nærheden af mig. Det gør hun ikke længere, men hendes måde at holde kat på frustrere mig stadig. Jeg kan ikek finde ud af om det er fordi hun rent faktisk gør noget der er forkert, eller om det er fordi jeg er fordomsfuld og forstokket i mine meninger om hvordan man skal holde kat.

Tidligere har vi haft et kæmpe skænderi om katte og lopper. De havde købt et loppehalsbånd fordi et af deres dyr havde lopper (de har/havde også nogle gnavere og fugl osv). Jeg SAGDE til hende at loppehalsbånd overhoved ikke virkede når der var lopper over det hele. Det var så slemt at de havde lopper i sengen og at Pia og hendes kæreste blev bidt på deres ben. Jeg sagde hun skulle købe rigtigt loppemiddel på apoteket og at hun skulle gøre hovedrengøring, men dertil svarede hun ”at det havde hun altså ikke tid til, og det der loppemiddel var altså dyrt!”. Som resultat havde de lopper i næsten 2 måneder før de endelig købte loppemiddel på apoteket. Jeg havde simpelthen SÅ ondt af hendes lille killing.

Nummer 2 ting. Pias killing blev jo ikke ved med at være en killing. Så det endte jo med at den lille hunmis gik i løb. Så skrev Pia vidt og bredt på sms og facebook at hun var skide træt af sin kat fordi den gik og kaldte hele tiden. Jeg satte hende så lidt ind i kattens anatomi og sagde at jeg syntes hun burde få den neutraliseret hvis de ikke havde planer om nogensinde at skulle have killinger. Igen var svaret at det jo var dyrt. Jeg fortryder rigtig meget at jeg har været mægler så hun fik kat.

I går skrev hun så på facebook igen. At hun hendes hunkat var klæbende fordi hun var ved at gå i løb. Jeg spurgte om de havde fået hende neutraliseret og sagde at hun ikke ville stresse og at jeg syntes det var lidt synd at have hende fertil hvis hun ikke skulle have killinger. Svaret var ”jamen det sker jo ikke så tit så det går jo nok”.

Jeg blev både vred og ked af det. På kattens vegne, men også på mig selv. Jeg synes det er synd for katten, og jeg bliver gal over at hun synes det er hyggeligt at katten går og stresser på den måde, for hun kan slet ikke se at den stresser.

Hvis nogen nogensinde kommer til mig igen og ønsker kat, så har jeg tænkt mig at sikre mig i hoved og røv i henhold til hvordan de har tænkt sig at holde katten, for jeg synes at situationen med Pia og hendes kat er gået totalt op i penge på alt for mange måder, og det kan jeg simpelthen ikke stå inde for.

Øv…jeg er rigtig gal på mig selv.

Tak for at læse med så langt….