Hvornår har man brug for akut dyrlæge {{forumTopicSubject}}

De fleste kender situationen, hvor man ringer til sin dyrlæge efter klinikkens åbningstid, og hører en telefonsvarer sige "ved akut opstået sygdom kan der træffes aftale med...".
Det medfører spørgsmålet, hvornår er akut "rigtig akut", og hvad skal man som dyreejer være bekymret over?

Det kan være meget svært at give helt generelle retningsregler for hvad dette begreb dækker over, men hvis man prøver at systematisere det lidt, kan man groft sige at:

Der er tale om akut sygdom når:

Dyret har været udsat for traumer som f.eks. brud eller blødende sår.

Dyret pludseligt halter og har smerte.

Dyret har luftvejsproblemer, således at der er besværet vejrtrækning.

Dyret gentagne gange kaster op og/eller har voldsom diarre i sammenhæng med manglende ædelyst .

Dyret har vanskelighed vedat komme af med urin eller afføring.

Dyret får kramper.

Dyret pludseligt får adfærdsændringer. f.eks. voldsom uro, aggressivitet eller påfaldende sløvhed.

Dyret er i fødselsvanskeligheder.

Dyret har feber (over 39,5° C) eller for lav temperatur (under 36° C).

Dyret viser forgiftningstegn. Savlen, ukordineret gang, kramper.

Hvordan fungerer en dyrlægevagt?
Landets dyrlæger har forskellige måder at arrangere vagtordninger på. Mange steder fungerer det således, at man træffer en telefonisk aftale med den dyrlæge der har vagt. Man vil herefter blive bedt om at møde på en bestemt klinik på et fastlagt tidspunkt.

I større byområder som København, passes døgnvagten fra et dyrehospital, som har åbent for vagtpatienter 24 timer i døgnet.

Helt generelt betyder det, at en dyreejer, altid kan komme i kontakt med en dyrlæge og få hurtig hjælp til et nødstedt dyr, uden for de almindelige åbningstider. Telefonsamtalen kan også resultere i, at den vagthavnede dyrlæge skønner at problemet kan løses ved et besøg i klinikken næste dag.

Vagtordning for dyrene nærmer sig niveauet for skadestuer på hospitalerne.
Nogle steder, er der udover dyrlæge også veterinærsygeplejersker på døgnvagt. Det sikrer at dyrene får den mest professionelle behandling i forbindelse med udvidede undersøgelser og evt. operation. I de fleste tilfælde er klinikkerne ikke fuldt bemandet døgnet rundt. Da vil dyrlægen kunne tilkalde assistance fra kolleger eller veterinærsygeplejerskerne som er tilknyttet klinikken.

Der står altså et apparat af funktioner til rådighed for den enkelte patient i døgnets 24 timer. Det betyder at klinikken råder over diverse funktioner såfremt et akut behov skulle opstå.. Det kan f.eks. være røntgenundersøgelser, scanningsundersøgelser, laboratoriefaciliteter til undersøgelse af blodprøver, narkoseudstyr og sterile faciliteter til operationer.

Hvis behovet for akut dyrlægeassistance opstår.
Alle dyreejere kan komme i en situation, hvor de skal have kontakt med en vagtdyrlæge. Derfor er det klogt at orientere sig om, hvordan en vagtordning fungerer i det område man bor og i de områder man besøger. Sørg for at have telefonnummeret stående et logisk sted, så det er nemt at finde, hvis det skulle blive brug for det.

Er man på ferie eller i sommerhus, er der lige så vigtigt at vide hvordan man kommer i kontakt med dyrlæger i det område man befinder sig i. Panikken kan nemt gribe én, hvis uheldet er ude.