Tilmeldt:
12. jul 2007 Følger: 17 Følgere: 16 Katte: 5 Emner: 78 Svar: 510
Hvornår har man brug for akut dyrlæge {{forumTopicSubject}}
De fleste kender situationen, hvor man ringer til sin dyrlæge efter klinikkens åbningstid, og hører en telefonsvarer sige "ved akut opstået sygdom kan der træffes aftale med...".
Det medfører spørgsmålet, hvornår er akut "rigtig akut", og hvad skal man som dyreejer være bekymret over?
Det kan være meget svært at give helt generelle retningsregler for hvad dette begreb dækker over, men hvis man prøver at systematisere det lidt, kan man groft sige at:
Der er tale om akut sygdom når:
Dyret har været udsat for traumer som f.eks. brud eller blødende sår.
Dyret pludseligt halter og har smerte.
Dyret har luftvejsproblemer, således at der er besværet vejrtrækning.
Dyret gentagne gange kaster op og/eller har voldsom diarre i sammenhæng med manglende ædelyst .
Dyret har vanskelighed vedat komme af med urin eller afføring.
Dyret får kramper.
Dyret pludseligt får adfærdsændringer. f.eks. voldsom uro, aggressivitet eller påfaldende sløvhed.
Dyret er i fødselsvanskeligheder.
Dyret har feber (over 39,5° C) eller for lav temperatur (under 36° C).
Dyret viser forgiftningstegn. Savlen, ukordineret gang, kramper.
Hvordan fungerer en dyrlægevagt?
Landets dyrlæger har forskellige måder at arrangere vagtordninger på. Mange steder fungerer det således, at man træffer en telefonisk aftale med den dyrlæge der har vagt. Man vil herefter blive bedt om at møde på en bestemt klinik på et fastlagt tidspunkt.
I større byområder som København, passes døgnvagten fra et dyrehospital, som har åbent for vagtpatienter 24 timer i døgnet.
Helt generelt betyder det, at en dyreejer, altid kan komme i kontakt med en dyrlæge og få hurtig hjælp til et nødstedt dyr, uden for de almindelige åbningstider. Telefonsamtalen kan også resultere i, at den vagthavnede dyrlæge skønner at problemet kan løses ved et besøg i klinikken næste dag.
Vagtordning for dyrene nærmer sig niveauet for skadestuer på hospitalerne.
Nogle steder, er der udover dyrlæge også veterinærsygeplejersker på døgnvagt. Det sikrer at dyrene får den mest professionelle behandling i forbindelse med udvidede undersøgelser og evt. operation. I de fleste tilfælde er klinikkerne ikke fuldt bemandet døgnet rundt. Da vil dyrlægen kunne tilkalde assistance fra kolleger eller veterinærsygeplejerskerne som er tilknyttet klinikken.
Der står altså et apparat af funktioner til rådighed for den enkelte patient i døgnets 24 timer. Det betyder at klinikken råder over diverse funktioner såfremt et akut behov skulle opstå.. Det kan f.eks. være røntgenundersøgelser, scanningsundersøgelser, laboratoriefaciliteter til undersøgelse af blodprøver, narkoseudstyr og sterile faciliteter til operationer.
Hvis behovet for akut dyrlægeassistance opstår.
Alle dyreejere kan komme i en situation, hvor de skal have kontakt med en vagtdyrlæge. Derfor er det klogt at orientere sig om, hvordan en vagtordning fungerer i det område man bor og i de områder man besøger. Sørg for at have telefonnummeret stående et logisk sted, så det er nemt at finde, hvis det skulle blive brug for det.
Er man på ferie eller i sommerhus, er der lige så vigtigt at vide hvordan man kommer i kontakt med dyrlæger i det område man befinder sig i. Panikken kan nemt gribe én, hvis uheldet er ude.
dec 2006
Følger: 230 Følgere: 199 Katte: 6 Emner: 227 Svar: 3.951
maj 2007
Følger: 24 Følgere: 40 Katte: 10 Emner: 141 Svar: 7.121
Fx kan nævnes, jeg på et tidspunkt havde ne kat der blødte i dens afføring, det syntes jeg selv var ret akut, men dyrlægen jeg ringede til sagde så jeg bare skulle give den skånekost, og så se tiden an..
Der var ikke noget med katten derefter
Jeg ville aldrig ringe til vagdyrlægen hvis jeg fx havde fundet en orm i afføringen, det kan godt vente til åbningstid
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 67 Katte: 2 Emner: 180 Svar: 8.020
Ingen har gjort sig den ulejlighed at tage kattens temperatur inden der ringes - og siger dyrlægen at h*n vil de se kræet - så haster det lige pludselig ikke.
Det må godt nok være frustrerende:-(
nov 2008
Følger: 84 Følgere: 92 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.096
Heldigvis er alle vores dyrlæger super søde og har altid tid til at snakke om de evt ting der skulle være i vejen.
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 67 Katte: 2 Emner: 180 Svar: 8.020
Det tager tiden fra det der er vigtigt for en vagtdyrlæge - at behandle dyr der ER syge.
Mange ringer netop med alt mellem himmel og jord - nu er det week-end så har jeg tid til at ringe ...
jan 2009
Følger: 26 Følgere: 25 Katte: 5 Emner: 207 Svar: 798
nov 2008
Følger: 53 Følgere: 67 Katte: 2 Emner: 180 Svar: 8.020
Ikke at spørge om man kan give 5 p-piller i rap - hvilket loppemiddel der er bedst osv. Det tror jeg ikke dyrlægen er ligeglad med.
Måske alle klinikker på vagten skulle tage et gebyr inden man kom igennem. De kunne jo altid fratrække gebyret kom katten ind
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.958
Jeg har ikke ondt af vagtdyrlægerne, hvis de skulle risikere at blive ringet op af en, der har et dyr, der kunne have ventet til normal åbningstid. Mange tænker (heldigvis) better safe than sorry på deres dyrs vegne. Og jeg tror nu, det er de færreste, der ringer til vagtdyrlægen, fordi deres kat har orm eller lopper.
Når dyrlæger har vagten, må de være forberedt på arbejde. Men det er sandelig ikke altid, de er lige villige til det, efter hvad jeg flere gange har læst på fora.
Selv har jeg kun haft brug for at ringe til vagtdyrlæge 2 gange i alle de år jeg har haft kat. Og begge gange var det modvillige dyrlæger jeg fik i røret.
Den ene afviste at se på min nyopererede kat, der pev og græd pga. store smerter.
Den anden afviste i første omgang at se på min gamle seniorkat, selv om jeg fortalte om slemme symptomer. "Hun har nok ondt i maven" sagde han. Gu var det da værre end ondt i maven, og det burde en dyrlæge også vide udfra de symptomer, jeg beskrev for ham. Da jeg ringede anden gang og var hysterisk, lykkedes det at få en aftale. Og katten blev aflivet pga. en hjerneblødning.
Og så har jeg én gang (af omsorg for katteejer) ringet om en død, øremærket kat, hvor ejerne ikke havde tilgængelige oplysninger i Katteregister. Ikke tale om dyrlægen ville ulejlige sig med at slå øretatoveringen op i katteregister Han havde ikke sin login-kode, sagde han :S .
Det kan man så kalde unødvendigt. Men JEG ville i hvert fald i dén grad sætte pris på at blive kontaktet straks, nogen havde fundet min døde kat.(PS: jeg vil anbefale alle at have synlige ejeroplysninger i Katteregister)
jul 2007
Følger: 17 Følgere: 16 Katte: 5 Emner: 78 Svar: 510
Jeg har faktisk selv siddet med folk i røret i en weekendvagt, som spurgte om lige præcis p-piller, meget sjovt. Og det er jo så også grunden til at de fleste store steder nu har en vet. sygeplejereske med på vagten, for at sorterer fra. Lidt ærgeligt, da også det ligges til prisen, for hos os andre. Man skal selvfølgelig kun ringe når det er Akut i weekenderne, alt andet kan jo vente, eller man kan konsulterer dyrlægevagten her på nettet, så skriver de tilbage når de har tid ;o)
nov 2008
Følger: 84 Følgere: 92 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.096
Jeg har brugt dyrelægevagten 3 gange på 2 år, så tror nu nok at jeg har min ret til at ringe, selvom det ikke høre under en eller anden kategori for hvad man må ringe for. Jeg ville også gladeligt betale for det. Intet problem. Men gider i hvert fald ikke gå og være unødigt nervøs, hvis det kan undgåes ved at ringe til dyrelægevagten.
Desuden er det heller ikke altid at man skal komme ind med dyret selvom det er vigtigt. Vores hund var kommet til skade her sidste Torsdag sent om aftenen. Vi vidste ikke om den havde forstuvet benet eller "bare" slået det. Ringede til dyrlægevagten og fik en god snak med ham - vi købte smertestillende på døgnapoteket og kunne derved vente med at komme til dyrelæge til dagen efter.
Det var ikke en akut situation, men nødvendigt at få noget smertestillende til vores hund.
Hvornår har man brug for akut dyrlæge