{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.231 visninger | Oprettet:

Er det synd? {{forumTopicSubject}}

Jeg har 2 dejlige katte. En på snart 4 og en snart 3. Vi har en datter på 1 år og en ny på vej. Begge katte kan ikke lide hende. Ikke at de gør hende noget. Men de tør ikke rigtig komme frem når hun er leger. Hun råber hele tiden ad dem. Og hiver i dem hvis hun får fat i dem. Det er ikke så let at få hende til at lade være. Det er skide synd for kattene. De tør ikke gå i deres kattebakke og spiser heller ikke meget i løbet af dage.
Er det synd at omplacere sådanne 2 katte?? Tror de ville ha meget glæde af at komme hen et sted hvor de fik al opmærksomheden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er det synd?
  • #2   12. jun 2009 Sån var mine børn også i starten " specielt min søn på snart 5 " havde kat da han var lille. men det tog ikke længe inden han lærte han skulle holde fingrene fra dem og at de selv kom når de villle snakke med ham. Og når han recpektere det har det smittet af på de andre børn . Hender dog ind i mellem de lie trækker kattene i halen når de leger med dem , men eller er der ingen problemer smiley

  • #3   12. jun 2009 Ingen har sagt, at opdragelse skulle være nemt ;o)

    Og jeg mener bestemt også kun, at børn har godt af at lære at have respekt for dyrene; og gerne så tidligt som muligt. Desuden er der utroligt mange glæder ved at vokse op med dyr! Kan du ikke prøve at høre andre mødre ad, for hvem det er lykkedes at få børnene til at behandle dyrene ordentligt?

    Du må nok også tænke på, at huskatte desværre ikke er i særlig høj kurs, og at det ville være svært at finde et hjem, som vil tage dem begge, og så endda voksne katte. Efterhånden lever vi jo i et "brug-og-smid-væk"-samfund! :o(


  • #4   12. jun 2009 Jeg vil da gi jer helt ret i det er sundt at opvokse med dyr. Tror desværre bare problemet er at vi fik dyrene er vant til bare kun være dem. Jeg stopper hende også i at hive i dem. Det vil jeg ikke ha hun gør. Men jeg kan jo ikke få hende til at stoppe med at råbe.
    Men ja desværre er det meget køb, sælg videre, køb nyt igen osv.
    Tak for jeres svar smiley


  • #5   12. jun 2009 Mine børn er begge 2 opdraget med at dyr skal behandles med respekt. Dette har taget noget tid. Jeg har brugt mange timer på gulvet, hvor vi har leget, og har snakket om det. Hvis man i en periode vælger at bruge tiden på det, så skal det nok "give pote" i sidste ende. Held og lykke:O)

  • Janne.*
    Janne.* Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 17 Følgere: 152 Katte: 6 Emner: 164 Svar: 3.369
    #6   12. jun 2009 En kat skal ikke leve sådan at den er direkte bange for at gå på bakken eller spise, det synes jeg er rigtig synd.st de ikke føler sig trygge. Du skriver også " " Tror de ville har meget glæde af at komme hen et sted hvor de fik al opmærksomheden."" Jeg fornemmer at det måske er noget du har gået og tænk på i et stykke tid.at de måske ikke får nok opmærksomhed.som de fortjener. Og nu når i skal have barn nr 2 så bliver der måske mindre opmærksomhed til de 2 misser og de bliver måske mere indesluttet og gemmer sig når barn nr 2 kommer, for så bliver der jo mere liv i den lille familie. smiley Så min personlige mening er at I skal prøve og se om i ikke kan finde et godt og roligt hjem uden børn eller måske størrer børn. Så de bliver omplaceret til samme hjem.. smiley Håber det bedste for jer alle- smiley

  • #7   12. jun 2009 Janne B, det er faktisk næsten helt det jeg tænker. Det er bare en rigtig svær situation. Vi er så glade for vores katte. Men føler lidt de blir tilsidesat i øjeblikket. Før var det jo bare dem. Men må se hva vi gør. Og måske se om man kunne finde et nyt godt hjem til dem.

  • #8   12. jun 2009 prøv noget nyt.... omplacer børnene...
    nej det var en joke...

    du ved bedst selv hvor meget du har forsøgt for at få det til at fungere... mens min datter var helt lille der skærmede jeg dyrene fra hende.. satte maden så de kunne få fred og havde kattelem i vores døre så de kunne flygte fra rummet hvis det blev nødvendigt...
    der går lidt tid inden børn finder ud af at det er levende dyr og man skal være sød ved dem.... ae -ae-ae- er sagt rigtigt mange gange.. og katten fant sig desværre i alt for meget, hvis den bare af og til ville vende sig om og kradse tøsen så havde hun nok holdt lidt igen...
    men hun voksede sig fra det og katten fant hurtigt ud af hvem den ville ligge sammen med og hvem den ikke gad...
    jeg kunne ikke bære at skille mig af med min kat... jeg valgte at gøre hjemmet mere sikkert for den... og det fungerede..

    Held og lykke med din beslutning


  • #9   12. jun 2009 vi havde samme problem med min papdatter da hun var lille, men vi lærte hende at være sød ved dem. helt ærlig så vær bestemt når hun er volsom ved dem og forklar hende det ikke er okay ( et barn på 1 kan du godt forklare det)
    Vi har ikke haft problemer siden vi lærte hende at de ikke var legetøj og de altså også kunne blive kede af det smiley


  • #10   12. jun 2009 Jeg mener, det kan være et problem med indekatte og småbørn. Det kommer også an på hvor meget plads man her .... Ikke alle katte, der er gearet til larm, skrigeri og pludselige bevægelser, og det der er værre. Kattene vil nok blive glade for et nyt godt, roligt hjem, når de ikke er glade for børn.
    I kan søge nyt hjem på www.vildkat.dk (går ud fra de er neutraliserede). Og hvis I beslutter jer for omplacering, så se det nye hjem godt an forinden (og vælg ny ejer, der har en alder, så problemet med småbørn ikke risikerer at gentage sig).


  • #11   12. jun 2009 Hvis I har et gulv-loft klatrestativ, hvor kattene kan søge op og være i fred, placerer mad og vand i højden og ellers sætter lem/saver et hul ud til det rum, hvor deres bakker står, vil meget være vundet for kattene og for jer og ungerne også.

    Overskud til kæl og kontakt med kattene, er der vel, når børnene er kommet i seng. Det er hyggeligt at nusse-kæle med sine katte, mens man f.eks. ser TV, og ellers har kattene også hinanden.


  • #12   12. jun 2009 marianne J : haha, den var sq ellers god smiley

    Jeg synes da også i kunne prøve at bruge lidt tid på at sætte jer ned sammen med jeres barn og snakke stille og roligt med katten, og dermed vise hvordan man behandler dyret. Og samtidig måske tysse en smule på hende, hvis hun råber for højt?
    Men der skal selvfølgelig være plads til jer alle..


  • #14   13. jun 2009 Det er da egentlig lidt ærgeligt, at i ikke kan have katte fordi der er et barn. Børn kan være rigtig gode legekammerater for katten, hvis børnene er "instrueret" i, hvordan man omgås dem. Feks lære barnet at man kæler katten med åben hånd, lader den sove når den sover, holder kattebakke et sted hvor barnet ikke kommer, så katten kan gå på toilet i fred, lær barnet at når katten går skal den kunne gå i fred og at legetøj med høje lyde, som feks pistoler og brandbiler kan være rædsomt at opleve som kat.

    Ønsker man ikke at gøre dette bør man omplacere sine katte, for så vil jeg mene at det er synd for dem.


  • #15   16. jun 2009 Der er kommet nogle rigtig gode råd til at ændre husets indretning således, at kattene kan være i fred for barnet/børnene.
    I det hele taget, så elsker katte at komme op i højden; kradsetræer op til loften, gulvtæppebelagte hylder og mulighed for at hoppe op på høje skabe.
    Kattene skal have mulighed for at sove, spise og gå på kassen i fred!

    I skal ikke henføre jeres menneskelige opfattelse af opmærksomhed til kattene. De har hinanden og behøver ikke at blive digget-digget med hele tiden, hvis bare I opfylder deres adfærdsmæssige og fysiske behov og i øvrigt selvfølgelig giver et kæl, når kattene selv opsøger jer.

    Jeg er meget uforstående overfor folk, der skilder sig af med katte af den årsag.
    Husk også at se på alle de positive sider for jer og børnene ved at have kattene. Men du er måske selv blevet træt af dem?


Kommentér på:
Er det synd?

Annonce