{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.893 visninger | Oprettet:

Hvorfor killinger skal være 12 uger {{forumTopicSubject}}

Det er ikke længere tid siden end den 20. juli, at nedenstående blev gengivet... Og jeg føler allerede, at det er nødvendigt igen... c";)

Fremfor at ende med at skrive negativt i oprettede tråden herinde, er dette udtryk for min bitter skuffelse og uforbeholdende manglende forståelse for, hvorfor alle ikke er interesserede i det bedst for vores elskede kæledyr - Katten...

Forstår ikke hvorfor, der er mennesker, der sælger deres katte i en alder under 12 uger - Forstår i det mindste ikke, hvorfor de ikke lader tvivlen komme katten tilgode.

Forstår heller ikke hvorfor, at man som køber ikke sætter det som et absolut krav, at katten minimum skal være 12 uger, inden de køber/overtager katten.

Det handler om simpel dyrvelfærd og drejer sig om et levende væsen, der skal agere kæledyr/selskab de næste mange år.

Hvorfor ikke gøre sælger, køber og ikke mindste katten den tjeneste, at starte det nye eventyr på den bedst mulige måde...??

Her er gengivelsen:

Kattekillinger er afhængige af deres mor i længere tid end hundehvalpe. Derfor bør de først tages fra deres moder og kuldsøskende, når de er 12 uger gamle. Tages de for tidligt fra, øges risikoen for udvikling af adfærdsproblemer

Nogle dyrearter fødes næsten »færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer. Andre fødes totalt hjælpeløse. Fysisk er de uudviklede, og mange af deres sanser er ikke færdigudviklede, derfor skal de lære mange ting for at kunne klare sig selv. Blandt andet:

hvilke individer de kan omgås og knytte sig til senere i livet
hvordan de skal klare sig blandt artsfæller,
hvilke byttedyr de skal jage
hvordan de skal håndtere dem.


Tidlig adfærdsmæssig udvikling
Det er vigtigt at have kendskab til, hvorledes kattekillinger udvikler sig, så man kan sørge for, at de får mulighed for at udvikle sig normalt – både fysisk og psykisk. Nedenfor er en gennemgang af killingers udvikling i de første 12 uger efter fødselen.

0-3 uger: I denne periode er killingerne totalt afhængige af deres mor. Killingerne sover og dier det meste af tiden. De kan ikke kontrollere deres kropstemperatur og har derfor brug for hinanden og deres mor for at holde sig varme. Moren forlader kun killingerne, når hun er absolut nødt til det.
Killingerne kan ikke selv komme af med urin og afføring. Deres mor skal stimulere dem til dette ved at slikke dem på bugen og omkring kønsdelene.
Normalt vil killingers øjne åbnes, når de er 7-10 dage gamle, men det kan variere meget – både mellem de enkelte kuld og mellem killingerne inden for et kuld. I starten er killingerne dog ikke i stand til at skelne omgivelserne klart og orientere sig ved hjælp af synet.
Efter fødslen bevæger killingerne sig fremad ved hjælp af forbenene, idet de trækker bagbenene efter sig. Men i løbet af de første to uger udvikles evnen til også at bruge bagbenene. I den sidste del af perioden begynder killingerne så småt at kravle rundt og lege med hinanden.
4-5 uger: Killingernes lugtesans er nu fuldt udviklet. De kan soignere sig, og deres leg med hinanden bliver voldsommere. Desuden kan de begynde at spise opblødt tørkost. Moren kan finde på at lægge sig lidt væk fra killingerne og kalde på dem.
I løbet af perioden udvikles killingernes evne til at skelne genstande fra hinanden og orientere sig. For at denne evne skal udvikles normalt, er det meget vigtigt, at killingerne får mange forskellige synsindtryk, ved at deres omgivende miljø er så stimulerende som muligt.

6-7 uger: Killingerne »slås« med hinanden i leg, og de kravler rundt på og undersøger de nærmeste omgivelser. Tørkost kan serveres for dem – uden det er opblødt. Katte vil senere i livet foretrække den type føde, de som killinger bliver præsenteret for – både af deres ejer og senere af deres mor. Moren kan nu lægge sig længere væk fra killingerne.

8 uger: Killingerne skal begynde at lære at jage. Moren bringer døde eller halvdøde mus med hjem og viser, hvad de skal gøre ved dem. Moren er aldrig væk fra killingerne i længere tid end en time. Og killingerne dier, når hun kommer hjem eller selv kalder på dem. Moren kan af og til gå væk fra killingerne for at få fred, men hun skrider ind, når killingernes leg med hinanden bliver for voldsom.

9-10 uger: Moren bringer nu levende mus med hjem til killingerne, viser, hvordan man slår musene ihjel og lader så killingerne selv prøve. Killingerne dier stadig 4-5 gange om dagen. De bruger megen tid på at lege med moren, som dog begynder at afvise dem af og til.

10-12 uger: Moren slipper levende mus løs foran killingerne, så de selv skal fange dem. Hun griber kun ind, hvis musen er ved at undslippe. Killingerne dier stadig ca. 2 gange dagligt. Dette sker dog mindre og mindre ofte på morens initiativ, men killingerne får lov, hvis de insisterer, og der er tilfælde, hvor killinger dier så sent som i 16-ugers-alderen. Moren tager længere og længere ture væk fra killingerne, og hun lægger sig sjældent hos dem.
Kattekillinger er således i lang tid meget afhængige af deres mor. Det hænger nok bl.a. sammen med, at katte skal have lært at klare sig selv, når de skal væk hjemmefra og etablere deres eget territorium (se Dyrenes Beskyttelses pjece Kønsmodning og neutralisering af katte). Katte er territoriale af natur. Dette betyder, at de ikke vil indordne sig under en leder.



Socialisering
Hos katte findes en særlig følsom periode, hvor killingen skal præges på og socialiseres til individer af egen art og til mennesker. Dette er en forudsætning for, at killingen kan acceptere andre katte samt mennesker som nogle, den kan omgås og knytte sig til senere i livet. Hvis killingen skal omgås andre dyr, f.eks. hunde, skal den også præges på og socialiseres til dem.
Socialiseringsperioden varer fra uge 3 til uge 12 efter fødslen. Selve prægningen finder fortrinsvis sted i den første del af socialiseringsperioden – dvs. før uge 7. Men killingerne skal lære at generalisere denne prægning, så de ikke kun knytter sig til enkeltindivider, som de har haft kontakt med, men generelt vil acceptere mennesker og katte som nogle, de kan omgås.
I forbindelse med mennesker skal killingerne derfor – både under og efter den egentlige prægning – have regelmæssig kontakt med personer af begge køn samt børn såvel som voksne.
Killinger, som ikke har haft kontakt med mennesker, vil allerede 9 uger efter fødslen have svært ved at lære at acceptere mennesker. Efter 12 uger er det næsten umuligt. En kat, der ikke er socialiseret til mennesker, vil være frygtsom og kan reagere aggressivt, hvis den ikke kan undgå kontakt.
Ved kontakten med deres moder og kuldsøskende får killingerne erfaring med, hvordan de skal omgås andre individer, hvilket har stor betydning for deres videre udvikling. Derfor bør killingerne ikke tages fra deres mor, før de er 12 uger gamle.
En kat, der er vokset op i et kuld med 1-2 killinger, vil senere i livet få sværere ved at acceptere andre katte, som familien anskaffer, end en kat, som er vokset op i kuld med 3 killinger eller flere.


Killinger som fjernes for tidligt
Hvis killingerne tages fra deres mor før 12-ugers-alderen, øges risikoen for:
Overdreven sutten på uld, øreflipper eller egen hale – i et forsøg på at få sit suttebehov dækket
Urenlighed – som også kan optræde senere i kattens liv
Overdrevent kontaktsøgende adfærd – i et desperat forsøg på at finde en modererstatning
Separationsangst – kommer f.eks. til udtryk ved, at katten jamrer, når man forlader den
Skyhed eller aggressivitet
Adfærdsproblemer over for andre katte.


Killinger, som har mistet deres mor
Som nævnt bør kattekillinger ikke tages fra deres mor, før de er 12 uger gamle. Hvis de ikke har mulighed for at være hos deres moder, kan man dog anskaffe killinger, fra de er 8 uger gamle. Men så bør man altid anskaffe sig to killinger fra samme kuld. Det kan ikke anbefales, at man selv forsøger af opfostre killinger, som har mistet deres mor. Det er svært og tidskrævende at holde liv i små killinger.
Killingerne skal have speciel modermælkserstatning til killinger. De skal som helt små fodres hver 3.-4. time døgnet rundt og senere 5-6 gange om dagen, og de skal stimuleres til at afgive urin og afføring, indtil de kan klare det ved egen hjælp. Desuden er der, som beskrevet ovenfor, stor risiko for, at killingerne vil udvikle adfærdsproblemer, da man ikke kan erstatte moderens betydning for killingernes normale adfærdsmæssige udvikling.
I stedet bør man forsøge at finde en fostermor til killingerne – dvs. en hunkat, som selv har nogle få killinger.


Katte knytter sig til deres tilholdssted
Katte er territoriale og vil knytte sig til det sted, hvor de holder til. Men når man anskaffer sig en kat eller skifter bopæl, skal katten have lejlighed til at knytte sig til stedet, før den får lov til at løbe frit ud og ind. Det er individuelt, hvor lang tid der vil gå. Men normalt anbefales, at der går 3 uger. Hvis du har en have, kan du gå rundt i haven med katten i sele, så den lærer omgivelserne at kende. Du skal være opmærksom på, at en lille killing ikke er gammel nok til selv at finde hjem igen, hvis den forvilder sig væk. Derfor skal du altid være sammen med killingen, når den er ude for at få erfaring med omverdenen.

(link fjernet)




Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor killinger skal være 12 uger
  • #1   31. jul 2008 Ja det er så vigtigt at de er 12 uger, min føste kat var en huskat og jeg fik hende alt for tidligt hun var 9 uger og derfor har vi hende ikke mere da hun begyndte og tisse alle steder og et levet vi med i to år til sidst kunne vi ikke mere vi vaskede senge tøj hver dag og her stank af pis. det var en hår beslutning og min mor måtte presse mig til og få hende aflivet da jeg ikke kunne slippe hende.

    men når jeg tænker mig om så kom hun fra en stald der var 18 killinger fra 3 forskælige katte og en han kat, men den gang tænke vi os ikke om .
    så det er også detfor at denne her gang vil jeg være sikker på at min kommen kat kommer fra et ordenlig stede jeg ikke ud i dette igen.


  • #2   31. jul 2008 Du har desværre ret alt for mange killinger bliver taget for tidligt fra moderen.. fatter ikke folk kan vente 12 uger på at få en killing som de gerne skulle have glæde af i måske 16 år i fremtiden... Hvad er 12 uger mod 16 år? Ingenting vel?

    Et godt råd kan ikke gentages for tit.. tak Glenn


  • #3   31. jul 2008 Jeg giver helt ret . Og mine små kommer også først herfra når de er over 12 uger . Men kan samtidig godt forstå hvorfor nogle er lidt "forvirrede" omkring det . Det har jo før hedet sig at de bare skulle være over 8 uger .

  • #4   31. jul 2008 Lis D - Jeg ledte faktisk efter den, men kunne ikke finde den... c";)

    Budskabet er dog den samme....


  • #5   31. jul 2008 Lis D - Enig... Derfor jeg også ledte efter den....

    Jeg har et ambivalent forhold til at ønske killingekøbere tillykke med deres nye killing, når den er taget fra moderen for tidligt.

    Jeg har dog næsten direkte afsky overfor mennesker, der sælger killinger uden 12 uger.

    Hvorfor har nogen så travlt med at katten skal have killinger, og det er synd, hvis den ikke får det, også giver man ikke afkommet den største mulige balast med fra starten....???

    "En kat er bare en kat" - En holdning jeg ikke deler med flertallet...



  • #6   31. jul 2008 Lis D - Godt jeg er på vej til at blive naturlig korthåret så... c";)

  • #7   31. jul 2008 Lis D - Gråhåret og mundkurv....!!! Jamen er det fortjenestemedaljen...??

    Eneste sted jeg kender man bliver mere røvrandt end det er i Legoland... Der står man og "graver" guld, og når man så har nok guld, så får man en medalje af plastik.... hehe


  • #8   31. jul 2008 Lis D - Du ville ellers i cowboyland kunne købe en smart coyboyhat til at skjule håret med... c";)

    Jeg købte én til at skjule min manglende hårpragt... hehe


  • #9   31. jul 2008 Jeg synes det er godt i har taget det op igen. Jeg så igår der var nogen herinde der solgte killinger på kun 8 uger. Så, vigtigt at minde om det igen.

  • #11   31. jul 2008 Felis F:
    "Det er der jo ingen lov om, og der er heller ingen klare beviser for, at det er skadeligt for kattene om de er lidt yngre."

    Modsat kan man sige, at der slet ingen beviser er for, at det er mere gavnligt at killingerne kommer fra deres, mens de er yngre end 12 uger.

    "Vigtigere end alderen er det, at de der anskaffer killinger forstår at håndtere dem, så de ikke bliver adfærdsforstyrrede, for det er alt for let,. at gi' alderen skylden for de adfærdsforstyrrelser katte får....oftest er det grundet forkert behandling."

    Mener du et menneske godt kan erstatte missemor?? Det mener jeg ikke..

    "Definér dyrevelfærd"

    "Dyrevelfærd er det synspunkt at dyr, specielt de som er i menneskers varetægt, ikke bør udsættes for unødvendig lidelse, deriblandt når dyr bruges som mad, arbejdsdyr eller til forskning. Dette synspunkt fokuserer oftest på moralen bag menneskers handlinger (eller mangel på samme), i modsætning til dybere politiske eller filosofiske holdninger om dyrs status, som ofte ses fra et dyreretsmæssigt synspunkt. Af denne grund kan dyrevelfærdsorganisationer ofte bruge ordet human i deres navn eller bekendtgørelser om deres synspunkter." http://da.wikipedia.org/wiki/Dyrevelf%C3%A6rd

    Spørgsmålet er, om en killing kommer til at lide unødvendigt under, at den er blevet taget fra moderen før den er blevet 12 uger...??

    Hvorfor får man overhovedet killinger, når man har så travlt med at få ud af vagten igen??? Er der et marked til de killinger, man har fået?? Og hvorfor er det så vigtigt at de kommer fra moderen, så hurtigt som muligt og man dermed ikke lader tvivlen komme killingen tilgode???

    "Jamen juridisk gør de ikke noget forkert....og dyrevelfærdsmæssigt er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at påstå, at det er uhensigtsmæssigt"

    Selvom noget ikke er juridisk forkert kan man sagtens stille spørgsmålstegn ved det, have en mening om det og forholde sig kritisk til det...

    Vil dog meget gerne læse nærmere, hvis du kan finde dokumentation for, hvorfor killingerne ikke behøves at være mindst 12 uger...

    "Og yderligere er det sådan, at man faktisk finder flere adfærdsforstyrrelser hos indekatte end blandt de der er taget fra før de er tolv uger."

    Hvordan måler man det?? Og hvad har alder med indekatte at gøre??

    Din tese er jo, at hvis en kat har adfærdsforstyrelser, så er det fordi, den er havnet i de forkert hænder og dermed intet har at gøre med alderen...









  • #13   2. aug 2008 Jeg forstår slet ikke der er så meget at diskutere.
    Der er massere af teorier, dyrlæger, dygtige opdrættere o.s.v. der kan dokumentere vigtigheden i at killinger skal være mindst 12 uger, før de flytter hjemmefra. Det modsatte er ikke tilfældet. Det eneste jeg har hørt er nogle private mennesker der siger "at deres kat ikke har taget skade af at flytte hjemmefra før 12 ugers alderen". Det er ikke beviser nok, hvis i spørger mig.



Kommentér på:
Hvorfor killinger skal være 12 uger

Annonce