Katten der kunne... {{forumTopicSubject}}

Da jeg boede i Horsens i 2005 fik jeg en kat af min daværende´s kusine, en lille forhutlet killing som de havde fundet grædende uden for deres fordør, og kunne ikk nænne at afvise ham, han var lille tynd og meget snottet fordi det var vinter.
Men jeg fik ham og pussede og nussede om ham til han var rask igen.
Han viste sig at være en lille spilopmager og en utrolig dejlig kat som vi kaldte Katame, katame fandt hurtigt vejen ind i alles hjerter med hans blide sind og hans "hundeøjne"
Men så gik kæresten og jeg fra hinanden og jeg tog katame med mig, der gik en tid og jeg mødte en anden dejlig fyr og vi flyttede sammen i hans 2er på 70kvm, han havde en kat i forvejen Bella, de to blev rigtige gode venner, og da vi have boet sammen i ca et halvt år faldt vi pladask for en lille hvalp Magnus, og måtte vælge Hund ell Kat, vi valgte hunden og måtte derfor af med kattende, jeg arbejde i den tid på en gård og fik lov at sætte dem begge derud hvor de ville får det godt.
Tiden gik nu og vi fyttede til Randers hvor jeg kommer fra, og havde i mellemtiden fået kat igen, Audi. hunden er nu 1½ og vi tænkte ikk så meget på kattende mere men så ringede min mobil igår Mandag D 30 juli kl. 14:30...

Det var Vorup Dyrelæge, der spurgte mig om jeg ikk manglede en kat, og jeg sagde nej han ligger da lige her,
Men om jeg ikk manglede katame??
KATAME!!?? sagde jeg og begyndte at græde.

Han havde gået rundt ovre ved Randers Storecenter og tigget mad, han haltede på det ene bagben, som dyrlægen mener stammer fra da han måske er faldet af den lastbil, som han muligvis har siddet under fra HORSENS til RANDERS... eller så er han gået hele vejen. en af delene.

Han er tynd og lidt forkommen men det skal vi nok få styr på.
Nu er han hos hans mor igen og har det godt...

Så hvis i tænker på at få et dyr SÅ ER DET FOR LIVET, de ved hvor du bor...