Missen kom ud i dag for første gang {{forumTopicSubject}}
I dag var så den store dag, som jeg havde frygtet i næsten to måneder, vores to katte skulle have lov til at komme ud i haven.
Vores mindste Thomas, var den største bekymring, for vi var sikker på at han ville forsvinde i nogle dage.
Han gik da også på opdagelse lige med det samme, men startede med haven, og lige pludselig forsvandt han.
Efter en lille time, da jeg sad uden for og fjernede noget ukrudt, kunne jeg høre ham kalde.
Kan I forestille jer det. Mig med havehansker, farer op og spæne rundt om hjørnet, hvor han stod og kaldte på mig.
Han kom mig løbende i møde, hvor efter jeg tog ham op, og kunne mærke at han var bange. Grunden var at der kom en cykel rundt om hjørnet.
Han gik så med ind og slappede lidt af.
Han er så kommet og gået nogle gange i løbet af dagen. Men her ved 20 tiden ville jeg gerne have ham ind for natten, så jeg gik ud i haven og kaldte på ham. Det gik ikke ret lang tid før han kom, mens han også kaldte på mig.
Jeg har virkelig gruet for denne dag siden vi besluttede at de skulle udenfor. Men jeg må nok sige at mit hjerte smeltede da han begyndte at kalde på mig, fordi han var bange for cykellisten.
Bare en lille historie fra en varm sommerdag.
Hilsen Bonnie
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Missen kom ud i dag for første gang